-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen.
UDTAGNINGSTIPS-1:
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra retsiden:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled.
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra retsiden:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled.
UDTAGNINGSTIPS-2:
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra vrangen:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled.
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra vrangen:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled.
INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således:
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder midt i disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
FORKANT MED I-CORD:
STARTEN AF PINDEN:
Strik forkanten således: tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret og 5 masker RETSTRIK – læs forklaring over.
SLUTNINGEN AF PINDEN:
Strik forkanten således: Strik til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 5 masker i retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret.
Strik på samme måde både fra retsiden og fra vrangen.
KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 5 masker tilbage på pinden således:
1.PIND (= retsiden): Slå om, strik 2 ret sammen, 1 ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, 1 ret.
2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslaget ret, så der bliver et knaphul.
Første knaphul lukkes på første pind fra retsiden efter at alle masker til hals er slået op. Derefter lukkes de 3-3-3-3-4-4 næste knaphuller med ca 8½-9-9-9-8-8½ cm mellem hvert knaphul.
ÆRMETIPS:
Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærme, så hullet lukkes.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Arbejdet strikkes først frem og tilbage på rundpind. Start med at slå masker op bag i nakken. Derefter strikkes bagstykket nedad, Samtidig med at der tages ud i hver side af arbejdet til skulderviddens maskeantal er nået. Bagstykket har fået lidt skrå skulder. Nu sættes bagstykket på vent og starten på forstykkerne strikkes. Start med at strikke masker op langs med den ene skulder fra bagstykket, strik og tag ud mod halsen. Gentag på den anden skulder.
Nu strikkes der masker op til ærmer langs med siderne på forstykkerne, og maskerne fra bagstykket sættes tilbage på pinden. Strik frem og tilbage over alle masker.
Der tages ud på bærestykket. Først tages der kun ud til ærmer, derefter tages der både ud til ærmer og til forstykker/bagstykke.
Arbejdet deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad frem og tilbage på rundpind med hulmønster, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen, og halskanten strikkes rundt.
BAGSTYKKE:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Slå 30-32-34-36-36-40 masker op på rundpind 5 med DROPS Paris.
1.PIND (= vrangen): Strik vrang.
2.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 ret.
3.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-2 og strik 3 vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik vrang til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 vrang.
EFTER 3.PIND:
Strik 2. og 3.PIND totalt 8-8-8-8-9-9 gange (= 16-16-16-16-18-18 pinde strikket), efter sidste udtagning er der = 62-64-66-68-72-76 masker på pinden. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind.
HØJRE SKULDER:
Find højre skulder på bagstykket således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, læg bagstykket så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, højre side af arbejdet = højre skulder.
Nu strikkes der masker op langs med bagstykkets højre skrå skulder - start fra retsiden ved skulderen og strik masker op ind mod halsen således:
Strik 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 16-16-16-16-18-18 masker.
Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant.
Strik glatstrik (første pind strikkes fra vrangen).
Når arbejdet måler 9 cm, tages der ud mod halsen således:
1.PIND (= retsiden): Strik til der er 3 masker tilbage, tag ud mod højre, 3 ret - husk UDTAGNINGSTIPS-1.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 2 gange (= 4 pinde strikket) = 18-18-18-18-20-20 masker. I slutningen af sidste pind fra vrangen, strikkes de 2 sidste masker vrang sammen = 17-17-17-17-19-19 masker.
Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, nu strikkes venstre forstykke langs med venstre skulder som forklaret under.
VENSTRE SKULDER:
Nu strikkes der masker op langs med bagstykkets venstre skrå skulder - start fra retsiden ved halsen og strik masker op ud mod ærmegabet således:
Strik 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 16-16-16-16-18-18 masker.
Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant.
Strik glatstrik (første pind strikkes fra vrangen).
Når arbejdet måler 9 cm, tages der ud mod halsen således:
1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik pinden ud.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 2 gange (= 4 pinde strikket) = 18-18-18-18-20-20 masker. I begyndelsen af sidste pind fra vrangen, strikkes de 2 første masker drejet vrang sammen = 17-17-17-17-19-19 masker.
Videre sættes forstykkerne og bagstykket sammen og der skal strikkes masker op til ærme som forklaret under.
1.PIND (= retsiden): Start fra retsiden med maskerne fra venstre forstykke: Strik 3 masker, tag ud mod venstre, strik over de resterende masker på venstre forstykke, sæt 1 mærke her, strik 20 masker op fra siden af venstre forstykke (= ærme, maskerne strikkes op indenfor yderste maske), sæt 1 mærke, strik de 2 første masker fra bagstykket ret sammen ( = 1 maske taget ind), strik til der er 2 masker tilbage på bagstykket, tag 1 maske løst af pinden, strik 1 ret, løft den løse maske over ( = 1 maske taget ind), sæt 1 mærke, strik 20 masker op fra siden af højre forstykke (= ærme, maskerne strikkes op indenfor yderste maske), sæt 1 mærke, strik maskerne fra højre forstykke tilbage på pinden, strik til der er 3 masker tilbage, tag ud mod højre, strik de sidste 3 masker = 136-138-140-142-150-154 masker.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang over alle masker.
3.PIND (= retsiden): Strik 3 masker, tag ud mod venstre, strik frem til første mærke, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik 20 masker, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik frem til næste mærke, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik 20 masker, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik til der er 3 masker tilbage på pinden, tag ud mod højre, strik 3 masker = 142-144-146-148-156-160 masker.
4.PIND (= vrangen): Strik vrang, på slutningen af pinden slås der 18-19-20-21-21-23 nye masker op = 160-163-166-169-177-183 masker.
5.PIND (= retsiden): Strik FORKANT MED I-CORD – læs forklaring over, strik ret frem til første mærke, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik 22 masker, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik frem til næste mærke, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik 22 masker, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik pinden ud. På slutningen af pinden slås der 18-19-20-21-21-23 nye masker op = 182-186-190-194-202-210 masker på pinden.
6.PIND (= vrangen): Strik vrang med forkant med i-cord i hver side.
7.PIND (= retsiden): På denne pind starter aflukningerne til KNAPHUL – læs forklaring over. Strik forkant som før, strik ret frem til første mærke, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik 24 masker, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik frem til næste mærke, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik 24 masker, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik til der er 7 masker tilbage, strik forkant som før. Der er nu 60-62-64-66-70-74 masker på bagstykket, 37-38-39-40-42-44 masker på hvert forstykke og 26 masker på hvert ærme = 186-190-194-198-206-214 masker på pinden.
8.PIND (= vrangen): Strik vrang med forkant i hver side.
Videre skal der tages ud både på ærmer og på ryg & forstykke, næste pind strikkes således.
1.PIND (= retsiden): Strik forkant og glatstrik til der er 2 masker tilbage før mærket, tag ud mod højre, strik 2 maske, tag ud mod venstre, strik over de 26 masker på ærmet, tag ud mod højre, strik 2 masker, tag ud mod venstre, strik 56-58-60-62-66-70 masker, tag ud mod højre, strik 2 masker, tag ud mod venstre, strik over de 26 masker på ærmet, tag ud mod højre, strik 2 masker, tag ud mod venstre, strik til der er 7 masker tilbage, strik forkant (= 8 masker taget ud, på hver side af 2 masker i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer).
2.PIND (= vrangen): Strik vrang med forkant i hver side.
Gentag disse 2 pinde til der er taget ud totalt 10-12-13-15-17-18 gange på ryg & forstykke og ærmer. Der er taget ud totalt 13-15-16-18-20-21 gange på ærmerne = 266-286-298-318-342-358 masker.
Arbejdet skal nu måle ca 12-14-15-16-18-19 cm på ærmet, når blusen bukkes dobbelt ved skulderen, skal det måle ca 18-20-21-22-24-25 cm fra toppen af skulderen.
Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer.
DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Samtidig med at næste pind strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 47-50-52-55-59-62 masker som før (= forstykke), sæt de næste 46-50-52-56-60-62 masker på en tråd til ærme, slå 8-10-12-14-16-18 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet) og strik de næste 80-86-90-96-104-110 maskerne i glatstrik (= bagstykke), sæt de næste 46-50-52-56-60-62 masker på en tråd til ærme, slå 8-10-12-14-16-18 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik de sidste 47-50-52-55-59-62 masker på pinden (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig.
RYG & FORSTYKKE:
= 190-206-218-234-254-270 masker.
Strik glatstrik med forkant i hver side som før i 5-5-6-7-7-8 cm, på sidste pind tages der 1-1-5-5-1-1 masker ud jævnt fordelt = 191-207-223-239-255-271 masker. Fortsæt således – fra midt foran: Forkant, A.1 til der er 8 masker tilbage, strik 1 ret (så mønsteret bliver ens i hver side) og strik forkant. Når A.1 er strikket 1 gang i højden, strikkes forkanterne som før og mønster A.2 - samtidig med at der tages 10-11-12-13-14-15 masker ud jævnt fordelt over maskerne i mønsteret. Der strikkes således: Forkant, A.2 til der er 7 masker tilbage (husk udtagningen) og strik forkant = 201-218-235-252-269-286 masker. Strik A.2 færdig, og luk af.
Cardiganen måler ca 44-46-48-50-52-54 cm fra toppen af skulderen.
ÆRMER:
Sæt ærmets 46-50-52-56-60-62 masker fra den ene tråd på rundpind 5 og strik 1 maske i hver af de 8-10-12-14-16-18 masker som blev slået op under ærmet – læs ÆRMETIPS = 54-60-64-70-76-80 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de 8-10-12-14-16-18 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden.
Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 3 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 8.-6½.-5½.-3½.-3.-2½.cm totalt 2-4-5-8-10-11 gange = 50-52-54-54-56-58 masker. SAMTIDIG når arbejdet måler 37-37-38-38-38-38 cm fra skulderen, strikkes A.1 rundt over alle masker, OBS! På grund af indtagningerne går A.1 ikke op under ærmet, placere derfor 1 rapport af A.1 midt ovenpå ærmet, og strik maskerne som ikke går op i en hel rapport i glatstrik. Når A.1 er strikket færdig, strikkes A.2 over alle masker -OBS! på første omgang justeres maskeantallet til 51-51-51-51-68-68 masker. Strik A.2 færdigt og luk af.
Ærmet måler ca 54-54-55-55-55-55 cm fra skulderen.
HALSKANT:
Strik ca 88 til 120 masker op rundt i halsen på pind 4, maskeantallet skal kunne deles med 4. Første pind strikkes således fra vrangen: 7 kantmasker, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 9 masker tilbage, strik 2 vrang og 7 kantmasker. Luk af når ribben måler 3 cm.
MONTERING:
Sy knapperne i på venstre forkant.
|