Strikkede sutsko til herre i DROPS Alaska. Arbejdet strikkes fra tåen og op med flerfarvet mønster og flagermus. Størrelse 38-46. Tema: Halloween.
DROPS 246-40
DROPS Design: Model x-492
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
38/40 - 41/43 - 44/46
Fodens længde: 24-27-30 cm
GARN:
DROPS ALASKA fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
150-150-150 g farve 58, sennep
50-50-50 g farve 06, sort
PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
STRIKKEFASTHED:
18 masker i bredden og 23 pinde i højden med glatstrik / mønster A.1 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.
MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse.
UDTAGNINGSTIPS:
Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om. Gentag ved den anden mærketråd. På næste omgang strikkes omslaget drejet ret for at undgå hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
SUTSKO - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt fra tåen. Arbejdet deles for at lave åbning til foden, før der strikkes frem og tilbage frem til hælen er færdig. Hælen sys sammen midt bagpå og tåen sys sammen foran. Der strikkes masker op rundt om åbningen på sutskoen og skaftet strikkes rundt i rib.
SUTSKO:
Slå 18-20-24 masker op på strømpepinde 4,5 med DROPS Alaska i farven sort. Strik 1 omgang ret. Sæt 2 mærketråde i arbejdet uden at strikke således: Tæl 5-6-7 masker og sæt mærketråden før næste maske, tæl 9-9-11 masker og sæt mærketråden før næste maske. Starten på omgangen er midt under foden (der er 9-9-11 masker ovenpå foden og 9-11-13 masker under foden). Sæt et mærke i den midterste af de 9-9-11 masker ovenpå foden og lad mærket følge med videre i arbejdet.
Strik rundt i glatstrik og tag ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS. Gentag udtagningen på hver 2.omgang totalt 5 gange = 38-40-44 masker. Strik videre i glatstrik uden udtagninger. Når arbejdet måler 6-7-8 cm, strikkes der efter diagram A.1 - find din størrelse i diagrammet. Sørg for at masken markeret i diagrammet træffer masken med mærket ovenpå foden.
Når diagrammet er færdigt, strikkes resten af sutskoen med farven sennep. Strik til arbejdet måler 12½-14-16 cm fra opslåningskanten. Strik 1 omgang ret og luk midterste maske af midt ovenpå sutskoen = 37-39-43 masker. Strik ret frem til der hvor midterste maske blev lukket af, nu strikkes der frem og tilbage herfra. Strik RETSTRIK - læs forklaring over, til arbejdet måler 24-27-30 cm fra opslåningskanten. Luk af med ret og lad tråden være ca 20 cm før den klippes (bruges til montering).
MONTERING:
Buk aflukningskanten dobbelt, brug tråden og sy sammen midt bagpå - sy i yderste led af yderste maske så der ikke bliver en tyk søm. Brug farven sort til at sy maskerne fra opslåningskanten sammen foran på tåen, læg oversiden ovenpå undersiden og sy sammen så sømmen bliver flad og pæn når sutskoen er på.
SKAFT:
Brug farven sennep og strømpepinde 4, strik ca 48-52-56 masker op rundt om åbningen på sutskoen (maskeantallet skal kunne deles med 4). Sørg for at der også strikkes op midt foran så der ikke bliver hul. Strik rib (2 ret / 2 vrang) rundt i 13-14-15 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang.
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #holysocks eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 19 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|