Drops Design logo

Dandelion Field Mittens

#dandelionfieldmittens



Strikkede vanter med nordisk mønster i DROPS Lima.

DROPS 253-41
DROPS Design: Model li-183
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S/M–L/XL
Omkreds: ca 21-23 cm.
Hel længde: ca 23-24 cm.
Håndens længde: ca 18-19 cm.
Længde tommelfingerkile: ca 7-7 cm.
Længde fra efter tommelfingerkile til fingerspids: ca 11-12 cm.

GARN:
DROPS LIMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100-100 g farve 2923, okker
50-50 g farve 0100, natur

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.

STRIKKEFASTHED:
23 masker i bredden og 32 pinde i højden med nordisk mønster = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.5. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.2 til A.5).
Diagram A.5 viser hvor tommelfingeren skal placeres på højre vante.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

VANTER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde fra håndleddet og op og der tages ud til tommelfinger. Når udtagningen til tommelfinger er færdig, sættes disse masker på en tråd før hånden strikkes færdig. Til sidst strikkes tommelfingeren rundt.

VENSTRE VANTE:
Slå 52-56 masker op på strømpepinde 3 med DROPS Lima i farven okker, strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) efter striberne i diagram A.1. Nu fortsættes der i glatstrik og med mønster A.2 – på første omgang i diagrammet tages der 4-4 masker ind jævnt fordelt = 48-52 masker.
Når der er strikket op til der hvor de grå ruder i diagrammet starter, strikkes A.3 over disse 3 masker. Fortsæt at strikke ifølge diagram A.2 og A.3 (der tages ud i A.3). Efter sidste pind i A.3, er der 13-15 masker i A.3 – sæt disse masker på en tråd og slå 3 nye masker op bag disse masker = 48-52 masker på omgangen. Strik videre med A.2 over alle masker. Når diagrammet er strikket færdig, er der 8 masker tilbage på omgangen. Klip tråden, sy den gennem maskerne og hæft godt.

TOMMELFINGER:
Sæt de 13-15 masker fra tråden på strømpepinde 3. Start omgangen med at strikke 9 masker op på bagsiden af tommelfingeren (saml 2 masker op i hver side, 5 masker i de 3 masker som blev slået op) = 22-24 masker. Strik diagram A.4. Når diagrammet er strikket færdig, er der 6-8 masker tilbage på omgangen. Klip tråden, sy den gennem maskerne og hæft godt.

HØJRE VANTE:
Strikkes som venstre, men tommelfingeren strikkes i modsat side – se diagram A.5 som viser hvor tommelfingeren skal strikkes i mønsteret.

Diagram forklaring

okker = okker
natur = natur
lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget drejet for at undgå hul = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget drejet for at undgå hul
strik 2 ret sammen med farven okker = strik 2 ret sammen med farven okker
tag 1 maske (farven okker) løst af som om den skulle strikkes ret, 1 maske ret med farven okker og løft den løse maske over masken som blev strikket = tag 1 maske (farven okker) løst af som om den skulle strikkes ret, 1 maske ret med farven okker og løft den løse maske over masken som blev strikket
tag 2 masker løst af som om de skulle strikkes ret sammen, strik 1 maske med farven okker og løft de løse masker over masken som blev strikket = tag 2 masker løst af som om de skulle strikkes ret sammen, strik 1 maske med farven okker og løft de løse masker over masken som blev strikket
Diagram for DROPS 253-41
Diagram for DROPS 253-41
Diagram for DROPS 253-41
Diagram for DROPS 253-41

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #dandelionfieldmittens eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 23 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.