Strikket bluse i DROPS Big Merino. Arbejdet strikkes nedenfra og op i glatstrik med slids i siderne. Størrelse S - XXXL.
DROPS 231-19
DROPS Design: Model mb-065
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL
MATERIALER:
DROPS BIG MERINO fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
600-700-750-800-900-1000 g farve 01, natur
PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.
STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
UDTAGNINGSTIPS (gælder ryg & forstykke og ærmer):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om.
På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så det ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.
INDTAGNINGSTIPS (gælder halsen når der tages 1 maske ind):
Tag ind til hals på indersiden af 3 masker glatstrik.
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
TAG IND SÅLEDES EFTER 3 MASKER GLATSTRIK:
Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).
TAG IND SÅLEDES FØR 3 MASKER GLATSTRIK:
Strik til der er 5 masker tilbage mod midt foran, strik 2 ret sammen, strik de 3 sidste masker i glatstrik (= 1 maske taget ind).
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bagstykket og forstykket strikkes frem og tilbage på rundpind, nedenfra og op til slidsen er færdig. Derefter sættes delene sammen, og ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind op til ærmegabene. Videre strikkes bagstykket og forstykket færdig hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, nedenfra og op. Til sidst strikkes der en halskant i rib.
BAGSTYKKE:
Slå 95-105-113-127-141-153 masker op på rundpind 4 med DROPS Big Merino. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib (1 ret / 1 vrang) over alle masker – OBS: Første og sidste maske på pinden strikkes ret fra retsiden og vrang fra vrangen. Strik til ribben måler 6 cm, afslut efter en pind fra vrangen og læg arbejdet til side.
FORSTYKKE:
Slå 95-105-113-127-141-153 masker op på rundpind 4 med DROPS Big Merino. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib (1 ret / 1 vrang) over alle masker på samme måde som på bagstykket. Strik til ribben måler 6 cm, afslut efter en pind fra vrangen. Nu sættes delene sammen som forklaret under.
RYG & FORSTYKKE:
Sæt forstykket og bagstykket ind på samme rundpind 5 = 190-210-226-254-282-306 masker. Strik 1 omgang ret og tag samtidig 50-54-58-66-74-78 masker ind jævnt fordelt = 140-156-168-188-208-228 masker.
Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen og 1 mærketråd efter 70-78-84-94-104-114 masker (i siderne på ryg- og forstykke). Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, mærketrådene skal bruges når der skal tages ud i siderne på ryg- og forstykke.
Strik rundt således over alle masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 10 cm, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ud). Gentag udtagningen når arbejdet måler 20-20-21-21-22-22 cm = 148-164-176-196-216-236 masker.
Når arbejdet måler 28-29-30-31-32-33 cm, lukkes der af til ærmegab således: Start 2-2-2-4-6-8 masker før mærketråden på begyndelsen af omgangen, luk 4-4-4-8-12-16 masker af til ærmegab, strik 70-78-84-90-96-102 masker glatstrik (forstykke), luk 4-4-4-8-12-16 masker af til ærmegab, strik 70-78-84-90-96-102 masker glatstrik (bagstykke). Bagstykket og forstykket strikkes færdig hver for sig.
BAGSTYKKE:
= 70-78-84-90-96-102 masker. Strik glatstrik frem og tilbage over alle masker til arbejdet måler 46-48-50-52-54-56 cm. På næste pind lukkes de midterste 26-28-28-30-30-32 masker af til hals, og hver skulder strikkes færdig for sig som forklaret under.
OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT:
Tag ind til hals og sæt masker på en tråd til skrå skulder som forklaret under. Læs afsnittet HALS og SKRÅ SKULDER før det strikkes videre.
HALS:
Tag 1 maske ind til hals på hver pind fra retsiden totalt 3 gange – læs INDTAGNINGSTIPS.
SKRÅ SKULDER:
Sæt de yderste masker mod ærmegabene på en tråd til skrå skulder, men for at undgå at klippe tråden det strikkes med, strikkes maskerne før de sættes på tråd. Sæt 5-5-6-7-7-8 masker på tråd 3 gange, og derefter de sidste 4-7-7-6-9-8 masker på tråd. Alle masker er nu taget ind eller sat på tråd.
Sæt de 19-22-25-27-30-32 masker fra tråden tilbage på rundpind 5. Strik 1 pind vrang fra vrangen, men for at undgå hul hvor der blev vendt midt i arbejdet, hentes tråden mellem 2 masker op og strikkes drejet vrang sammen med første maske på venstre pind. Luk derefter alle masker løst af med ret fra retsiden. Arbejdet måler ca 50-52-54-56-58-60 cm fra opslåningskanten til øverst på skulderen.
Strik den anden skulder på samme måde.
FORSTYKKE:
= 70-78-84-90-96-102 masker. Strik glatstrik frem og tilbage over alle masker til arbejdet måler 44-46-47-49-50-52 cm. På næste pind sættes de midterste 22-24-24-24-24-26 masker på en tråd til hals og hver skulder strikkes færdig for sig som forklaret under.
OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT:
Tag ind til hals og sæt masker på en tråd til skrå skulder som forklaret under. Læs afsnittet HALS og SKRÅ SKULDER før det strikkes videre.
HALS:
Tag 1 maske ind til hals på hver pind fra retsiden totalt 5-5-5-6-6-6 gange – husk INDTAGNINGSTIPS.
SKRÅ SKULDER:
SAMTIDIG når arbejdet måler 46-48-50-52-54-56 cm, sættes de yderste masker mod ærmegabene på en tråd til skrå skulder på samme måde som på bagstykket. Når alle masker er taget ind og sat på tråd, sættes de 19-22-25-27-30-32 masker fra tråden tilbage på rundpind 5. Strik 1 pind vrang fra vrangen på samme måde som på bagstykket, og luk derefter alle masker løst af med ret fra retsiden. Arbejdet måler ca 50-52-54-56-58-60 cm fra opslåningskanten til øverst på skulderen.
Strik den anden skulder på samme måde.
ÆRMER:
Slå 36-38-38-40-42-42 masker op på strømpepinde 4 med DROPS Big Merino.
Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (1 ret / 1 vrang) i 8 cm.
Strik 1 omgang ret og tag samtidig 2-2-2-4-4-4 masker ud jævnt fordelt = 38-40-40-44-46-46 masker.
Skift til strømpepinde 5. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen, og 1 mærketråd efter 19-20-20-22-23-23 masker. Mærketrådene markerer midt under ærmet og midt ovenpå ærmet. Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, mærketrådene skal bruges når der skal tages ud.
Strik glatstrik. Når det er strikket 3 omgange glatstrik efter ribben, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ud). Tag ud således på hver 4.omgang totalt 6-6-7-7-7-8 gange i højden = 62-64-68-72-74-78 masker (skift eventuelt til lille rundpind 5 når det er nok masker på pinden).
Strik glatstrik videre til arbejdet måler 51-49-49-47-44-42 cm.
Nu strikkes der glatstrik frem og tilbage fra midt under ærmet, til ærmet måler 52-50-50-49-48-47 cm, dvs det er en slids på ca 1-1-1-2-4-5 cm øverst på ærmet. Luk af.
Strik det andet ærme på samme måde.
MONTERING:
Sy skuldersømmene.
Sy ærmekuplen til ærmegabet indenfor yderste maske på forstykket/bagstykket. Derefter sys slidsen øverst på ærmet til bunden af ærmegabet – se skitse.
HALSKANT:
Start ved den ene skulder, og strik ca 78 til 92 masker op fra retsiden rundt i halsen (inklusive maskerne på tråden foran) på lille rundpind 4. Strik 1 omgang ret hvor der tages ud jævnt fordelt til 94-98-100-104-106-110 masker. Strik rib (1 ret / 1 vrang) i 4 cm. Luk lidt løst af.
|
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #prairierosesweater eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 28 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|