Drops Design logo

Deep River Cardigan

#deeprivercardigan



Strikket cardigan i DROPS Daisy eller DROPS Karisma. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan og v-hals. Størrelse S – XXXL.

DROPS 254-11
DROPS Design: Model da-012
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

GARN:
DROPS DAISY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
500-550-600-650-700-800 g farve 19, marineblå

Eller brug:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
550-600-650-700-750-850 g farve 37, mørk blågrøn

KNAPPER:
DROPS KNAP NR 512: 4 stk i alle størrelser.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 3: Længde 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik på pinde nr 4= 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen.

RAGLAN:
Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste pind strikkes omslagene som forklaret under:
FØR MÆRKET:
Strik omslaget vrang i bagerste maskeled - så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.
EFTER MÆRKET:
Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget vrang i forreste maskeled – så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

STRIKKETIPS:
Når der strikkes masker op under ærmet, kan der blive et lille hul i hver side mellem de opstrikkede masker og maskerne på selve ærmet. Disse huller kan lukkes ved at hente tråden op i overgangen mellem de opstrikkede masker og maskerne fra selve ærmet – tråden strikkes drejet sammen med yderste maske på selve ærmet.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmet):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således:
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder midt i disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til 4 knaphuller på højre forkant.
1 knaphul = strik 2 masker sammen og slå om – OBS: Det bliver pænest hvis der lukkes af til knaphul ved at strikke 2 vrang sammen i et parti med 2 vrangmasker (set fra retsiden). På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Øverste knaphul placeres der hvor udtagningerne til v-hals er færdige, nederste knaphul ca i overgangen mellem ryg & forstykke og rib. De resterende 2 knaphuller placeres jævnt fordelt mellem øverste og nederste knaphul.


------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, og der strikkes oppefra og ned.
Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og frem og tilbage på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op langs med højre forstykke, halskanten bagpå og ned langs venstre forstykke, og der strikkes en forkant.

HALSUDSKÆRING:
Slå 90-92-94-96-98-100 masker op på rundpind 4 med DROPS Daisy eller DROPS Karisma.

Sæt 4 mærker i arbejdet uden at strikke således: Tæl 2 masker (= forstykke), sæt 1 mærke i næste maske, tæl 24 masker (= ærme), sæt 1 mærke i næste maske, tæl 34-36-38-40-42-44 masker (= bagstykke), sæt 1 mærke i næste maske, tæl 24 masker (= ærme), sæt 1 mærke i næste maske, der er 2 masker tilbage på pinden (= forstykke).

Strik glatstrik med 1 maske RETSTRIK i hver side – læs forklaring over, der skal tages ud til raglan og v-hals. Dette gøres samtidigt, læs derfor RAGLAN og V-HALS nedenfor før der strikkes videre. Husk at følge strikkefastheden.

RAGLAN:
Der tages ud til raglan før og efter hver maske med mærke (= 8 masker taget ud) totalt 9-9-13-16-14-11 gange på hver 2.pind.
Videre fortsætter udtagningen således:
Tag ud til raglan på hver 2.pind på forstykkerne og bagstykke, men på ærmerne tages der nu kun ud på hver 4.pind (= skiftevis 4 og 8 masker taget ud), gentag denne udtagning totalt 22-24-22-22-28-36 gange på forstykkerne og bagstykket og 11-12-11-11-14-18 gange på ærmerne. Der er taget ud totalt 31-33-35-38-42-47 gange til raglan på forstykkerne og bagstykket og 20-21-24-27-28-29 gange på ærmerne.

V-HALS:
Når der er taget ud 2 gange til raglan starter udtagningerne til v-hals. Der tages ud til v-hals fra retsiden i begge sider (= 1 maske taget ud i hver side) indenfor 2 masker (dvs 1 masker retstrik + 1 maske i glatstrik), tag ud på hver 4.pind 16-17-18-19-20-21 gange. sæt 1 mærke i masken med glatstrik, tag ud ved at slå om på samme måde som forklaret under raglan – der tages ud efter masken med mærke på starten af pinden og før masken med mærke på slutningen af pinden.

Efter sidste udtagning er der 326-342-366-394-418-446 masker på pinden, og arbejdet måler ca 23-24-26-28-30-34 cm, målt lige ned (ikke langs med v-halsen) fra starten af raglanlinjen på forstykkerne. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer.

DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Samtidig med at næste pind strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 50-53-56-60-65-71 masker som før (= forstykke), sæt de næste 64-66-72-78-80-82 masker på en tråd til ærme, slå 8-10-12-14-16-18 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 98-104-110-118-128-140 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 64-66-72-78-80-82 masker på en tråd til ærme, slå 8-10-12-14-16-18 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 50-53-56-60-65-71 masker som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig.

RYG & FORSTYKKE:
= 214-230-246-266-290-318 masker. Strik glatstrik og 1 masker retstrik i hver side til arbejdet måler 45-47-49-50-52-54 cm fra opslåningskanten midt foran.
På næste pind fra retsiden starter ribben Samtidig med at der tages 22-26-26-26-30-34 masker ud jævnt fordelt på pinden = 236-256-272-292-320-352 masker, der strikkes således:
Skift til rundpind 3 og strik 1 maske retstrik, strik rib (= 2 ret / 2 vrang - husk udtagningen) til der er 3 masker tilbage, strik 2 ret og 1 maske retstrik.
Når ribben måler 5-5-5-6-6-6 cm lukkes der af.
Cardiganen måler 50-52-54-56-58-60 cm fra opslåningskanten midt foran og ca 56-58-60-62-64-66 cm fra toppen af skulderen.

ÆRMER:
Sæt ærmets 64-66-72-78-80-82 masker fra den ene tråd på rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 8-10-12-14-16-18 masker som blev slået op under ærmet, læs STRIKKETIPS = 72-76-84-92-96-100 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de 8-10-12-14-16-18 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden.
Strik rundt i glatstrik SAMTIDIG når ærmet måler 4 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS således: Der tages 2 masker ind på hver 4.-3½.-3.-2.-1½-1½.cm totalt 7-8-10-13-14-15 gange = 58-60-64-66-68-70 masker.
Strik videre til ærmet måler 35-35-33-31-29-26 cm fra delingen.
Skift til strømpepinde 3 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 6-8-8-6-8-8 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 64-68-72-72-76-78 masker.
Når ribben måler 8-8-8-9-9-9 cm lukkes der af. Ærmet måler ca 43-43-41-40-38-35 cm fra delingen.

FORKANT:
Brug rundpind 3. Start fra retsiden nederst langs med åbningen på cardiganen og strik ca 296-304-316-328-340-352 masker op indenfor 1 kantmaske (maskeantallet skal kunne deles med 4), strik op langs med højre forstykke, langs med halskanten og ned langs med venstre forstykke.
Strik rib frem og tilbage således (første pind er fra vrangen): Strik 1 maske retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, strik 2 vrang og 1 maske retstrik. Fortsæt ribben til forkanten måler 1½ cm. Nu lukkes der af til 4 Knaphuller jævnt fordelt – læs forklaring over. Luk af når forkanten måler 3 cm. Sy knapperne i på venstre forkant.

Diagram for DROPS 254-11

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #deeprivercardigan eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.