Strikket bluse i DROPS Alaska eller DROPS Nepal. Arbejdet strikkes oppefra og ned med dobbelt halskant, rundt bærestykke og nordisk mønster på bærestykket. Størrelse XS - XXL.
DROPS 226-6
DROPS Design: Model x-467
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL
MATERIALER:
DROPS ALASKA fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
550-650-700-750-800-900 g farve 49, lys brunmeleret
150-150-150-200-200-200 g farve 06, sort
Eller brug:
DROPS NEPAL fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
550-600-650-700-750-850 g farve 0618, kamel
150-150-150-200-200-200 g farve 8903, sort
PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.
STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik og nordisk mønster = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.2). Hele mønsteret strikkes i glatstrik.
STRIKKETIPS:
For at undgå at tøjet mister elasticiteten når der strikkes mønster, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå eventuelt en pindestørrelse op når der strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt.
UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 76 masker) og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 24) = 3,2.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver ca hver 3. maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul.
INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 4 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra overgangen mellem venstre ærme og bagstykket, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned.
DOBBELT HALSKANT:
Slå 76-80-84-88-92-96 masker op på lille rundpind 5,5 med farven sort i DROPS Alaska eller DROPS Nepal. Strik 1 omgang ret. Skift til lille rundpind 4.
Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6 cm. Skift til farven lys brunmeleret i DROPS Alaska eller farven kamel i DROPS Nepal, og fortsæt ribben i 5 cm (= totalt 11 cm rib). Senere skal halskanten bukkes dobbelt og sys så der bliver en halskant på ca 5 cm.
Når ribben er færdig, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 24-25-26-27-28-29 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 100-105-110-115-120-125 masker.
Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen. Strik bærestykket som forklaret under –bærestykket skal måles fra dette mærke!
BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 5,5. Strik rundt i glatstrik med farven lys brunmeleret i DROPS Alaska eller farven kamel i DROPS Nepal i 2-3-3-4-4-5 cm fra mærket ved halsen.
Læs STRIKKETIPS og strik rundt ifølge A.1.
SAMTIDIG på hver omgang markeret med pil i A.1 tages der ud jævnt fordelt som forklaret under – husk UDTAGNINGSTIPS:
Pil-1: Tag 24-27-28-33-34-35 masker ud jævnt fordelt = 124-132-138-148-154-160 masker.
Pil-2: Tag 21-23-27-32-31-35 masker ud jævnt fordelt = 145-155-165-180-185-195 masker (det er nu plads til 29-31-33-36-37-39 rapporter à 5 masker).
Pil-3: Tag 47-49-51-60-55-69 masker ud jævnt fordelt = 192-204-216-240-240-264 masker.
Når A.1 er strikket færdig, strikkes der rundt ifølge A.2 (= 16-17-18-20-20-22 rapporter à 12 masker). Strik A.2 og tag ud som vist i diagrammet. Efter sidste udtagning i A.2 er der 224-238-252-280-300-330 masker på pinden. Fortsæt mønsteret.
OBS: Hvis strikkefastheden er rigtig i højden, vil det være ca 5-6-4-4-2-2 cm tilbage af A.2 når arbejdet senere skal deles til ryg & forstykke og ærmer – A.2 strikkes færdig på ryg & forstykke og ærmer som forklaret senere.
Strik til bærestykket måler 21-21-23-24-26-27 cm fra mærket ved halsen. Bærestykket deles nu til ryg & forstykke og ærmer således:
Sæt de første 44-47-48-56-60-65 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-8-8-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), fortsæt A.2 over de næste 68-72-78-84-90-100 masker (= bagstykke), sæt de næste 44-47-48-56-60-65 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-8-8-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og fortsæt A.2 som før over de sidste 68-72-78-84-90-100 masker (= forstykke). Klip tråden. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
RYG & FORSTYKKE:
= 148-160-172-184-200-220 masker. Sæt 1 mærke midt i de 6-8-8-8-10-10 masker som blev slået op i siden under det ene ærme. Start omgangen ved mærket, og fortsæt rundt ifølge A.2 – OBS: Strik så langt det går ud mod hver side under ærmerne – mønsteret vil ikke gå op i siderne under ærmerne. Når A.2 er strikket færdig, strikkes der rundt i glatstrik med farven lys brunmeleret i DROPS Alaska eller farven kamel i DROPS Nepal til arbejdet måler 26-28-28-28-28-29 cm fra delingen. Der er ca 5 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde.
For at undgå at ribben, som skal strikkes, trækker arbejdet sammen, tages der nu ud som forklaret under:
Strik 1 omgang ret hvor der tages 40-44-48-52-56-60 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 188-204-220-236-256-280 masker.
Skift til rundpind 4. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS.
Blusen måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned.
ÆRME:
Sæt de 44-47-48-56-60-65 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5,5 og strik 1 maske i hver af de 6-8-8-8-10-10 nye masker som blev slået op under ærmet, med farven lys brunemeleret i DROPS Alaska eller farven kamel i DROPS Nepal = 50-55-56-64-70-75 masker.
Sæt en mærketråd midt under ærmet, dvs midt i de 6-8-8-8-10-10 nye masker under ærmet.
Start omgangen ved mærketråden, og fortsæt rundt ifølge A.2 – mønsteret vil ikke gå op midt under ærmet. Når A.2 er strikket færdig, strikkes der rundt i glatstrik med farven lys brunmeleret i DROPS Alaska eller farven kamel i DROPS Nepal.
SAMTIDIG når ærmet måler 3-3-3-2-2-2 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på 4.-4.-4.-3.-2½.-2. cm totalt 3-3-3-5-6-7 gange = 44-49-50-54-58-61 masker. Strik til ærmet måler 34-35-33-33-31-31 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke).
Der er ca 5 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 12-15-14-18-18-19 masker ud jævnt fordelt = 56-64-64-72-76-80 masker. Skift til strømpepinde 4. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS.
Ærmet måler ca 41-41-39-39-37-37 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.
MONTERING:
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt bukkekant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #nordicnightssweater eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 29 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|