Strikket bluse i DROPS Alpaca Bouclé og DROPS Melody. Arbejdet strikkes nedefra og op i glatstrik med høj hals og slids i siderne. Størrelse XS - XXL.
DROPS 237-33
DROPS Design: Model ab-133
Garngruppe C + D
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL
MATERIALER:
DROPS ALPACA BOUCLÉ fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
250-300-300-350-350-400 g farve 0100, natur
Og brug:
DROPS MELODY fra Garnstudio (tilhører garngruppe D)
250-300-300-350-350-400 g farve 01, natur
PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 7: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 6: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 7.
DROPS STRØMPEPINDE NR 6.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.
STRIKKEFASTHED:
12 masker i bredden og 16 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.
INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder halsen):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
TAG IND SÅLEDES PÅ BEGYNDELSEN AF PINDEN FRA HALSEN: 1 ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (1 maske taget ind).
TAG IND SÅLEDES PÅ SLUTNINGEN AF PINDEN MOD HALSEN: Strik til der er 3 masker tilbage, strik 2 ret sammen, 1 ret (1 maske taget ind).
INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 4 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 4 ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (2 masker taget ind).
INDTAGNINGSTIPS-3 (gælder kanten nederst på ærmerne):
Start 3 masker før masken med mærke i, strik 2 ret sammen, 1 vrang, 1 ret (masken med mærke), 1 vrang, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (2 masker taget ind). Tag ind på samme måde på hver indtagningsomgang.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bagstykket og forstykket strikkes frem og tilbage på rundpind, nedefra og op hver for sig. Arbejdet sys sammen på skuldrene. Derefter strikkes der masker op langs med ærmegabene, og ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned til ærmekuplen er strikket færdig, derefter strikkes resten af ærmerne rundt på lille rundpind / strømpepinde, oppefra og ned. Arbejdet sys sammen i siderne. Til sidst strikkes der en høj hals som bukkes ind.
BAGSTYKKE:
Slå 65-69-75-81-87-97 masker op på rundpind 6 med 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 maske RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og 1 maske retstrik. Fortsæt ribben frem og tilbage således i 10 cm.
Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 9-9-9-11-11-13 masker ind jævnt fordelt = 56-60-66-70-76-84 masker.
Skift til rundpind 7. Fortsæt i glatstrik med 1 maske retstrik i hver side. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 33-34-35-36-37-38 cm, lukkes der 2-3-5-5-6-8 masker af til ærmegab på begyndelsen af de næste 2 pinde = 52-54-56-60-64-68 masker.
Når arbejdet måler 49-51-53-55-57-59 cm, lukkes de midterste 18-18-20-20-22-22 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig.
Strik videre og tag 1 maske ind til hals på næste pind fra retsiden – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 16-17-17-19-20-22 masker tilbage på skulderen.
Strik til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm. Luk lidt løst af. Strik den anden skulder på samme måde.
FORSTYKKE:
Slå lige så mange masker op som på bagstykket og strik på samme måde som bagstykket til arbejdet måler 45-47-48-50-51-53 cm. Nu sættes de midterste 14-14-16-16-16-16 masker på en tråd til hals og hver skulder strikkes færdig for sig.
Strik videre og tag 1 maske ind til hals på næste pind fra retsiden – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind til hals således på hver pind fra retsiden totalt 3-3-3-3-4-4 gange = 16-17-17-19-20-22 masker tilbage på skulderen.
Strik til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm. Luk lidt løst af. Strik den anden skulder på samme måde.
MONTERING-1:
Sy skuldersømmene.
ÆRMER:
Brug rundpind 7 og 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde), strik 23-24-25-26-28-29 masker op fra retsiden fra bunden af ærmegabet op til skulderen og 23-24-25-26-28-29 masker fra skulderen og ned til bunden af ærmegabet på den anden side = 46-48-50-52-56-58 masker langs med ærmegabet. Sæt 1 mærke midt på pinden – ærmet skal måles fra dette mærke.
Strik glatstrik frem og tilbage til ærmet måler 2-3-4-4-5-7 cm fra mærket.
Nu sættes arbejdet sammen på lille rundpind eller strømpepinde 7 – resten af ærmet strikkes rundt.
Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen (midt under ærmet). Lad mærketråden følge med videre i arbejdet.
Start omgangen ved mærketråden og strik glatstrik.
Når ærmet måler 6-7-8-8-9-11 cm fra mærket, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind således på hver 15.-15.-10.-10.-6.-5.cm totalt 2-2-3-3-5-5 gange = 42-44-44-46-46-48 masker.
Strik videre til ærmet måler 39-39-39-39-38-37 cm fra mærket. Der er ca 10 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde før ribben.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-4-8-6-10-8 masker ud jævnt fordelt = 48-48-52-52-56-56 masker.
Skift til strømpepinde 6. Sæt 1 mærke i første maske på omgangen og 1 mærke i den 25.-25.-27.-27.-29.-29.maske på omgangen. Det er 23-23-25-25-27-27 masker mellem maskerne med mærke i.
Strik rib (1 ret / 1 vrang). SAMTIDIG på første omgang tages der 1 maske ind på hver side af maskerne med mærke i – læs INDTAGNINGSTIPS-3 (4 masker taget ind).
Tag ind således på hver 3.omgang totalt 6 gange = 24-24-28-28-32-32 masker tilbage. Efter sidste omgang med indtagning, lukkes alle masker af – sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Ærmet måler ca 49-49-49-49-48-47 cm. Strik det andet ærme på samme måde.
MONTERING-2:
Sy sidesømmene fra ærmegabene og ned – sy i kanten i yderste led af yderste maske, men stop sømmen når der er ca 6 cm tilbage nederst i hver side (slids).
Sy bunden af ærmegabet – se skitse.
DOBBELT HALSKANT:
Start fra retsiden ved den ene skuldersøm, strik ca 64 til 76 masker op rundt i halsen (inklusive maskerne på tråden foran) på lille rundpind 6 med 1 tråd i hver kvalitet. Maskeantallet skal kunne deles med 2. Strik rib (1 ret / 1 vrang).
Når halsen måler 16-16-17-17-18-18 cm, tages hver 2. 1 vrang ud til 2 vrang = ca 80 til 95 masker. Strik videre til halskanten måler ca 18-18-19-19-20-20 cm. Luk lidt løst af.
Buk ribben ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast med et sting ved hver skulder, så ribben holdes på plads.
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #snowkisssweater eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|