-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
UDTAGNINGSTIPS-1:
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra retsiden:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled.
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra retsiden:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled.
UDTAGNINGSTIPS-2:
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra vrangen:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled.
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra vrangen:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled.
INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således:
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder midt imellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
ÆRMETIPS:
Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærmer, så hullet lukker sig.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Arbejdet strikkes først frem og tilbage på rundpind. Start med at slå maskerne op bag i nakken. Derefter strikkes bagstykket nedad Samtidig med at der tages ud i hver side af arbejdet til skulderviddens maskeantal er nået. Bagstykket har fået lidt skrå skulder. Nu sættes bagstykket på vent og starten på forstykket strikkes. Forstykket strikkes først i 2 dele. Start med at strikke masker op langs med den ene skulder fra bagstykket, strik og tag ud mod halsen. Gentag på den anden skulder.
Nu strikkes der masker op langs med siderne på forstykkerne, og maskerne fra bagstykket sættes tilbage på pinden. Strik frem og tilbage over bærestykket til udtagningerne til hals er færdige. Slå nye masker op til hals midt foran og strik videre rundt over alle masker. Der tages først masker ud på hvert ærme, derefter tages der masker ud både på ærmer og forstykke/bagstykke.
Der tages masker ud på bærestykket. Der tages først masker ud kun til ærmer, derefter tages der ud både til ærmer og til forstykke/bagstykke.
Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen, og halskanten strikkes rundt.
BAGSTYKKE:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Slå 24-26-26-28-30-30 masker op på rundpind 6 med 1 tråd DROPS Fiesta og 1 tråd i hver farve af DROPS Kid-Silk (= 3 tråde).
1.PIND (= vrangen): Strik vrang.
2.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 ret.
3.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-2 og strik 3 vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik vrang til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 vrang.
EFTER 3.PIND:
Strik 2. og 3.PIND totalt 7-7-7-7-7-8 gange (= 14-14-14-14-14-16 pinde strikket), efter sidste udtagning er der = 52-54-54-56-58-62 masker på pinden. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind.
HØJRE SKULDER:
Find højre skulder på bagstykket således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, læg bagstykket så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, højre side af arbejdet = højre skulder.
Nu strikkes der masker op langs med bagstykkets højre skrå skulder - start fra retsiden ved ærmegabet og strik masker op ind mod halsen således:
Strik 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 14-14-14-14-14-16 masker.
Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant.
Strik glatstrik (første pind strikkes fra vrangen).
Når arbejdet måler 9 cm, tages der ud mod halsen således:
1.PIND (= retsiden): Strik til der er 3 masker tilbage, tag ud mod højre, 3 ret - husk UDTAGNINGSTIPS-1.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 2 gange (= 4 pinde strikket) = 16-16-16-16-16-18 masker. På slutningen af sidste pind fra vrangen, strikkes de 2 sidste masker vrang sammen = 15-15-15-15-15-17 masker.
Sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, nu strikkes venstre forstykke langs med venstre skulder som forklaret under.
VENSTRE SKULDER:
Strik masker op langs med bagstykkets venstre skrå skulder - start fra retsiden ved halsen og strik masker op ud mod ærmegabet således:
Strik 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 14-14-14-14-14-16 masker.
Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant.
Strik glatstrik (første pind strikkes fra vrangen).
Når arbejdet måler 9 cm, tages der ud mod halsen således:
1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik pinden ud.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 2 gange (= 4 pinde strikket) = 16-16-16-16-16-18 masker. På begyndelsen af sidste pind fra vrangen, strikkes de første 2 masker drejet vrang sammen = 15-15-15-15-15-17 masker.
Videre sættes forstykkerne og bagstykket sammen og der skal strikkes masker op til ærmekuppel, strik som forklaret under.
1.PIND: Start fra retsiden med maskerne fra venstre forstykke: Strik 3 masker ret, tag ud mod venstre, strik ret over de resterende masker på venstre forstykke, sæt 1 mærke her, strik 16 masker op langs med siden på venstre forstykke (= masker til ærme - maskerne strikkes op indenfor yderste maske), sæt 1 mærke, strik de 2 første masker fra bagstykket ret sammen (= 1 maske taget ind), strik til der er 2 masker tilbage på bagstykket, tag 1 maske løst af pinden, strik 1 ret, løft den løse maske over ( = 1 maske taget ind) sæt 1 mærke, strik 16 masker op langs med siden på højre forstykke (= masker til ærme - maskerne strikkes op indenfor yderste maske), sæt 1 mærke, sæt maskerne fra højre forstykke tilbage på pinden, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag ud mod højre, strik de sidste 3 masker ret = 114-116-116-118-120-128 masker.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang over alle masker.
3.PIND (= retsiden: Strik 3 masker ret, tag ud mod venstre, strik ret frem til første mærke, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik 16 masker ret, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik ret frem til næste mærke, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik 16 masker ret, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik ret til der er 3 masker tilbage på pinden, tag ud mod højre, strik 3 masker ret = 120-122-122-124-126-134 masker. Udtagningerne mod midt foran er nu færdige.
4.PIND (= vrangen): Strik vrang.
5.PIND (= retsiden): Strik ret frem til første mærke, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik 18 masker ret, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik frem til næste mærke, flyt mærket over på højre pinde, tag ud mod venstre, strik 18 masker ret, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik ret pinden ud, derefter slås der 16-18-18-20-22-22 nye masker op til hals på slutningen af denne pind = 140-144-144-148-152-160 masker.
Videre skal arbejdet strikkes rundt.
1.OMGANG: Strik ret over alle masker.
2.OMGANG: Strik ret over alle masker og tag 1 maske ud i hver side af hvert ærme som før– husk UDTAGNINGSTIPS-1, maskeantallet på hvert ærme øger, maskeantallet på forstykket og bagstykket er det samme.
Strik disse 2 omgange 2-2-2-2-1-1 gange (der er taget ud totalt 4-4-4-4-3-3 gange på ærmerne = 24-24-24-24-22-22 masker på hvert ærme og 50-52-52-54-56-60 masker på forstykke/bagstykke) = 148-152-152-156-156-164 masker. Strik 1 omgang ret.
Næste omgang strikkes således:
1.OMGANG: Strik ret til der er 2 masker tilbage før første mærke, tag ud mod højre, strik 2 masker ret, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik ret over de 24-24-24-24-22-22 masker på ærmet, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik 2 masker ret, tag ud mod venstre, strik 46-48-48-50-52-56 masker ret, tag ud mod højre, strik 2 masker ret, flyt mærket over på højre pind, tag ud mod venstre, strik ret over de 24-24-24-24-22-22 masker på ærmet, tag ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik 2 masker ret, tag ud mod venstre, strik ret omgangen ud (= 1 maske taget ud på hver side af 2 masker i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærme = totalt 8 masker taget ud).
2.OMGANG: Strik ret.
Gentag disse 2 omgange til der er taget ud 7-8-10-11-13-14 gange både på ryg & forstykke og ærmer. Der er taget ud totalt 11-12-14-15-16-17 gange på ærmerne = 204-216-232-244-260-276 masker.
Arbejdet måler nu ca 13-14-16-18-19-19 cm målt midt på ærmet fra hvor der blev strikket masker op. Når blusen bukkes dobbelt ved skulderen, måler arbejdet ca 19-20-22-24-25-25 cm yderst langs med ærmegabet. Strik frem til første mærke (= overgang mellem forstykke og venstre skulder).
Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer.
DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Sæt de første 38-40-44-46-48-50 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-10-12-14-16 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik de næste 64-68-72-76-82-88 masker ret (= bagstykke), sæt de næste 38-40-44-46-48-50 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-10-12-14-16 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik de sidste 64-68-72-76-82-88 masker ret (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig.
RYG & FORSTYKKE:
= 140-152-164-176-192-208 masker.
Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 25-26-26-26-26-28 cm, målt fra hvor der blev slået nye masker op under ærmet.
Skift til rundpind 5, strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 20-20-24-24-28-28 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 160-172-188-200-220-236 masker.
Når ribben måler 3-3-3-3-4-4 cm lukkes der af.
Blusen måler ca 50-52-54-56-58-60 cm.
ÆRMER:
Sæt ærmets 38-40-44-46-48-50 masker fra den ene tråd på rundpind 6 og strik 1 maske i hver af de 6-8-10-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet – læs ÆRMETIPS = 44-48-54-58-62-66 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de 6-8-10-12-14-16 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden.
Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 3 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 10.-10-5.-4.-3½.-3½.cm totalt 2-3-6-7-9-9 gange = 40-42-42-44-44-48 masker.
Strik videre til ærmet måler 40-39-38-36-35-34 fra delingen.
Skift til strømpepinde 5 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 4-6-6-8-8-8 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 44-48-48-52-52-56 masker.
Når ribben måler 3-3-3-3-4-4 cm lukkes der af. Ærmet måler ca 56-56-57-57-58-57 cm fra skulderen.
HALSKANT:
Start fra retsiden ved den ene skulderlinje og strik ca 74 til 88 masker op rundt i halsen på rundpind 5. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Luk af med ret.
|