Strikket cardigan til børn i DROPS Daisy. Arbejdet strikkes oppefra og ned med dobbelt halskant, rundt bærestykke og flerfarvet mønster med rensdyr. Størrelse 2 – 14 år.
DROPS Children 47-17
DROPS Design: Model da-003-bn
Garngruppe B
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 - 13/14 år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
92 - 98/104 - 110/116 - 122/128 - 134/140 - 146/152 - 158/164
GARN:
DROPS DAISY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
200-250-300-350-400-450-500 g farve 02, marcipan
50-50-50-50-50-50-50 g farve 13, mandel
50-50-50-50-50-50-50 g farve 17, mosgrøn
50-50-50-50-50-50-50 g farve 21, højrød
50-50-50-50-50-50-50 g farve 25, papegøjegrøn
KNAPPER:
DROPS KNAP NR 627: 6-6-6-6-7-7-7 stk.
PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 3: Længde 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.
STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.
FORKANT:
STRIK FORKANTEN SÅLEDES PÅ BEGYNDELSEN AF PINDEN:
Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret, og 4 masker retstrik.
STRIK FORKANTEN SÅLEDES PÅ SLUTNINGEN AF PINDEN:
Strik til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 4 masker retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret.
FORHØJNING:
For at cardiganen skal blive lidt højere bag i nakken når der strikkes rundt bærestykke, kan der strikkes en forhøjning som forklaret under. Spring over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning.
Sæt 1 mærke i den midterste maske på pinden. Start fra retsiden og strik 11-12-13-14-15-16-17 masker ret forbi masken med mærket, vend, stram tråden og strik 23-25-27-29-31-33-35 masker vrang.
Vend, stram tråden og strik 34-37-40-43-46-49-52 masker ret, vend, stram tråden og strik 45-49-53-57-61-65-69 masker vrang.
Vend, stram tråden og strik 56-61-66-71-76-81-86 masker ret, vend, stram tråden og strik 67-73-79-85-91-97-103 masker vrang.
Vend, stram tråden og strik ret pinden ud, vend og strik 1 pind vrang (forkanterne strikkes som før). Videre strikkes bærestykke som forklaret i opskriften.
MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.
STRIKKETIPS:
For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå eventuelt en pindestørrelse op når der strikkes mønster.
UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind/omgang, strikkes omslaget drejet, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.
KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 4 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik 2 ret sammen, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, 1 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så der bliver hul.
Første knaphul lukkes af på første pind efter at ribben i halsen er strikket færdig. Derefter lukkes de 5-5-5-5-6-6-6 næste knaphuller af med ca 5½-6½-7-8-7-7½-7½ cm mellem hvert knaphul. Nederste knaphul skal sidde i overgangen mellem glatstrik og rib.
INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (2 masker taget ind).
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Dobbelt halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde.
DOBBELT HALSKANT:
Slå 81-85-87-89-91-95-97 masker op med farven marcipan i DROPS Daisy på rundpind 3 og rundpind 4 som holdes sammen. Træk rundpind 4 ud og behold maskerne på rundpind 3 (vi slår op på denne måde for at opslåningskanten skal blive elastisk).
Første pind strikkes således fra retsiden: 1 maske RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og 1 maske i retstrik. Fortsæt ribben således.
Når ribben måler 3 cm, slås der 5 nye masker op på slutningen af de 2 næste pinde = 91-95-97-99-101-105-107 masker.
Fortsæt ribben med 6 masker FORKANT i hver side mod midt foran – læs forklaring over.
Når ribben måler 6 cm og næste pind skal strikkes fra retsiden, bukkes ribben ind så kanten bliver dobbelt – derefter strikkes næste pind således fra retsiden: Strik 6 masker forkant som før, strik rib som før Samtidig med at hver 2.maske strikkes sammen med hver 2.maske fra opslåningskanten – fortsæt således så langt det går frem til forkanten i den anden side og afslut med 6 masker forkant som før. Du har nu en dobbelt halskant.
BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4.
Strik 1 pind vrang fra vrangen hvor der tages 24-26-28-30-32-32-34 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS (forkanterne strikkes som før og der tages ikke ud over forkanterne) = 115-121-125-129-133-137-141 masker.
Sæt 1 mærke efter forkanten på begyndelsen af pinden midt foran. Bærestykket skal måles fra dette mærke.
Nu kan der strikkes en FORHØJNING bag i nakken – læs forklaring over. Hvis der ikke ønskes forhøjning, fortsættes der som forklaret under.
Strik glatstrik frem og tilbage med 6 masker forkant i hver side som før. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN og husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over.
Når arbejdet måler 2-2-3-3-4-4-5 cm fra mærket, tages der 26-28-32-36-40-44-48 masker ud jævnt fordelt (der tages ikke ud over forkanterne) = 141-149-157-165-173-181-189 masker. Strik videre til arbejdet måler 3-3-4-4-5-5-6 cm fra mærket – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden.
Nu strikkes der mønster samtidig med at der fortsættes med udtagninger som forklaret under – læs STRIKKETIPS og MØNSTER i forklaringen over. Hele forkanten strikkes med farven marcipan.
Strik 6 masker forkant som før, strik A.1 totalt 16-17-18-19-20-21-22 gange, strik første maske i A.1 så mønsteret starter og slutter ens, afslut med 6 masker forkant som før. Fortsæt mønsteret således.
SAMTIDIG på hver pind med pil i diagrammet tages der ud fra retsiden som forklaret under (der tages ikke ud over forkanterne):
PIL-1: Tag 32-32-32-40-40-40-48 masker ud jævnt fordelt = 173-181-189-205-213-221-237 masker.
PIL-2: Tag 24-24-32-32-40-40-40 masker ud jævnt fordelt = 197-205-221-237-253-261-277 masker.
PIL-3: Tag 16-16-16-16-16-16-16 masker ud jævnt fordelt = 213-221-237-253-269-277-293 masker.
PIL-4: Tag 4-8-8-4-0-4-0 masker ud jævnt fordelt = 217-229-245-257-269-281-293 masker.
Når A.1 er færdig, strikkes der videre i glatstrik med farven marcipan og 6 masker forkant i hver side som før.
DELING TIL RYG / FORSTYKKE OG ÆRMER:
Strik til arbejdet måler 13-14-15-16-17-18-19 cm fra mærket.
Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 36-38-41-43-45-47-49 masker som før (forstykke), sæt de næste 42-44-46-48-50-52-54 masker på en tråd til ærme, slå 8 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 61-65-71-75-79-83-87 masker glatstrik (bagstykke), sæt de næste 42-44-46-48-50-52-54 masker på en tråd til ærme, slå 8 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), og strik de sidste 36-38-41-43-45-47-49 masker som før (forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Herfra måles arbejdet videre!
RYG & FORSTYKKE:
= 149-157-169-177-185-193-201 masker. Strik glatstrik frem og tilbage med farven marcipan og med 6 masker forkant i hver side som før.
Strik til arbejdet måler 15-18-21-24-25-26-27 cm fra delingen.
Skift til rundpind 3. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 14-14-14-14-16-16-18 masker ud jævnt fordelt (der tages ikke ud over forkanterne) = 163-171-183-191-201-209-219 masker.
Næste pind strikkes således fra vrangen: 6 masker forkant som før, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, strik 1 vrang og 6 masker forkant som før. Fortsæt ribben frem og tilbage således i 4 cm. Luk lidt løst af. Cardiganen måler ca 36-40-44-48-50-52-54 cm fra skulderen.
ÆRMER:
Sæt de 42-44-46-48-50-52-54 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 4 og strik 1 maske i hver af de 8 masker som blev slået op i siden under ærmet med farven marcipan = 50-52-54-56-58-60-62 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet – dvs midt i de 8 masker. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet, mærketråden skal bruges når der skal tages ind.
Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 2-2-3-4-4-4-4 cm, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 3.-3½.-4.-4½.-5.-6.-7.cm totalt 6 gange = 38-40-42-44-46-48-50 masker.
Strik til ærmet måler 18-22-26-30-34-38-41 cm fra delingen. Der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt cardiganen og strik til ønsket længde før ribben.
Skift til strømpepinde 3. Strik 1 omgang ret hvor der tages 4-4-4-4-4-6-6 masker ud jævnt fordelt = 42-44-46-48-50-54-56 masker.
Strik rib (1 ret / 1 vrang) rundt i 4 cm. Luk lidt løst af. Ærmet måler ca 22-26-30 -34-38-42-45 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.
MONTERING:
Sy åbningen på halskanten sammen mod midt foran med små sting.
Sy knapperne i på venstre forkant.
|