-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3.
Hele mønsteret strikkes i glatstrik.
RAGLAN:
Tag 1 maske ud ved at slå om som forklaret under:
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE FØR RAGLANMASKERNE:
Lav et omslag om højre pind ved at lægge tråden over højre pind bagfra og fremad, på næste omgang strikkes omslaget ret i forreste maskeled. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE EFTER RAGLANMASKERNE:
Lav et omslag om højre pind ved at lægge tråden foran pinden og derefter trække tråden bagud, på næste omgang strikkes omslaget drejet ret i bagerste maskeled. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.
UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 168 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 28) = 6.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 6.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet - så der ikke bliver hul.
INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således:
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder midt i disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra højre skulder bagpå, oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Halskanten bukkes dobbelt mod vrangen, og sys fast.
HALSKANT:
Slå 88-88-88-104-104-104 masker op på rundpind 5 med farven lys blå i DROPS Air. Skift til rundpind 3,5 (der slås op på et tykkere pindenummer så opslåningskanten skal blive elastisk). Strik rib således: * 1 ret, 2 vrang, 1 ret *, strik fra *-* omgangen rundt. Fortsæt ribben således i 11-11-11-13-13-13 cm. Senere skal halskanten bukkes ind mod vrangen og monteres så der bliver en halskant på ca 5-5-5-6-6-6 cm.
Omgangens begyndelse er ved højre skulder bagpå. Sæt 1 mærke efter de første 32-32-32-36-36-36 masker på omgangen (= midt foran), arbejdet skal måles fra dette mærke.
BÆRESTYKKE:
Strik videre med rundpind 5. Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet uden at maskerne strikkes, mærketrådene sættes mellem 2 masker ret og disse 2 masker kaldes for raglanmasker og strikkes i glatstrik med farven lys blå.
Sæt 1.mærketråd på begyndelsen af omgangen, tæl 20 masker (= ærme), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 24-24-24-32-32-32 masker (= forstykke), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 20 masker (= ærme), sæt 1 mærketråd før næste maske. Der er 24-24-24-32-32-32 masker tilbage på pinden efter sidste mærketråd (= bagstykke).
Fortsæt med MØNSTER og tag ud til RAGLAN – læs forklaring over - således:
1.OMGANG:
Strik 1 maske glatstrik med farven lys blå (= 1 raglanmaske), tag 1 maske ud til raglan, strik A.1, A.2, A.3 over maskerne på ærmet, tag 1 maske ud til raglan på hver side af de 2 raglanmasker, tag 2-2-2-6-6-6 masker ud jævnt fordelt mellem 2. og 3.mærketråd og strik samtidig A.1, A.2 totalt 2-2-2-4-4-4 gange, A.3 over maskerne på forstykket, tag 1 maske ud til raglan på hver side af de 2 raglanmasker, strik A.1, A.2, A.3 over maskerne på ærmet, tag 1 maske ud til raglan på hver side af de 2 raglanmasker, tag 2-2-2-6-6-6 masker ud jævnt fordelt mellem 4. og 1.mærketråd og strik samtidig A.1, A.2 totalt 2-2-2-4-4-4 gange, A.3 over maskerne på bagstykket, tag 1 maske ud til raglan før sidste maske på omgangen og strik sidste maske i glatstrik (= 1 raglanmaske) = 100-100-100-124-124-124 masker.
2.OMGANG:
Strik glatstrik og mønster som før, de nye masker strikkes løbende ind i mønsteret ifølge diagrammerne (husk at strikke omslagene som forklaret i RAGLAN).
3.OMGANG:
Strik glatstrik og mønster som før og tag ud til raglan på hver side af raglanmaskerne (= 8 masker taget ud).
4.OMGANG:
Strik glatstrik og mønster som før, de nye masker strikkes løbende ind i mønsteret ifølge diagrammerne (husk at strikke omslagene som forklaret i RAGLAN).
Strik 3. og 4.OMGANG 11-11-11-17-20-17 gange (= 22-22-22-34-40-34 omgange strikket) = 188-188-188-260-284-260 masker. Husk at følge strikkefastheden.
OBS: Hver gang A.1 til A.3 er strikket 1 gang i højden, er der plads til 2 rapporter mere med A.2 i bredden.
Fortsæt med glatstrik og mønster som før, og fortsæt med at tage ud til raglan således:
1.OMGANG:
Strik glatstrik og mønster som før og tag ud til raglan efter 2.mærketråd, før 3.mærketråd, efter 4.mærketråd og før 1.mærketråd, dvs der tages kun ud på forstykket og bagstykket, der tages ikke ud på ærmerne (= 4 masker taget ud).
2.OMGANG:
Strik glatstrik og mønster som før, de nye masker strikkes løbende ind i mønsteret (husk at strikke omslagene som forklaret i RAGLAN).
Strik 1. og 2.OMGANG 12-12-15-9-12-15 gange (= 24-24-30-18-24-30 omgange strikket) = 236-236-248-296-332-320 masker på pinden.
Alle udtagninger til raglan er nu færdige, der er taget ud totalt 24-24-27-27-33-33 gange på forstykket/bagstykket og 12-12-12-18-21-18 gange på ærmerne. Mønsteret slutter/starter med enten en hel eller en halv rapport A.2 ind mod hver raglanlinje.
Strik videre i glatstrik og mønster som før, uden at tage ud, til arbejdet måler 22-22-25-25-30-30 cm fra mærket midt foran. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer.
DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Sæt de første 44-44-44-56-62-56 masker på en tråd til ærme, slå 10-16-22-16-16-22 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 74-74-80-92-104-104 masker som før (= forstykke), sæt de næste 44-44-44-56-62-56 masker på en tråd til ærme, slå 10-16-22-16-16-22 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 74-74-80-92-104-104 masker som før (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig og starten på omgangen er i overgangen mellem bagstykke og de nye masker som blev slået op i siden midt under ærmet.
RYG & FORSTYKKE:
= 168-180-204-216-240-252 masker. Strik glatstrik og mønster som før (A.2 strikkes også over de 10-16-22-16-16-22 masker som blev slået op i hver side midt under ærmerne, så mønsteret går op rundt om hele ryg- og forstykke), til arbejdet måler ca 44-46-48-49-51-53 cm fra mærket midt foran – afslut når der er strikket 1 omgang med lys blå efter en hel rude i højden.
Skift til rundpind 3,5, brug farven lys blå og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 28-32-36-40-44-44 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang – læs UDTAGNINGSTIPS = 196-212-240-256-284-296 masker.
Når ribben måler 6-6-6-7-7-7 cm lukkes der af.
Blusen måler ca 50-52-54-56-58-60 cm fra mærket midt foran og ca 56-58-60-62-64-66 cm fra toppen af skulderen.
ÆRMER:
Sæt ærmets 44-44-44-56-62-56 masker fra den ene tråd på rundpind 5 og strik 1 maske i hver af de 10-16-22-16-16-22 masker som blev slået op under ærmet = 54-60-66-72-78-78 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de 10-16-22-16-16-22 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden.
Fortsæt mønsteret fra bærestykket rundt på pinden – mønsteret vil ikke gå op midt under ærmet når der tages ind midt under ærmet som forklaret under, men mønsteret går op igen når indtagningerne er færdige.
Når ærmet måler 3-3-3-2-2-2 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS og tag ind således: Der tages 2 masker ind på hver 3.-2.-2.-1½.-1½.-1½.cm totalt 3-6-6-9-9-9 gange = 48-48-54-54-60-60 masker.
Strik videre til ærmet måler ca 40-41-39-37-33-34 cm fra delingen – afslut på samme måde som på ryg- og forstykke.
Skift til strømpepinde 3,5 og strik rib med farven lys blå (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 8-8-10-10-12-12 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 56-56-64-64-72-72 masker.
Når ribben måler 6-6-6-7-7-7 cm lukkes der af. Ærmet måler ca 46-47-45-44-40-41 cm fra delingen.
MONTERING:
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant.
|