Drops Design logo

Christmas Flowers

#christmasflowersbaubles



Hæklede julekugler i DROPS Muskat. Tema: Jul.

DROPS Extra 0-1546
DROPS Design: Model r-787
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Arbejdet måler ca 21 cm i omkreds.

MATERIALER:
DROPS MUSKAT fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50 g farve 08, naturhvid
50 g farve 41, burgunder
50 g farve 61, lys muldvarp
50 g farve 09, muskatnød
50 g farve 80, salvie grøn
50 g farve 81, ler

1 julekugle vejer ca 11 gram uden fyld

TILBEHØR: Vat til fyld.

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 3,5.

HÆKLEFASTHED:
20 stangmasker i bredden og 10 rækker i højden = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at nål nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

HÆKLETIPS TIL LUFTMASKE:
Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram.
1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/stangmaske er bred.

MØNSTER:
Se diagram A.1.

FARVE-1:
Luftmaskering og 1.omgang: Ler
2.omgang: Lys muldvarp
3.og 4.omgang: Salvie grøn
5.omgang: Lys muldvarp
6.omgang: Ler

FARVE-2:
Luftmaskering og 1.omgang: Lys muldvarp
2.omgang: Salvie grøn
3.og 4.omgang: Burgunder
5.omgang: Salvie grøn
6.omgang: Lys muldvarp

FARVE-3:
Luftmaskering og 1.omgang: Salvie grøn
2.omgang: Burgunder
3.og 4.omgang: Lys muldvarp
5.omgang: Burgunder
6.omgang: Salvie grøn

FARVE-4:
Luftmaskering og 1.omgang: Burgunder
2.omgang: Lys muldvarp
3.og 4.omgang: Muskatnød
5.omgang: Burgunder
6.omgang: Lys muldvarp

FARVE-5:
Luftmaskering og 1.omgang: Naturhvid
2.omgang: Ler
3.og 4.omgang: Lys muldvarp
5.omgang: Ler
6.omgang: Naturhvid

FARVE-6:
Luftmaskering og 1.omgang: Salvie grøn
2.omgang: Burgunder
3.og 4.omgang: Ler
5.omgang: Burgunder
6.omgang: Salvie grøn

FARVESKIFT:
For at få en pæn overgang ved farveskift hækles sidste kædemaske på omgangen med den nye farve således: Stik nålen ind i første maske fra begyndelsen af omgangen, lav et omslag om nålen med den nye farve og træk omslaget gennem løkken på nålen.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JULEKUGLE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Julekuglerne hækles i forskellige farvekombinationer. Hver julekugle hækles rundt fra midten og ud i 2 ens halvkugler. Halvkuglerne sys sammen som forklaret i opskriften, og fyldes derefter med vat. Til sidst hækles der en strop.

HALVKUGLE:
Læs FARVE-1 til FARVE-6 i forklaringen over.
Start med hæklenål 3,5 og startfarven i DROPS Muskat.
Hækl 4 luftmasker – læs HÆKLETIPS TIL LUFTMASKE, og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske.
Følg ønsket farvekombination, læs FARVESKIFT, og hækl rundt ifølge diagram A.1. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Når A.1 er hæklet færdig, klippes og hæftes trådene.
Hækl en halvkugle til på samme måde, men når A.1 er hæklet færdig klippes trådene – OBS: Tråden fra sidste omgang klippes ca 40 cm fra arbejdet, så tråden er lang nok til at sy de 2 dele sammen med.

MONTERING:
Læg de 2 halvkugler sammen – sørg for at omgangens start mødes på begge halvkugler. Start sømmen ved omgangens start, og sy de 2 dele sammen med et sting i bagerste maskeled i hver maske omgangen rundt – sørg for at sømmen ikke strammer.
Lad en lille åbning være i slutningen af omgangen. Fyld julekuglen med vat, og sy derefter den sidste åbning sammen. Omgangens start er nu midt under julekuglen.

STROP:
Hold julekuglen så omgangens start kommer midt under julekuglen.
Hækl 1 kædemaske midt ovenpå julekuglen med samme farve som sidste omgang på julekuglen, hækl 20 luftmasker og sy luftmaskerækken fast med 1 kædemaske midt ovenpå julekuglen. Klip og hæft tråden.

Diagram forklaring

Start her - denne luftmaskering er forklaret i opskriften. Start med symbolet over punktet på cirklen, og hækl videre mod venstre = Start her - denne luftmaskering er forklaret i opskriften. Start med symbolet over punktet på cirklen, og hækl videre mod venstre
hækl 3 luftmasker på begyndelsen af omgangen, afslut omgangen med 1 kædemaske i tredje luftmaske på begyndelsen af omgangen = hækl 3 luftmasker på begyndelsen af omgangen, afslut omgangen med 1 kædemaske i tredje luftmaske på begyndelsen af omgangen
hækl 1 stangmaske om luftmaskeringen/luftmasken eller 1 stangmaske i masken under = hækl 1 stangmaske om luftmaskeringen/luftmasken eller 1 stangmaske i masken under
hækl 1 luftmaske - hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/stangmaske er bred = hækl 1 luftmaske - hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/stangmaske er bred
hækl 1 kædemaske om luftmasken eller 1 kædemaske i masken under = hækl 1 kædemaske om luftmasken eller 1 kædemaske i masken under
hækl 3 luftmasker (modsvarer 1 stangmaske), hækl 4 stangmasker om luftmasken under, afslut omgangen med 1 kædemaske i tredje luftmaske i begyndelsen af omgangen = hækl 3 luftmasker (modsvarer 1 stangmaske), hækl 4 stangmasker om luftmasken under, afslut omgangen med 1 kædemaske i tredje luftmaske i begyndelsen af omgangen
hækl 5 stangmasker om luftmasken under = hækl 5 stangmasker om luftmasken under
hækl 1 fastmaske i bagerste maskeled i masken under = hækl 1 fastmaske i bagerste maskeled i masken under
hækl 1 halvstangmaske før næste stangmaskegruppe, dvs slå om, stik nålen mellem 2 stangmaskegrupper fra 3.omgang, hent tråden, og træk tråden gennem alle 3 løkker på nålen = hækl 1 halvstangmaske før næste stangmaskegruppe, dvs slå om, stik nålen mellem 2 stangmaskegrupper fra 3.omgang, hent tråden, og træk tråden gennem alle 3 løkker på nålen
hækl 1 stangmaske i bagerste maskeled i masken under  = hækl 1 stangmaske i bagerste maskeled i masken under
Diagram for DROPS Extra 0-1546

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #christmasflowersbaubles eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 10 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.