-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.
KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik tredje og fjerde maske fra kanten vrang sammen og slå om. På næste pind strikkes omslaget vrang, så det bliver hul.
Luk af til knaphul når forkanten måler:
0/1 mdr: 3, 8, 13, 18 og 23 cm
1/3 mdr: 3, 9, 16, 23 og 30 cm
6/9 mdr: 3, 10, 14, 21, 30 og 37 cm
12/18 mdr: 3, 11, 19, 27, 35 og 43 cm
2 år: 3, 11, 19, 27, 35 og 44 cm
3/4 år: 3, 11, 19, 27, 35 og 44 cm
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
SPARKEDRAGT – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Hele dragten strikkes nedefra og op.
Hvert ben strikkes frem og tilbage, nedefra og op, hver for sig før de sættes sammen, der slås op til skridt og arbejdet strikkes videre frem og tilbage på rundpind op til skuldrene. Ærmerne strikkes frem og tilbage og sys i. Til sidst strikkes der en dobbelt halskant. Ribben nederst på benene og på ærmerne bukkes ind, så de bliver dobbelt.
BEN:
Slå 50-54-58-62 (66-70) masker op på rundpind 3,5 med DROPS Lima eller DROPS Fiesta. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således – fra retsiden: 1 maske i RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, strik 1 maske retstrik. Fortsæt ribben således i 10 cm. Skift til rundpind 4. Arbejdet måles videre herfra!
Fortsæt i retstrik over alle masker, SAMTIDIG på første pind (retsiden), tages der 8-8-10-10 (10-10) masker ind jævnt fordelt = 42-46-48-52 (56-60) masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Strik retstrik til arbejdet måler 13-14-17-20 (25-34) cm, målt efter ribben. Klip tråden.
Strik det andet ben på samme måde.
SPARKEDRAGT:
Nu sættes begge ben sammen, og der strikkes videre frem og tilbage på rundpind 4 således:
Slå 7-7-8-9 (9-9) masker op, strik over maskerne fra det ene ben, slå 8-8-10-12 (12-12) masker op og strik over maskerne fra det andet ben, slå 7-7-8-9 (9-9) masker op = 106-114-122-134 (142-150) masker. Strik videre i retstrik som før, men de yderste 6 masker i hver side strikkes vrang fra retsiden og vrang fra vrangen (forkanter). Der lukkes af til KNAPHUL på højre forkant, læs forklaring over.
Fortsæt til arbejdet måler 17-23-29-35 (35-34) cm fra der hvor benene blev sat sammen. Nu skal der lukkes af til ærmegab, næste pind strikkes således – fra retsiden: Strik de første 24-26-28-30-31-33 masker som før, luk 8-8-8-10 (12-12) masker af til ærme, strik de næste 42-46-50-54 (56-60) masker som før, luk 8-8-8-10 (12-12) masker af til ærme, strik de sidste 24-26-28-30 (31-33) masker som før. Hver del strikkes nu færdig for sig. Sæt de første og de sidste 24-26-28-30 (31-33) masker på en tråd eller hjælpepind, og strik videre over de 42-46-50-54 (56-60) masker fra bagstykket som forklaret under.
BAGSTYKKE:
Fortsæt i retstrik over alle masker. Når arbejdet måler 26-33-40-47-48-48 cm fra der hvor benene blev sat sammen, lukkes de midterste 18-20-20-22 (22-24) masker af til hals, og skuldrene strikkes færdig hver for sig. Videre lukkes der 1 maske af på næste pind mod halsen = 11-12-14-15 (16-17) masker tilbage på skulderen. Fortsæt i retstrik til arbejdet måler 28-35-42-49 (50-50) cm fra der hvor benene blev sat sammen (11-12-13-14 (15-16) cm fra delingen til ærmegab), luk af. Strik den anden skulder på samme måde.
HØJRE FORSTYKKE:
Sæt de første 24-26-28-30 (31-33) masker tilbage på rundpind 4. Fortsæt i retstrik og strik vrang på alle pinde over forkanten som før. Når arbejdet måler 24-31-38-44 (45-45) cm fra der hvor benene blev sat sammen, sættes de yderste 9-10-10-11 (11-12) masker mod midt foran på en tråd til hals. Videre lukkes der af på hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 1 gang og 1 maske 2 gange = 11-12-14-15 (16-17) masker tilbage på skulderen. Fortsæt i retstrik til arbejdet måler 28-35-42-49 (50-50) cm fra der hvor benene blev sat sammen (11-12-13-14 (15-16) cm fra delingen til ærmegab), luk af.
VENSTRE FORSTYKKE:
Sæt de sidste 24-26-28-30 (31-33) masker tilbage på rundpind 4. Fortsæt i retstrik og strik vrang på alle pind over forkanten som før. Når arbejdet måler 24-31-38-44 (45-45) cm fra der hvor benene blev sat sammen, sættes de yderste 9-10-10-11 (11-12) masker mod midt foran på en tråd til hals. Videre lukkes der af på hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 1 gang og 1 maske 2 gange = 11-12-14-15 (16-17) masker tilbage på skulderen. Fortsæt i retstrik til arbejdet måler 28-35-42-49 (50-50) cm fra der hvor benene blev sat sammen (11-12-13-14 (15-16) cm fra delingen til ærmegab), luk af.
ÆRMER:
Slå 46-50-54-58 (66-70) masker op på rundpind 3,5 med DROPS Lima. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således – fra retsiden: 1 maske RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 1 masker tilbage, 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 10 cm. Skift til rundpind 4. Arbejdet måles videre herfra! Strik videre i retstrik over alle masker. Fortsæt til arbejdet måler 11-14-16-19 (23-28) cm, målt fra efter ribben, luk af. Sæt 1 mærketråd i hver side af ærmet, 2-2-2-2 (3-3) cm ned fra aflukningskanten, de skal bruges når ærmet monteres.
MONTERING:
Sy skuldersømmene. Sy ærmekuplen i ærmegabet. Derefter sys de øverste 2-2-2-2 (3-3) cm på ærmet til bunden af ærmegabet – se skitse. Sy sømmen under armen i yderste led af yderste maske, så den bliver flad. Sy åbningen sammen mellem benene (forkanten lægges dobbelt, så der over forkanten sys gennem 3 lag). Sy sammen på indersiden af hvert ben, sy i yderste led af yderste maske, så sømmen bliver flad. Buk ribben på ærmerne og benene ind på indersiden af tøjet, så det bliver dobbelt, sy med et lille sting i hver side. Sy knapperne i på venstre forstykke.
HALSKANT:
Start midt foran fra retsiden, strik ca 62 til 78 masker op (inklusive maskerne på trådene, maskeantallet skal kunne deles med 4 +2) rundt i halsen (inklusive maskerne på trådene) på rundpind 3,5. Strik rib således – første pind strikkes fra vrangen: 6 kantmasker vrang som før, 2 vrang, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage, strik 6 kantmasker vrang som før. Strik rib i 3 cm. Luk de yderste 5 masker af i hver side, og fortsæt med rib som før med 1 maske vrang i hver side. Strik til halskanten måler 6 cm totalt. Luk løst af. Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. Sy åbningen sammen mod midt foran på forkanterne med små sting. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.
|