Drops Design logo

Sunny Seaside

#sunnyseasidesweater



Strikket bluse i 1 tråd DROPS Fiesta og 1 tråd DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med skrå skulder / europæisk skulder, slids i siden og rullekanter. Størrelse XS - XXL.

DROPS 259-35
DROPS Design: Model fs-017
Garngruppe B + C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL – XXL

GARN:
DROPS FIESTA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
350-400-450-500-550-600 g farve 21, søkaptajn
Og brug:
DROPS BRUSHED ALPACA SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
150-150-175-200-200-225 g farve 01, natur

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 7: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 7.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS SNONINGSPIND.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
13 masker i bredden og 15 pinde i højden med glatstrik med 1 tråd i hver kvalitet på pinde nr 7 = 10 x 10 cm.
16 masker i bredden og 21 pinde i højden med glatstrik med 1 tråd i hver kvalitet på pinde nr 5 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind, der vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen.

UDTAGNINGSTIPS-1:
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra retsiden:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled.
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra retsiden:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled.

UDTAGNINGSTIPS-2:
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra vrangen:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled.
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra vrangen:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled.

STRIKKETIPS:
Ved forkortede pinde vil der blive et lille hul når arbejdet bliver vendt – hullet kan lukkes ved at stramme tråden eller bruge teknikken German Short Rows således:
Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang. Læg derefter tråden over højre pind og stram tråden godt på bagsiden (det skal resultere i to løkker på pinden). Disse løkker strikkes sammen på næste pind.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Arbejdet strikkes først frem og tilbage på rundpind. Start med at slå maskerne op bag i nakken. Derefter strikkes bagstykket nedad Samtidig med at der tages ud i hver side af arbejdet til skulderviddens maskeantal er nået. Bagstykket har fået lidt skrå skulder. Strik videre ned til ærmegabene. Nu sættes bagstykket på vent og forstykket strikkes. Forstykket strikkes først i 2 dele. Start med at strikke masker op langs med den ene skulder fra bagstykket, strik samtidig med at der tages ud mod halsen. Gentag på den anden skulder.
Højre og venstre forstykke sættes sammen når udtagningerne til hals er færdige. Derefter strikkes forstykket ned til ærmegabene. Nu sættes forstykket og bagstykket ind på samme rundpind og ryg- og forstykke strikkes nedad rundt på rundpind. Ryg- og forstykke deles til slids i hver side, derefter strikkes forstykket og bagstykket færdig frem og tilbage hver for sig. Der strikkes masker op til ærmer rundt om ærmegabene og ærmerne strikkes nedad. Først strikkes der frem og tilbage med forkortede pinde for at forme en ærmekuppel, derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen, og der strikkes en halskant.
Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information.

BAGSTYKKE:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Slå 22-22-24-26-26-26 masker op på rundpind 7 med 1 tråd DROPS Fiesta og 1 tråd DROPS Brushed Alpaca Silk.
1.PIND (= vrangen): Strik vrang.
2.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 ret.
3.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-2 og strik 3 vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik vrang til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 vrang.
EFTER 3.PIND:
Strik 2. og 3.PIND totalt 10-11-12-12-13-15 gange (= 20-22-24-24-26-30 pinde strikket), efter sidste udtagning er der = 62-66-72-74-78-86 masker på pinden.
Sæt 1 mærke yderst i siden. Herfra måles arbejdet videre!
Husk at holde strikkefastheden.
Strik videre med glatstrik til arbejdet måler 8-9-9-9-10-10 cm målt fra mærket yderst langs med ærmegabet. Nu tages der ud i hver side til ærmegab.

UDTAGNING TIL ÆRMEGAB:
1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 ret.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 2-2-2-3-3-3 gange = 66-70-76-80-84-92 masker på pinden.
Strik videre til arbejdet måler 11-12-12-13-14-14 cm, målt fra mærket yderst langs med ærmegabet, afslut med en pind fra vrangen. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, nu strikkes venstre forstykke langs med venstre skulder som forklaret under.

VENSTRE FORSTYKKE:
Find venstre skulder på bagstykke således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, læg bagstykket så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, venstre side af arbejdet = venstre skulder.
Nu strikkes der masker op langs med bagstykkets venstre skrå skulder - start fra retsiden ved halsen og strik masker op ud mod skulderen således:
Strik 1 maske i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 20-22-24-24-26-30 masker.
Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant.
Strik glatstrik (første pind strikkes fra vrangen).
Når arbejdet måler 9 cm, tages der ud mod halsen således:
1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik pinden ud.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 4 gange (= 8-8-8-8-8-8 pinde strikket) = 24-26-28-28-30-34 masker (næste pind skal strikkes fra retsiden).
Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller hjælpepind, nu strikkes højre forstykke langs med højre skulder som forklaret under.

HØJRE FORSTYKKE:
Nu strikkes der masker op langs med bagstykkets højre skrå skulder - start fra retsiden ved skulderen og strik masker op ind mod halsen således:
Strik 1 maske i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 20-22-24-24-26-30 masker.
Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant.
Strik glatstrik (første pind strikkes fra vrangen).
Når arbejdet måler 9 cm, tages der ud mod halsen således:
1.PIND (= retsiden): Strik til der er 3 masker tilbage, tag ud mod højre, 3 ret - husk UDTAGNINGSTIPS-1.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 4 gange (= 8-8-8-8-8-8 pinde strikket) = 24-26-28-28-30-34 masker (næste pind skal strikkes fra retsiden).
Videre sættes forstykkerne sammen som forklaret under.

FORSTYKKE (højre og venstre del sammen):
Første pind strikkes således fra retsiden:
Strik de 24-26-28-28-30-34 masker fra højre forstykke, slå 14-14-16-18-18-18 masker op til hals på slutningen af denne pind, strik de 24-26-28-28-30-34 masker fra venstre forstykke = 62-66-72-74-78-86 masker på pinden.
Strik glatstrik frem og tilbage til arbejdet måler 20-21-23-23-24-26 cm. Nu tages der ud i hver side til ærmegab.

UDTAGNING TIL ÆRMEGAB:
1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 ret.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang.
Strik 1. og 2.PIND totalt 2-2-2-3-3-3 gange (= 4-4-4-6-6-6 pinde strikket) = 66-70-76-80-84-92 masker på pinden.
Strik videre til arbejdet måler 23-24-26-27-28-30 cm, afslut med en pind fra vrangen. Nu sættes forstykket og bagstykket sammen til ryg & forstykke som forklaret under. Arbejdet måles videre herfra!

RYG & FORSTYKKE:
Strik de 66-70-76-80-84-92 masker fra forstykket, slå 2-2-2-2-6-6 nye masker op på slutningen af denne pind (= i siden midt under ærmet – sæt en mærketråd midt i disse masker), strik derefter de 66-70-76-80-84-92 masker fra bagstykket, og slå 2-2-2-2-6-6 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet – sæt en mærketråd midt i disse masker) = 136-144-156-164-180-196 masker på pinden.
Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, mærketrådene skal bruges når arbejdet deles til slids i hver side, start omgangen ved mærketråden og strik rundt.
Strik til arbejdet måler ca 29-30-31-31-32-33 cm, målt fra ærmegabet. Nu skal arbejdet deles til en slids i hver side, men først skal der strikkes en omgang for at delingen skal blive fin. Strik til der er 1 maske tilbage før 1.mærketråd, sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, strik 1 maske ret og strik derefter masken fra snoningspinden. Gentag ved den 2.mærketråd og strik derefter frem til 1.mærketråd. Nu kan arbejdet deles ved mærketrådene ved at sætte maskerne fra bagstykket på vent og strik maskerne fra forstykket frem og tilbage på pinden som forklaret under.

FORSTYKKE:
= 68-72-78-82-90-98 masker på pinden. Skift til rundpind 5 og strik frem og tilbage således:
1.PIND (= retsiden): Strik 2 masker RETSTRIK - læs forklaring over, strik rib (= 2 ret / 2 vrang) til der er 4 masker tilbage – SAMTIDIG tages der 14-14-16-16-16-20 masker ud jævnt fordelt over ribmaskerne, strik 2 ret og 2 masker i retstrik = 82-86-94-98-106-118 masker.
Når ribben måler 4-4-4-5-5-5 cm, strikkes der 3 pinde glatstrik før der lukkes lidt løst af i glatstrik (= rullekant). Blusen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm, målt fra inderst mod halsen.

BAGSTYKKE:
Strik på samme måde som forstykke.

ÆRMER:
Ærmet strikkes fra ærmegabet og nedad.
Læg arbejdet fladt og sæt 1 mærke øverst i ærmegabet = midt ovenpå skulderen (OBS! Midt ovenpå skulderen er ikke samme sted som der hvor der blev strikket masker op til forstykke men ca 3 til 5 cm ned på forstykket).
Strik masker op rundt om ærmegabet, brug rundpind 5 og start midt i de nye masker som blev slået op under ærmet - strik 42-44-48-50-58-60 masker op–sørg for at der strikkes lige mange masker op på hver side af mærket. Skift til rundpind 7.
Nu strikkes der glatstrik frem og tilbage med forkortede pinde over ærmekuplen for at ærmet skal få en bedre pasform, omgangen starter midt under ærmet således:
1.PIND (= retsiden): Strik 5-5-6-6-7-7 masker forbi mærket ovenpå skulderen, vend arbejdet – læs STRIKKETIPS.
2.PIND (= vrangen): Strik 5-5-6-6-7-7 masker forbi mærket, vend arbejdet.
3.PIND (= retsiden): Strik 8-8-6-6-5-5 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet.
4.PIND (= vrangen): Strik 8-8-6-6-5-5 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet.
I størrelse XS og S er de forkortede pinde færdige.
Gentag 3. og 4.PIND 0-0-2-2-4-4 gange til.
Der er vendt totalt 4-4-6-6-8-8 gange (= 2-2-3-3-4-4 gange i hver side og sidste strikkede pind er fra vrangen).

EFTER SIDSTE GANG DER BLEV VENDT:
Sidste gang 4.pind strikkes så afsluttes pinden med at vende arbejdet, strik derefter fra retsiden til begyndelsen af omgangen (midt under ærmet).
Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, den skal bruges når der tages masker ind under ærmet. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet.
Nu strikkes der rundt i glatstrik over alle masker Samtidig med at der tages ind under ærmet, læs INDTAGNINGSTIPS - således:
Når ærmet måler 1-1-1-1-1-1 cm målt midt under ærmet tages der 2 masker ind 0-0-0-0-2-2 gange på hver 2.omgang, derefter tages der 2 masker ind på hver 0.-0.-4.-4.-5.-5.cm totalt 0-0-1-1-2-2 gange = 42-44-46-48-50-52 masker på pinden.
Strik videre til ærmet måler 42-42-41-40-39-37 cm fra midt ovenpå skulderen.
Skift til strømpepinde 5 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 10-8-10-8-10-12 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 52-52-56-56-60-64 masker.
Når ribben måler 4-4-4-5-5-5 cm strikkes der 3 omgange glatstrik før der lukkes lidt løst af med ret (= rullekant).
Ærmet måler ca 48-48-47-47-46-44 cm fra midt ovenpå skulderen.

HALSKANT:
Brug rundpind 5 og 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Start fra retsiden ved den ene skulderlinje og strik 84 til 92 masker op indenfor 1 maske - maskeantallet skal kunne deles med 4. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4-4-4-5-5-5 cm. Strik 3 omgange glatstrik og luk lidt løst af med ret (= rullekant).

Diagram for DROPS 259-35

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #sunnyseasidesweater eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.