Strikkede sokker til herre i DROPS Nord. Arbejdet strikkes tå op med kilehæl og flerfarvet mønster med katte, græskar og dødningehoveder. Størrelse 38-46. Tema: Halloween.
DROPS 251-18
DROPS Design: Model no-091
Garngruppe A
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
38/40 - 41/43 - 44/46
Fodens længde: ca 24-26-28 cm.
Skaftets højde fra efter hælen og op: ca 24-25-26 cm.
GARN:
DROPS NORD fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-100 g farve 02, sort
50-50-50 g farve 01, natur
PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5.
STRIKKEFASTHED:
26 masker i bredden og 34 pinde i højden med glatstrik / mønster A.1 på pinde nr 3 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
STRIBER:
Strik 1 omgang i farven sort, * strik 1 omgang i farven natur, strik 2 omgange i farven sort *, strik fra *-* til der er strikket 5-6-6 striber i farven natur. Fortsæt med farven sort.
MØNSTER:
Se diagram A.1.
UDTAGNINGSTIPS:
Start 1 maske før masken med mærke i, slå om, strik 3 masker ret (mærket sidder i den midterste maske), slå om. Gentag ved det andet mærke = 4 masker taget ud på omgangen. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
SOKKER - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde fra tåen og op.
TÅ:
Slå 9 masker op på strømpepinde 3 med DROPS Nord i farven sort. Strik 1 omgang ret hvor der strikkes 2 masker i hver maske = 18 masker.
Sæt 1 mærketråd på starten af omgangen og lad mærketråden følge med videre (= midt under foden).
Sæt 1 mærke i den 5.maske og 1 mærke i den 14.maske (der er 8 masker på oversiden og undersiden af sokken).
Strik 1 omgang ret. På næste omgang strikkes der striber og tages ud - læs STRIBER OG UDTAGNINGSTIPS i forklaringen over.
Tag ud på hver omgang 3-3-3 gange, derefter tages der ud på hver 2.omgang 5-6-6 gange = 50-54-58 masker. Strik 1 omgang ret. Nu kan mærkerne fjernes, men lad mærketråden følge med videre. Arbejdet måler ca 4½-5-5 cm fra opslåningskanten.
FOD:
Strik rundt i glatstrik. Husk at holde strikkefastheden.
Strik til arbejdet måler 19-20½-22½ cm fra opslåningskanten (der er ca 5-5½-5½ cm tilbage til færdigt mål). Nu strikkes der kilehæl som forklaret under:
KILEHÆL:
Omgangens begyndelse er midt under foden – sæt 1 mærke midt under foden.
Sæt 1 mærketråd i hver side så der er 20-22-24 masker ovenpå foden og 30-32-34 masker under foden. Lad mærket og mærketrådene følge med videre i arbejdet.
Nu strikkes arbejdet videre frem og tilbage med forkortede pinde, der strikkes over 1 maske mindre på hver pind således:
1.PIND (retsiden): Strik frem til 1.mærketråd, vend arbejdet
2.PIND (vrangen): Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik vrang frem til 2.mærketråd, vend arbejdet.
3.PIND (retsiden): Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik ret til der er 1 maske tilbage til der hvor arbejdet blev vendt sidst fra retsiden, vend arbejdet igen.
4.PINDE (vrangen): Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik vrang til der er 1 maske tilbage til der hvor arbejdet blev vendt sidst fra vrangen, vend arbejdet igen.
Strik som 3. og 4.pind til der er vendt 8-9-9 gange i hver side – afslut med at strikke fra retsiden til mærket midt under foden.
De første forkortede pinde er nu færdige og der strikkes 2 omgange rundt over alle masker således:
1.OMGANG: For at undgå hul i overgangene mellem maskerne, strikkes denne omgang således: Strik ret til der hvor arbejdet blev vendt sidst fra retsiden, * brug venstre pind og saml tråden op mellem maskerne på højre og venstre pind (= 1 ny maske), strik den nye maske og næste maske ret sammen *, strik fra *-* til der er strikket frem til første mærke (hælens ene side).
Strik ret frem til næste mærketråd (forbi maskerne som er ovenpå foden). Nu skal der gentages fra *-*, men strik den nye maske og næste maske drejet ret sammen, strik fra *-* til der er strikket over alle steder hvor arbejdet blev vendt (hælens anden side), og strik ret til midt under foden (= mærket). Arbejdet måler ca 24-26-28 cm fra opslåningskanten målt under foden.
2.OMGANG: Strik ret.
Nu strikkes arbejdet frem og tilbage med forkortede pinde, der strikkes over 1 maske mere på hver pind således:
1.PIND (retsiden): Strik 7-7-8 masker ret, vend arbejdet.
2.PIND (vrangen): Tag første maske løst af som om den skulle strikkes vrang, strik 13-13-15 masker vrang, vend arbejdet.
3.PIND (retsiden): Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik ret til der hvor arbejdet blev vendt sidst fra retsiden, brug venstre pind og saml tråden op mellem maskerne på højre og venstre pind (= 1 ny maske), strik den nye maske og næste maske ret sammen, vend arbejdet.
4.PIND (vrangen): Tag første maske løst af som om den skulle strikkes vrang, strik vrang til der hvor arbejdet blev vend forrige gang fra vrangen, brug venstre pind og saml tråden op mellem maskerne på højre og venstre pind (= 1 ny maske), strik den nye maske og næste maske drejet vrang sammen, vend arbejdet.
Strik som 3. og 4.pind til der er 1 maske tilbage før mærkerne i hver side - sidste pind blev strikket fra vrangen, vend arbejdet.
Næste omgang strikkes således:
Strik 1 omgang ret over alle masker - samtidig med at hullerne lukkes på samme måde som tidligere.
Nu kan mærketrådene og mærket under foden fjernes.
SKAFT:
Sæt 1 nyt mærke i arbejdet, skaftet måles herfra.
= 50-54-58 masker. Strik rundt i glatstrik og tag 6-5-7 masker ud jævnt fordelt på første omgang = 56-59-65 masker.
Når arbejdet måler 5½-5½-6½ cm fra mærket strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 7-4-7 masker ud jævnt fordelt = 63-63-72 masker.
Strik MØNSTER efter diagram A.1 og tag ud på omgangene markeret med pil således:
1.PIL: Tag 9-9-0 masker ud jævnt fordelt = 72-72-72 masker.
2.PIL: Tag 0-9-9 masker ud jævnt fordelt = 72-81-81 masker.
Når A.1 er færdigt måler arbejdet ca 19-19-20 cm fra mærket. Skift til strømpepinde 2,5 og farven sort. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at maskeantallet justeres til 72-80-88 masker. Luk af når ribben måler 5-6-6 cm.
MONTERING:
Sy hullet sammen yderst på tåen med farven sort.
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #boo-tifulfeetsocks eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 24 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|