-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen.
INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 177 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 19) = 8,8. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 8. og 9.maske ret sammen (der tages ikke ind over forkanterne).
KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant fra retsiden (forkanten = 5 masker):
1.PIND (= retsiden): Strik 3. og 4.maske fra kanten midt foran ret sammen, slå om, derefter fortsættes maskerne fra forstykket som før.
2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslaget ret, så der bliver et knaphul.
Første knaphul lukkes når arbejdet måler 3-3-3-4-4-4 cm, derefter lukkes der af til knaphul når arbejdet måler:
XS: 16 og 29 cm
S: 12, 21 og 30 cm
M: 12, 21 og 30 cm
L: 13, 22 og 31 cm
XL: 13½, 23 og 32½ cm
XXL: 14, 24 og 34 cm
INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder v-hals):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
TAG IND SÅLEDES EFTER FORKANTEN:
Strik forkanten som før, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).
TAG IND SÅLEDES FØR FORKANTEN:
Strik til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 2 ret sammen, strik forkanten som før (= 1 maske taget ind).
RETSTRIK (når der strikkes rundt):
Strik skiftevis 1 omgang ret og 1 omgang vrang.
UDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ud på hver side af mærketråden således:
Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Arbejdet strikkes frem og tilbage på pinden, nedefra og op til ærmegabene. Derefter deles arbejdet til forstykker og bagstykke, og hver del strikkes færdig for sig.
Ærmerne strikkes nedefra og op, og der strikkes rundt på pinden frem til ærmegabet, derefter strikkes ærmekuplen færdig frem og tilbage på pinden. Delene sys sammen.
Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information.
RYG- OG FORSTYKKE:
Slå 177-195-209-225-243-257 masker op på rundpind 4 med 2 tråde DROPS Kid-Silk. Strik første pind således fra retsiden: Strik 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og 5 kantmasker retstrik. Strik til ribben måler 3-3-3-4-4-4 cm, sidste pind strikkes fra retsiden. Strik 2 pinde retstrik over alle masker.
Skift til rundpind 5, Samtidig med at der tages 19-21-23-23-25-27 masker ind jævnt fordelt på pinden – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 158-174-186-202-218-230 masker (der tages ikke ind over forkanterne).
Strik frem og tilbage med glatstrik og forkanter som før i hver side – læs KNAPHUL. Husk at holde strikkefastheden.
Sæt en mærketråd 42-46-49-53-57-60 masker ind fra hver side (= 74-82-88-96-104-110 masker på bagstykke mellem mærketrådene) – lad mærketrådene følge med op, de skal bruges når der lukkes af til ærmegab.
Når arbejdet måler 29-30-31-32-33-34 cm starter aflukningen til v-hals, SAMTIDIG når arbejdet måler 32-33-34-35-36-37 cm lukkes der af til ærmegab, læs derfor begge afsnit nedenfor, før der strikkes videre.
V-HALS:
Læs INDTAGNINGSTIPS-2 og tag ind til v-hals indenfor forkanten på ca hver cm, tag ind totalt 12-13-13-14-15-15 gange.
DELING TIL ÆRMEGAB:
Når arbejdet måler 32-33-34-35-36-37 cm deles arbejdet til forstykker og bagstykke, og næste pind fra retsiden strikkes således: Strik som før til der er 3 masker tilbage før den første mærketråd, luk 6 masker af til ærmegab, strik frem til der er 3 masker tilbage før den anden mærketråd, luk 6 masker af til ærmegab og strik pinden ud som før.
Forstykker og bagstykke strikkes færdig hver for sig.
VENSTRE FORSTYKKE:
Første pind strikkes fra vrangen.
Fortsæt indtagningen til v-hals som før samtidig med at der lukkes af til ærmegab på begyndelsen af hver pind fra retsiden således: Luk 3 masker af 0-0-0-1-1-1 gang, 2 masker 1-2-2-3-4-5 gange og 1 maske 2-3-6-4-5-4 gange.
Når alle aflukninger til v-hals og ærmegab er færdige, er der 23-23-23-23-23-25 masker tilbage på skulderen. Strik til arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm. På næste pind fra retsiden lukkes de første 18-18-18-18-18-20 masker af. Strik videre over kantmaskerne i ca 7-7½-7½-8-9-9 cm. Luk af.
HØJRE FORSTYKKE:
Første pind strikkes fra vrangen.
Fortsæt indtagningen til v-hals som før samtidig med at der lukkes af til ærmegab på begyndelsen af hver pind fra vrangen således: Luk 3 masker af 0-0-0-1-1-1 gang, 2 masker 1-2-2-3-4-5 gange og 1 maske 2-3-6-4-5-4 gange.
Når alle aflukninger til v-hals og ærmegab er færdige, er der 23-23-23-23-23-25 masker tilbage på skulderen. Strik til arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm. På næste pind fra vrangen lukkes de første 18-18-18-18-18-20 masker af. Strik videre over kantmaskerne i ca 7-7½-7½-8-9-9 cm. Luk af.
BAGSTYKKE:
= 68-76-82-90-98-104 masker. Fortsæt frem og tilbage i glatstrik som før og luk af til ærmegab på hver 2.pind således: Luk 3 masker af 0-0-0-1-1-1 gange i hver side, 2 masker 1-2-2-3-4-5 gange i hver side, og 1 maske 2-3-6-4-5-4 gange i hver side = 60-62-62-64-66-70 masker. Når arbejdet måler 48-50-52-54-56-58 cm, lukkes de midterste 22-24-24-26-28-28 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig.
SKULDER:
På næste pind fra halsen lukkes der 1 maske af til hals = 18-18-18-18-18-20 masker tilbage på hver skulder. Luk af når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm.
ÆRMER:
Ærmet strikkes rundt på pinden, derefter strikkes ærmekuplen frem og tilbage på pinden.
Slå 52-56-62-68-74-82 masker op på strømpepinde 4. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) til ribben måler 3-3-3-4-4-4 cm. Strik 2 pinde retstrik – læs forklaring over.
På næste omgang skiftes der til strømpepinde 5 og strikkes 1 omgang ret Samtidig med at der tages 6-6-8-8-8-10 masker ind jævnt fordelt på pinden – husk INDTAGNINGSTIPS-1 = 46-50-54-60-66-72 masker.
Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, den skal bruges når der tages masker ind under ærmet. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet.
Strik rundt i glatstrik.
Når ærmet måler 4-4-4-5-5-5 cm, tages der ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS - således:
Tag 2 masker ud på hver 1½.-2.-2.-2.-2.-1.cm totalt 4-3-3-2-2-1 gange = 54-56-60-64-70-74 masker. Strik videre i glatstrik til ærmet måler 10-10-10-9-8-7 cm. Nu strikkes ærmekuplen som forklaret under.
ÆRMEKUPPEL:
På næste omgang lukkes der 6 masker af midt under ærmet, men for at undgå at klippe tråden starter aflukningen 3 masker før mærketråden midt under ærmet, luk af og strik derefter som før pinden ud.
Videre strikkes arbejdet færdig frem og tilbage på pinden i glatstrik Samtidig med at der lukkes af til ærmekuppel i hver side, luk af på begyndelsen af hver pind således: Luk 2 masker af 2-2-2-3-3-3 gange i hver side, 1 maske 4-5-7-5-7-8 gange i hver side, 2 masker 2-2-2-3-3-3 gange i hver side og 3 masker 1-1-1-1-1-1 gang i hver side = 18-18-18-18-20-22 masker tilbage.
Luk de resterende masker af. Ærmet måler ca 19-20-21-21-22-22 cm.
MONTERING:
Sy skuldersømmene. Sy ærmet til ærmegabet. Sy kanterne sammen midt bagpå og sy derefter kanten fast langs med halskanten på bagstykket. Sy knapper i på venstre forstykke.
|