Strikket vest / slipover i DROPS Alaska. Arbejdet strikkes med pepitamønster og kanter i rib. Størrelse S - XXXL.
DROPS 228-36
DROPS Design: Model x-469
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL
MATERIALER:
DROPS ALASKA fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
300-350-400-400-450-500 g farve 05, mørk grå
200-250-250-300-300-350 g farve 63, perlegrå
PINDE:
DROPS PARPINDE NR 7.
DROPS RUNDPINDE NR 6: Længde 40 cm og 80 cm.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges på kanterne – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i pinde-nr 6.
STRIKKEFASTHED:
14 masker i bredden og 17 pinde i højden med glatstrik eller 27 pinde i højden med pepitamønster = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.
MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.
INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 86 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker), og deler de resterende 84 masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 15) = 5,6.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke skiftevis ca hver 4. og 5.maske og hver 5. og 6.maske ret sammen.
STRIKKETIPS:
Når der lukkes af til ærmegab og hals, skal mønsteret fortsætte over hinanden som før. Hvis den yderste maske mod siderne eller halsen er en maske som skal løftes, erstattes denne maske med en retmaske i farven denne pind strikkes i.
AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
VEST – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bagstykket og forstykket strikkes frem og tilbage hver for sig, nedenfra og op. Arbejdet sys sammen som forklaret i opskriften. Derefter strikkes der en kant i rib rundt i halsen og rundt om begge ærmegab.
BAGSTYKKE:
Slå 86-90-94-106-114-118 masker op på rundpind 6 med farven mørk grå i DROPS Alaska. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Derefter strikkes der rib således fra retsiden: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, og afslut med 1 kantmaske retstrik.
Fortsæt ribben således i 5 cm.
Skift til parpinde 7. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 15-15-15-19-19-19 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS = 71-75-79-87-95-99 masker.
Strik 1 pind ret fra vrangen.
Fortsæt med mønster således fra retsiden: Strik A.1 (= 1 kantmaske), strik A.2 til der er 2 masker tilbage på pinden (= 17-18-19-21-23-24 rapporter à 4 masker – første rapport starter med perlegrå bakgrund og mørk grå masker som bliver løftet), strik første maske i A.2, så mønsteret starter og slutter ens, og afslut med A.1 (= 1 kantmaske). Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 31-32-33-34-35-36 cm, lukkes der af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Læs STRIKKETIPS og luk 3 masker af 2-2-2-3-3-3 gange i hver side, og derefter 1 maske 6-6-6-7-7-7 gange i hver side = 47-51-55-55-63-67 masker. Strik videre med mønster som før.
Når arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm, lukkes de midterste 23-27-31-31-31-35 masker af til hals og hver skulder strikkes videre for sig.
Fortsæt mønsteret som før, og luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 11-11-11-11-15-15 masker tilbage på skulderen. Strik til arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm (arbejdet måler ca 25-26-27-28-29-30 cm fra der hvor aflukningen til ærmegab startede). Luk af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde.
FORSTYKKE:
Slå 86-90-94-106-114-118 masker op på rundpind 6 med farven mørk grå i DROPS Alaska. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Derefter strikkes der rib således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, og afslut med 1 kantmaske retstrik.
Fortsæt ribben således i 5 cm.
Skift til parpinde 7. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 15-15-15-19-19-19 masker ind jævnt fordelt – husk INDTAGNINGSTIPS = 71-75-79-87-95-99 masker.
Strik 1 pind ret fra vrangen.
Fortsæt med mønster således fra retsiden: Strik A.1 (= 1 kantmaske), strik A.2 til der er 2 masker tilbage på pinden (= 17-18-19-21-23-24 rapporter à 4 masker – første rapport starter med perlegrå bakgrund og mørk grå masker som bliver løftet), strik første maske i A.2, så mønsteret starter og slutter ens, og afslut med A.1 (= 1 kantmaske). Fortsæt mønsteret frem og tilbage således.
Når arbejdet måler 31-32-33-34-35-36 cm, lukkes der af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Husk STRIKKETIPS og luk 3 masker af 2-2-2-3-3-3 gange i hver side, og derefter 1 maske 6-6-6-7-7-7 gange i hver side = 47-51-55-55-63-67 masker. Strik videre med mønster som før.
Når arbejdet måler 48-50-52-52-54-56 cm, sættes de midterste 13-17-17-17-17-19 masker på en tråd til hals og hver skulder strikkes videre for sig.
Fortsæt mønsteret som før, og luk af til hals i begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 3 masker af 1-1-1-1-1-1 gang, 2 masker 1-1-2-2-2-2 gange og 1 maske 1-1-1-1-1-2 gange = 11-11-11-11-15-15 masker tilbage på skulderen.
Strik til arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm (arbejdet måler ca 25-26-27-28-29-30 cm fra der hvor aflukningen til ærmegab startede). Luk af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde.
MONTERING:
Sy sidesømmene indenfor 1 kantmaske i hver side. Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten.
HALSKANT:
Start fra retsiden på den ene skulder, og strik ca 72-84-92-96-96-104 masker op indenfor 1 kantmaske rundt i halsen (inklusive maskerne på tråden foran) på lille rundpind 6 med farven mørk grå (maskeantallet skal kunne deles med 4).
Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS.
ÆRMEKANT:
Start fra retsiden i bunden af det ene ærmegab, og strik ca 80-84-88-92-92-96 masker op indenfor 1 kantmaske rundt ærmegabet på lille rundpind 6 med farven mørk grå (maskeantallet skal kunne deles med 4).
Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Strik en tilsvarende kant rundt om det andet ærmegab.
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #cambridgeconnectionvest eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 22 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|