Strikkede sokker til børn i DROPS Karisma. Arbejdet strikkes fra tåen og op i flerfarvet mønster med katte og kilehæl. Størrelse 35-43. Tema: Halloween.
DROPS Children 47-29
DROPS Design: u-102-bn
Garngruppe B
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
24/25 - 26/28 - 29/31 - 32/34 (35/37 - 38/40 - 41/43)
Fodens længde: 15-17-18-20 (22-24-26) cm
Skaftets højde ned til hælen: Ca 10-10-10-11 (11-11-11) cm
GARN:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50-50-50-50 (100-100-100) g farve 05, sort
50-50-50-50 (50-50-50) g farve 11, orange
Og brug:
En rest i farven gul til brodering af øjne.
PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5.
STRIKKEFASTHED:
23 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik / mønster A.1 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
STRIBER:
* Strik 2 omgange i farven sort, 1 omgang i farven orange *, strik fra *-* til arbejdet måler 5-5-5-5 (6-6-7) cm fra opslåningskanten. Derefter fortsættes der i farven sort.
UDTAGNINGSTIPS (gælder tåen):
Start 2 masker før mærket, slå om, strik 4 masker ret (mærket sidder midt mellem disse 4 masker), slå om. Gentag ved det andet mærke = 4 masker taget ud på omgangen. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul.
MØNSTER:
Se diagram A.1. Find din størrelse i diagrammet.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
SOKKER - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde fra tåen og op.
TÅ:
Slå 12 masker op på strømpepinde 3 med farven sort i DROPS Karisma. Fordel maskerne med 3 masker på hver pind. Strik 1 omgang ret. Sæt 1 mærke efter de første 3 masker på omgangen og 1 mærke før de sidste 3 masker. Der er 6 masker mellem hvert mærke og omgangen begynder midt under sokken.
Strik glatstrik og STRIBER – læs forklaring over. SAMTIDIG på første omgang tages der ud på hver side af begge mærker – læs UDTAGNINGSTIPS (4 masker taget ud). Tag ud således på hver omgang totalt 2-2-2-2 (3-3-4) gange og derefter på hver 2.omgang totalt 4-4-5-5 (5-6-6) gange = 36-36-40-40 (44-48-52) masker. Strik videre uden udtagninger til arbejdet måler 4-4-4-4 (5-5-6) cm fra opslåningskanten. Tåen er færdig, nu strikkes foden som forklaret under. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
FOD:
Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler ca 9-11-12-14 (16-17½-18½) cm fra opslåningskanten (der er ca 6-6-6-6 (6-6½-7½) cm tilbage til færdigt mål. Nu strikkes der kilehæl som forklaret under.
KILEHÆL:
Omgangens begyndelse er midt under foden - sæt 1 mærke midt under foden.
Sæt derefter 1 mærketråd i hver side, så der er 12-12-14-14 (14-16-16) masker ovenpå foden og 24-24-26-26 (30-32-36) masker under foden til hæl. Lad mærket og mærketrådene følge med videre i arbejdet.
Nu strikkes arbejdet frem og tilbage med forkortede pinde og farven sort, der strikkes over 1 maske mindre på hver pind således:
1.PIND (retsiden): Strik frem til 1.mærketråd, vend arbejdet.
2.PIND (vrangen): Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik vrang frem til 2.mærketråd, vend arbejdet.
3.PIND (retsiden): Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik ret til der er 1 maske tilbage før der hvor arbejdet blev vendt sidst fra retsiden, vend arbejdet.
4.PIND (vrangen): Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik vrang til der er 1 maske tilbage før der hvor arbejdet blev vendt sidst fra vrangen, vend arbejdet.
Gentag 3. og 4.pind til der er 9-9-9-9 (9-10-11) masker som ikke er strikket over i den ene side og 8-8-8-8 (8-9-10) masker i den anden side af arbejdet, der er 7-7-9-9 (13-13-15) masker midt på pinden - sidste pind blev strikket fra vrangen, vend arbejdet.
Næste pind strikkes fra retsiden således: Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik ret til mærket midt under foden.
De første forkortede pinde er nu færdige og der strikkes 2 omgange rundt over alle masker således:
1.OMGANG: For at undgå hul i overgangene mellem maskerne, strikkes denne omgang således: Strik ret til der hvor arbejdet blev vendt forrige gang fra retsiden, * brug venstre pind og saml tråden op mellem maskerne på højre og venstre pind (1 ny maske), strik den nye maske og næste maske ret sammen *, gentag fra *-* til der er strikket frem til første mærketråd (hælens ene side).
Strik ret frem til næste mærketråd (ovenpå foden). Nu skal der gentages fra *-*, men strik den nye maske og næste maske drejet ret sammen, strik fra *-* til der er strikket over alle steder hvor arbejdet blev vendt (hælens anden side), og strik ret til midt under foden (mærket).
2.OMGANG: Strik ret.
Flyt mærketrådene så de sidder på hver side af de midterste 6-6-8-8 (12-12-14) masker midt under foden.
Nu strikkes arbejdet frem og tilbage med forkortede pinde, der strikkes over 1 maske mere på hver pind således:
1.PIND (retsiden): Strik ret frem til 1.mærketråd, vend arbejdet.
2.PIND (vrangen): Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik vrang frem til 2.mærketråd, vend arbejdet.
3.PIND (retsiden): Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik ret til der hvor arbejdet blev vendt forrige gang fra retsiden, * brug venstre pind og saml tråden op mellem maskerne på højre og venstre pind (1 ny maske), strik den nye maske og næste maske ret sammen, vend arbejdet.
4.PIND (vrangen): Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik vrang til der hvor arbejdet blev vendt forrige gang fra vrangen, * brug venstre pind og saml tråden op mellem maskerne på højre og venstre pind (1 ny maske), strik den nye maske og næste maske drejet vrang sammen, vend arbejdet.
Gentag 3. og 4.pind til der er 1 maske tilbage før mærketrådene i hver side - sidste pind blev strikket fra vrangen, vend arbejdet.
Næste omgang strikkes således:
Strik 1 omgang ret over alle masker - samtidig med at hullerne lukkes på samme måde som tidligere. Sæt 1 mærke i arbejdet og strik skaftet som forklaret under.
Herfra måles arbejdet videre!
SKAFT:
= 36-36-40-40-(44-48-52) masker. Starten på omgangen er midt bagpå på hælen.
Strik glatstrik rundt med farven sort til arbejdet måler 1-1-1-2 (2-2-2) cm fra mærket. Strik 1 omgang ret og tag 4-4-4-4 (6-7-8) masker ud jævnt fordelt = 40-40-44-44 (50-55-60) masker.
Strik diagram A.1 totalt 4-4-4-4 (5-5-6) gange rundt om skaftet - find din størrelse i diagrammet.
Når diagrammet er færdigt, fortsættes der med farven orange. Strik til arbejdet måler 8-8-8-9 (9-9-9) cm fra mærket.
Strik 1 omgang ret og juster antallet masker så der er 44-44-52-52 (60-60-68) masker på omgangen. Skift til strømpepinde 2,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 2 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang.
MONTERING:
Buk tåen så der er 6 masker ovenpå og 6 masker under foden. Sy opslåningskanten sammen, brug gerne maskesting og hæft tråden godt.
BRODERI:
Brug en rest i farven gul, brodere 2 små fladsting til øjne på hver kat - se diagram B.
|