Drops Design logo

Christmas Time Hat

#christmastimehat



Strikket hue i DROPS Karisma. Arbejdet strikkes nedefra og op i flerfarvet mønster med nisse og grantræ. Tema: Jul.

DROPS 234-62
DROPS Design: Model u-946
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S/M - M/L - L/XL
Passer til hovedmål: 52/54 - 56/58 - 58/60 cm

GARN:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100-100-100 g farve 44, lys grå
50-50-50 g farve 01, naturhvid
50-50-50 g farve 47, skovgrøn
50-50-50 g farve 48, vinrød
50-50-50 g farve 53, koksgrå

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 3,5: Længde 40 cm.
DROPS RUNDPIND NR 3: Længde 40 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
22 masker i bredden og 30 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang osv.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

STRIKKETIPS:
For at undgå at tøjet mister elasticiteten når det strikkes mønster, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt et pindenummer op når det strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

HUE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Huen strikkes rundt på lille rundpind, nedefra og op. Skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind øverst på huen. Til sidst laves der en pompon som sys i toppen af huen.

HUE:
Slå 111-111-117 masker op på lille rundpind 3 med farven skovgrøn i DROPS Karisma. Strik 4 omgange retstrik – læs forklaring over.
Fortsæt således:
1.OMGANG: Strik alle masker ret.
2.OMGANG: * 1 ret, 2 vrang *, strik fra *-* omgangen rundt.
Gentag 1. og 2.omgang til arbejdet måler 3 cm. Strik derefter 4 omgange retstrik over alle masker.
Skift til lille rundpind 3,5 og farven lys grå.
Læs STRIKKETIPS, og strik rundt ifølge A.1 – SAMTIDIG på første omgang tages der 1-1-3 masker ud jævnt fordelt = 112-112-120 masker (det er plads til 14-14-15 rapporter rundt om huen). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

Når A.1 er strikket færdig i højden, strikkes A.2 totalt 14-14-15 gange rundt om huen.
Når A.2 er strikket færdig, strikkes A.3 rundt om huen – SAMTIDIG på første omgang tages der 8 masker ind jævnt fordelt = 104-104-112 masker (det er plads til 13-13-14 rapporter A.3 rundt om huen).
Når A.3 er strikket færdig, strikkes der videre i glatstrik med farven lys grå.
Når arbejdet måler 19-20-21 cm, starter indtagningen øverst på huen.
Sæt 8 mærker i arbejdet med 13-13-14 masker mellem hvert mærke. På første omgang tages der 1 maske ind efter hvert mærke ved at strikke 2 masker ret sammen (8 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang totalt 9-9-10 gange = 32 masker tilbage i alle størrelser.
På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 16 masker tilbage i alle størrelser. Strik 1 omgang ret. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 8 masker tilbage i alle størrelser.
Klip tråden, træk tråden gennem maskerne, stram tråden og hæft godt. Huen måler ca 26-27-28 cm fra toppen og ned.

POMPON:
Lav en pompon med farverne lys grå, naturhvid og skovgrøn. Pomponen skal måle ca 8 cm i diameter. Sy den i toppen af huen.

Diagram forklaring

lys grå = lys grå
naturhvid = naturhvid
koksgrå = koksgrå
vinrød = vinrød
skovgrøn = skovgrøn
Diagram for DROPS 234-62

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #christmastimehat eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 22 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.