-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
UDTAGNINGSTIPS-1:
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra retsiden:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled.
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra retsiden:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled.
UDTAGNINGSTIPS-2:
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra vrangen:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled.
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra vrangen:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled.
UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 120 masker), minus i-cord maskerne (= 6 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 37) = 3,1.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 3.maske (der tages ikke ud over i-cord maskerne). På næste pind strikkes omslagene drejet - så der ikke bliver hul.
Hvis der skal tages ind, tager man maskeantallet på pinden (f.eks 38) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 6,3.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 5. og 6.maske ret sammen.
3 MASKER I-CORD:
STARTEN AF PINDEN:
Strik således: Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet.
SLUTNINGEN AF PINDEN:
Strik således: Strik til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 1 maske ret, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret.
Strik på samme måde både fra retsiden og fra vrangen.
STRIKKETIPS:
Ved forkortede pinde vil der blive et lille hul når arbejdet bliver vendt – hullet kan lukkes ved at stramme tråden eller bruge teknikken German Short Rows således:
Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang. Læg derefter tråden over højre pind og stram tråden godt på bagsiden (det skal resultere i to løkker på pinden). Disse løkker strikkes sammen på næste pind.
INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således:
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker / midt i disse masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Start med at slå maskerne op bag i nakken. Derefter strikkes bagstykket nedad Samtidig med at der tages ud i hver side af arbejdet til skulderviddens maskeantal er nået. Bagstykket har fået lidt skrå skulder. Strik videre ned til ærmegabene. Nu sættes bagstykket på vent og forstykkerne strikkes.
Forstykkerne strikkes hver for sig. Start med at strikke masker op langs med den ene skulder fra bagstykket, strik nedad til ærmegabet, samtidig med at der tages ud mod halsen. Gentag på den anden skulder.
Ved ærmegabene sættes forstykkerne og bagstykket ind på samme rundpind og ryg- og forstykke strikkes nedad frem og tilbage på rundpind. Der strikkes masker op til ærmer rundt om ærmegabene og ærmerne strikkes nedad. Først strikkes der frem og tilbage med forkortede pinde for at forme en ærmekuppel, derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Der strikkes masker op langs med v-halsen. Derefter strikkes der en tubestrikket snor, videre lukkes maskerne langs v-halsen af med i-cord før der strikkes en tubestrikket snor i den anden side. Snorene bindes som en sløjfe midt foran.
Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information.
BAGSTYKKE:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Slå 16-16-16-18-18-18 masker op på rundpind 7 med 1 tråd DROPS Melody og 3 tråde DROPS Kid-Silk (= 4 tråde) eller slå op med 4 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk.
1.PIND (= vrangen): Strik vrang.
2.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 ret.
3.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-2 og strik 3 vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik vrang til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 vrang.
EFTER 3.PIND:
Strik 2. og 3.PIND totalt 9-10-11-11-12-13 gange (= 18-20-22-22-24-26 pinde strikket), efter sidste udtagning er der = 52-56-60-62-66-70 masker på pinden.
Sæt 1 mærke yderst i siden. Herfra måles arbejdet videre!
Strik videre med glatstrik - Husk at følge strikkefastheden - til arbejdet måler 11-12-12-12-13-14 cm målt fra mærket yderst langs ærmegabet. Nu tages der ud i hver side til ærmegab.
UDTAGNING TIL ÆRMEGAB:
1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 ret.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 2-2-2-3-3-3 gange (= 4-4-4-6-6-6 pinde strikket) = 56-60-64-68-72-76 masker på pinden.
Strik videre til arbejdet måler 14-15-15-16-17-18 cm, målt fra mærket yderst langs med ærmegabet, afslut med en pind fra retsiden. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, nu strikkes venstre forstykke langs venstre skulder fra bagstykket – læs forklaring under.
VENSTRE FORSTYKKE:
Find venstre skulder på bagstykke således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, læg bagstykket så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, venstre side af arbejdet = venstre skulder.
Nu strikkes der masker op langs med bagstykkets venstre skrå skulder - start fra retsiden ved halsen og strik masker op ud mod ærmegabet således:
Strik 1 maske i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 18-20-22-22-24-26 masker.
Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant.
Strik glatstrik (første pind strikkes fra vrangen), til arbejdet måler 7-8-9-8-9-10 cm.
OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT:
Nu skal der tages ud til v-hals, efterhånden skal der også tages ud i siden mod ærmegabet. Udtagningen i siden starter før udtagningerne til v-hals er færdig, læs derfor begge de 2 næste afsnit før der strikkes videre, for at få oversigt over hvornår udtagningen til ærmegabet starter.
UDTAGNING TIL V-HALS:
1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 2 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret pinden ud.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 7-7-7-8-8-8 gange (= 14-14-14-16-16-16 pinde strikket).
Videre tages der ud således:
1.PIND (= retsiden): Strik ret.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
3.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 2 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret pinden ud.
4.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Der er nu taget ud totalt 8-8-8-9-9-9 gange til v-hals.
Fortsæt således:
1.PIND (= retsiden): Strik 1 ret foran og bag i første maske (= 1 maske taget ud), strik ret pinden ud.
2.PIND (= vrangen). Strik vrang.
3.PIND (= retsiden): Strik 3 MASKER I-CORD – læs forklaring over, strik ret pinden ud.
4.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 3 masker tilbage, strik 3 masker i-cord.
Strik 3. og 4.PIND videre.
UDTAGNING TIL ÆRMEGAB:
Når arbejdet måler 21-22-24-24-25-26 cm, tages der ud i siden mod ærmegabet således:
1.PIND (= retsiden): Strik som før til der er 3 masker tilbage på pinden, tag 1 maske ud mod højre - husk UDTAGNINGSTIPS-1, 3 ret.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 2-2-2-3-3-3 gange (= 4-4-4-6-6-6 pinde strikket).
Når alle udtagninger til v-hals og ærmegab er færdige, er der 29-31-33-35-37-39 masker på pinden.
Strik videre til arbejdet måler 24-25-27-28-29-30 cm, målt fra opstrikskanten øverst på forstykket, afslut med en pind fra retsiden.
Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, og strik højre forstykke langs højre skulder fra bagstykket – læs forklaring under.
HØJRE FORSTYKKE:
Nu strikkes der masker op langs bagstykkets højre skrå skulder - start fra retsiden ved ærmegabet og strik masker op ind mod halsen således:
Strik 1 maske i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 18-20-22-22-24-26 masker.
Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant.
Strik glatstrik (første pind strikkes fra vrangen), til arbejdet måler 7-8-9-8-9-10 cm.
OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT:
Nu skal der tages ud til v-hals, efterhånden skal der også tages ud i siden mod ærmegabet. Udtagningen i siden starter før udtagningerne til v-hals er færdig, læs derfor begge de 2 næste afsnit før der strikkes videre, for at få oversigt over når udtagningen til ærmegab starter.
UDTAGNING TIL V-HALS:
1.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 2 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre - husk UDTAGNINGSTIPS-1, strik 2 ret.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 7-7-7-8-8-8 gange (= 14-14-14-16-16-16 pinde strikket).
Videre tages der ud således:
1.PIND (= retsiden): Strik ret.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
3.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 2 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, strik 2 ret – husk UDTAGNINGSTIPS-1.
4.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Der er nu taget ud totalt 8-8-8-9-9-9 gange til v-hals.
Fortsæt således:
1.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 1 maske tilbage på pinden, strik 1 ret foran og bag i sidste maske (= 1 maske taget ud).
2.PIND (= vrangen). Strik vrang.
3.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 3 masker i-cord.
4.PIND (= vrangen): Strik 3 masker i-cord, strik vrang pinden ud.
Strik 3. og 4.PIND videre.
UDTAGNING TIL ÆRMEGAB:
Når arbejdet måler 21-22-24-24-25-26 cm, tages der ud i siden mod ærmegabet således:
1.PIND (= retsiden): Strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre – husk UDTAGNINGSTIPS-1, strik som før pinden ud.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 2-2-2-3-3-3 gange (= 4-4-4-6-6-6 pinde strikket).
Når alle udtagninger til v-hals og ærmegab er færdige, er der 29-31-33-35-37-39 masker på pinden.
Strik videre til arbejdet måler 24-25-27-28-29-30 cm, målt fra opstrikskanten øverst på forstykket, afslut med en pind fra retsiden.
Nu sættes forstykkerne og bagstykket sammen til ryg & forstykke som forklaret under. Arbejdet måles videre herfra!
RYG & FORSTYKKE:
Første pind strikkes fra vrangen – start med maskerne over højre forstykke og strik pinden således:
Strik de 29-31-33-35-37-39 masker fra højre forstykke som før, slå 2-4-4-6-8-10 nye masker op på slutningen af pinden (= i siden midt under ærmet), strik de 56-60-64-68-72-76 masker fra bagstykket, slå 2-4-4-6-8-10 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik de 29-31-33-35-37-39 masker fra venstre forstykke = 118-130-138-150-162-174 masker på pinden. Herfra måles arbejdet videre!
Strik frem og tilbage fra midt foran over alle masker med glatstrik og i-cord som før.
Strik til arbejdet måler ca 21-22-21-22-22-23 cm fra ærmegabet.
På næste pind fra retsiden starter ribben Samtidig med at der tages 37-41-43-47-51-55 masker ud jævnt fordelt på pinden – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS (der tages ikke ud over i-cord maskerne) = 155-171-181-197-213-229 masker, der strikkes således:
Skift til rundpind 4,5 og strik 3 masker i-cord som før, strik rib (= 1 ret / 1 vrang - husk udtagningen) til der er 4 masker tilbage, strik 1 ret og 3 masker i-cord som før.
Når ribben måler 5-5-6-6-7-7 cm lukkes der lidt løst af.
Cardiganen måler ca 48-50-52-54-56-58 cm, målt fra inderst mod halsen.
ÆRMER:
Ærmet strikkes fra ærmegabet og ned.
Læg arbejdet fladt og sæt 1 mærke øverst i ærmegabet = midt ovenpå skulderen (OBS! Midt ovenpå skulderen er ikke samme sted, som der hvor der blev strikket masker op til forstykke men ca 5-6 cm ned på forstykket).
Strik masker op rundt om ærmegabet, brug rundpind 4,5 og start midt i de nye masker som blev slået op under ærmet - strik 40-44-46-52-56-60 masker op – sørg for at der strikkes lige mange masker op på hver side af mærket. Skift til rundpind 7.
Nu strikkes der glatstrik frem og tilbage med forkortede pinde over ærmekuplen for at ærmet skal få en bedre pasform, omgangen starter midt under ærmet således:
1.PIND (= retsiden): Strik 4-4-4-5-5-6 masker forbi mærket ovenpå skulderen, vend arbejdet – læs STRIKKETIPS.
2.PIND (= vrangen): Strik 4-4-4-5-5-6 masker forbi mærket, vend arbejdet.
3.PIND (= retsiden): Strik 4-3-4-3-3-3 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet.
4.PIND (= vrangen): Strik 4-3-4-3-3-3 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet.
Gentag 3. og 4.PIND videre.
Strik til der er vendt totalt 8-10-10-12-12-12 gange (= 4-5-5-6-6-6 gange i hver side og sidste strikkede pind er fra vrangen).
EFTER SIDSTE GANG DER BLEV VENDT:
Sidste gang 4.pind strikkes så afsluttes pinden med at vende arbejdet, strik derefter fra retsiden til begyndelsen af omgangen (midt under ærmet).
Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, den skal bruges når der tages ind under ærmet. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet.
Nu strikkes der rundt i glatstrik over alle masker Samtidig med at der tages ind under ærmet, læs INDTAGNINGSTIPS - således:
Når ærmet måler 1-1-1-1-1-1 cm målt midt under ærmet tages der 2 masker ind 1-2-2-2-2-2 gange på hver 2.omgang, derefter 2 masker ind på hver 0.-0.-0.-2.-2.-2.cm totalt 0-0-0-1-2-2 gange = 38-40-42-46-48-52 masker på pinden.
Strik videre til ærmet måler 46-45-43-43-41-40 cm fra midt ovenpå skulderen.
Skift til strømpepinde 4,5 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 6-6-8-10-10-12 masker ind jævnt fordelt på 1.omgang – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS = 32-34-34-36-38-40 masker.
Når ribben måler 5-5-6-6-7-7 cm lukkes der lidt løst af.
Ærmet måler ca 51-50-49-49-48-47 cm fra midt ovenpå skulderen.
HALSKANT MED TUBESTRIKKET SNOR:
Start med at strikke masker op fra retsiden langs v-halsen.
Brug rundpind 4,5 og 1 tråd DROPS Melody sammen med 3 tråde DROPS Kid-Silk (= 4 tråde) eller 4 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk.
Strik ca 70 til 90 masker op indenfor yderste maske langs v-halsen på højre forstykke, bag i nakken og ned langs v-halsen på venstre forstykke (maskeantallet modsvarer at der strikkes ca 1 maske op i hver maske/pind fra spids til spids langs v-halsen og halsen bag i nakken). Klip tråden. Nu strikkes første snor som forklaret under.
Slå 4 masker op på 1 strømpepind 4,5 (strik med den anden), strik tubestrik således: * Skub maskerne til begyndelsen af pinden, stram tråden og strik de 4 masker ret fra retsiden *, strik fra *-* til snoren måler ca 25-27-29-31-33-35 cm. Klip ikke tråden.
Nu lukkes der af med en i-cord aflukning langs v-halsen på forstykket således:
Start fra retsiden, * strik de 3 første masker fra snoren ret, strik sidste maske drejet ret sammen med første maske på pinden på forstykket. Løft maskerne som blev strikket tilbage på venstre pind *, strik fra *-* til alle masker langs halsen er lukket af og der er 4 masker tilbage på højre pind.
Flyt disse 4 masker over på venstre pind, strik den anden snor på samme måde til snoren måler ca 25-27-29-31-33-35 cm (sørg for at længden er som den anden snor). Klip tråden, træk tråden gennem maskerne, stram tråden og hæft godt.
|