|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
LUFTMASKE:
Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram.
1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/stangmaske er bred.
MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3.
STRIBER RYG & FORSTYKKE:
* 1 række med farven lys blå, 4-4-4-5-5-5 rækker med farven natur *, hækl fra *-* totalt 3 gange i højden, afslut med 1 række med farven lys blå. Derefter hækles der til færdigt mål med farven natur.
STRIBER ÆRME:
* 1 række med farven lys blå, 4-4-4-5-5-5 rækker med farven natur *, hækl fra *-* totalt 2 gange i højden, afslut med 1 række med farven lys blå. Derefter hækles der til færdigt mål med farven natur.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet hækles frem og tilbage i dele, nedefra og op. Delene sys sammen. Til sidst hækles der en halskant rundt.
FORSTYKKE:
Hækl 59-67-71-75-83-87 LUFTMASKER – læs forklaring over, på nål 7 med farven natur i DROPS Melody.
Hækl 1 fastmaske i 2.luftmaske fra nålen, derefter hækles der 1 fastmaske i hver luftmaske = 58-66-70-74-82-86 fastmasker og 1 luftmaske.
Næste række hækles fra retsiden som diagram A.1, dvs hækl A.1A i første fastmaske, hækl A.1B til der er 1 fastmaske tilbage, hækl A.1C i sidste fastmaske = 28-32-34-36-40-42 stangmaskegrupper + 1 stangmaske i hver side.
Næste række hækles som diagram A.2, dvs hækl A.2C i første stangmaske, hækl A.2B til der er 1 stangmaske tilbage, hækl A.2A i sidste stangmaske. Fortsæt mønsteret således - A.2 gentages i højden. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 14-14-15-15-16-16 cm, hækles STRIBER FOR- & RYGSTYKKE – læs forklaring over. Når striberne er hæklet færdig, hækles der videre med farven natur til færdigt mål. Samtidig lukkes der af til ærmegab og hals som forklaret under.
ÆRMEGAB:
Når arbejdet måler 40-41-42-43-44-45 cm, lukkes der af til ærmegab i hver side således: Hækl 1 kædemaske i første stangmaske på rækken, hækl 1 kædemaske i toppen af første stangmaskegruppe, 3 luftmasker (= A.2A hvis der tages ind fra retsiden / A.2C hvis der tages ind fra vrangen), hækl A.2B til der er 1 stangmaskegruppe og 1 stangmaske tilbage på slutningen af rækken, hækl A.2C (fra retsiden) / A.2A (fra vrangen) i stangmaskegruppen, vend. Videre hækles der frem og tilbage som før med 26-30-32-34-38-40 stangmaskegrupper og 1 stangmaske i hver side.
HALS:
Når arbejdet måler ca 50-52-54-54-56-58 cm, hækles A.3 over de første skuldermasker fra retsiden således: Hækl A.3A i første stangmaske, hækl A.3B totalt 7-9-10-10-12-13 gange, hækl A.3C = 9-11-12-12-14-15 stangmaskegrupper med 1 stangmaske i hver side. Fortsæt A.3 frem og tilbage således. Når A.3 er hæklet færdig i højden, hækles der 7-9-10-10-12-13 stangmaskegrupper frem og tilbage som før med 1 stangmaske i hver side til forstykket måler 58-60-62-64-66-68 cm fra opslåningskanten. Klip og hæft tråden.
Vend arbejdet, start i siden fra vrangen og hækl den anden skulder på samme måde.
BAGSTYKKE:
Hækl bagstykket på samme måde som forstykket til arbejdet måler 55-57-59-61-63-65 cm. Start fra retsiden i siden og hækl skulder således: Hækl A.2A i første stangmaske, hækl A.3B totalt 7-9-10-10-12-13 gange, hækl A.2C i toppen af næste stangmaskegruppe, vend. Hækl 7-9-10-10-12-13 stangmaskegrupper tilbage med 1 stangmaske i hver side. Klip og hæft tråden. Bagstykket måler ca 58-60-62-64-66-68 cm fra opslåningskanten. Vend arbejdet, start i siden fra vrangen og hækl den anden skulder på samme måde.
ÆRMER:
Hækl 43-45-49-51-53-55 LUFTMASKER – læs forklaring over, på nål 7 med farven natur. Hækl 1 fastmaske i 2.luftmaske fra nålen, derefter hækles der 1 fastmaske i hver luftmaske = 42-44-48-50-52-54 fastmasker og 1 luftmaske.
Næste række hækles som diagram A.1, dvs hækl A.1A i første fastmaske, hækl A.1B til der er 1 fastmaske tilbage, hækl A.1C i sidste fastmaske = 20-21-23-24-25-26 stangmaskegrupper + 1 stangmaske i hver side.
Næste række hækles som diagram A.2, dvs hækl A.2C i første stangmaske, hækl A.2B til der er 1 stangmaske tilbage, hækl A.2A i sidste stangmaske. Fortsæt mønsteret således - A.2 gentages i højden.
Når arbejdet måler 22-19-19-15-13-12 cm, hækles STRIBER ÆRME – læs forklaring over. Når striberne er hæklet færdig, hækles der videre med farven natur til ærmet måler 47-44-44-43-41-40 cm fra opslåningskanten. Klip og hæft tråden. Hækl et ærme til på samme måde.
MONTERING:
Sy skuldersømmene yderst i kanten så sømmen bliver flad.
Sy sidesømmene – start øverst ved ærmegabet og sy kant mod kant til der er en slids nederst på ca 20 til 22 cm i hver side.
Sy ærmesømmen sammen, men lad en slids være på ca 2 cm øverst under ærmet. Sy ærmekuplen til ærmegabet. Sy slidsen øverst under ærmet til bunden af ærmegabet – se skitse.
HALSKANT:
Start ved den ene skuldersøm, hækl 1 kædemaske på nål 7 med farven natur, hækl 3 luftmasker (modsvarer 1 stangmaske), derefter hækles der ca 36-36-36-42-42-42 stangmaskegrupper jævnt fordelt rundt i halsen – sørg for at hækle et antal stangmaske grupper så halskanten lægger sig pænt, afslut omgangen med 1 kædemaske i 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen. Hækl 1 omgang til med 1 stangmaskegruppe mellem hver stangmaskegruppe fra forrige omgang (omgangen starter med 3 luftmasker og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske). Klip og hæft tråden.
|