Drops Design logo

Scary Pumpkin Bag

#scarypumpkinbag



Hæklet græskar godtepose / taske i DROPS Paris. Arbejdet hækles rundt i striber med broderet ansigt. Tema: Halloween.

DROPS Children 44-11
DROPS Design: Model w-065-bn
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Diameter ca: 12 cm.
Højde ca: 13 cm.

MATERIALER:
DROPS PARIS fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
50 g farve 13, orange
50 g farve 43, skovgrøn
50 g farve 39, wasabi
Og brug en rest i farven sort til dekoration.

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 3.
DROPS HÆKLENÅL NR 4.

HÆKLEFASTHED:
20 fastmasker i bredden og 22 rækker i højden med nål 3 = 10 x 10 cm.
17 fastmasker i bredden og 20 rækker i højden med nål 4 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at nål nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

STRIBER:
Hækl skiftevis 3 omgange med farven wasabi og 3 omgange med farven skovgrøn. Hækl således til det er lavet 4 striber i hver farve. Videre hækles der med farven orange.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

TASKE– KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet hækles rundt, nedefra og op.

TASKE:
Hækl 4 luftmasker på hæklenål 3 med DROPS Paris i farven wasabi, sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Videre hækles der STRIBER - læs forklaring over.
1.OMGANG: Hækl 6 fastmasker om ringen. Afslut med 1 kædemaske i 1.fastmaske på begyndelsen af omgangen.
2.OMGANG: Hækl 2 fastmasker i hver fastmaske = 12 fastmasker. Afslut med 1 kædemaske i 1.fastmaske på begyndelsen af omgangen.
3.OMGANG: * 2 fastmasker i første fastmaske, 1 fastmaske i næste fastmaske *, hækl fra *-* totalt 6 gange = 18 fastmasker. Afslut med 1 kædemaske i 1.fastmaske på begyndelsen af omgangen.
Sæt 1 mærketråd på begyndelsen af omgangen. Videre hækles omgangene rundt uden at det afsluttes med 1 kædemaske (dette gøres for at undgå en markeret overgang mellem omgangene).
SAMTIDIG skal det tages 6 fastmasker ud på hver omgang, tag ud på samme sted som på forrige omgang, dvs at det bliver 1 fastmaske mere mellem hver udtagning for hver omgang. Cirklen bliver efterhånden som en sekskant.
HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
Fortsæt således til det er hæklet totalt 12 omgange = 72 fastmasker på omgangen (arbejdet måler nu ca 5-6 cm fra midten). Husk STRIBER.
Skift til hæklenål 4. Videre hækles der rundt (uden at tage ud) med 1 fastmaske i hver fastmaske til arbejdet måler ca 18 cm fra midten. På næste omgang hækles der således: * 7 fastmasker, 2 luftmasker, spring over 2 fastmasker *, hækl fra *-* omgangen rundt. På næste omgang hækles der 1 fastmaske i hver fastmaske og 1 fastmaske om hver luftmaske = 72 fastmasker. Skift til farven skovgrøn, hækl 1 omgang med fastmasker.
Skift til farven wasabi og hækl næste omgang således: Hækl 1 fastmaske i næste maske, * 3 luftmasker og 1 fastmaske i næste maske *, hækl fra *-* omgangen rundt. Afslut med 1 kædemaske i første maske. Klip tråden og hæft godt.

DEKORATION:
Brug en rest i farven sort. Brodere 2 trekanter til øjne og 1 zigzaglinje til mund - se billede.

SNOET SNOR:
Klip 4 tråde (på ca 3 meter hver) med farven skovgrøn. Sno dem sammen til de gør modstand, læg snoren dobbelt og lad den tvinde sig sammen. Bind en knude i hver ende. Træk snoren op og ned gennem hullerne på posen så de kommer ud på retsiden ved siden af hinanden. Løs forsigtigt knuderne op som blev lavet i hver ende af snoren, og bind derefter enderne sammen med en knude. Klip enderne jævne. Snoren kan trækkes ud i hver side af posen så det bliver 2 håndtag.

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #scarypumpkinbag eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 10 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.