|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 108 masker), og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 24) = 4,5.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 4. og 5. maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.
RAGLAN:
Tag 1 maske ud på hver side af mærketrådene (= 8 masker taget ud på omgangen) således: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (= mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. Gentag ved de andre mærker. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.
INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned.
DOBBELT HALSKANT:
Slå 135-140-145-150-155-165 masker op på rundpind 3 med DROPS Soft Tweed. Strik rundt i rib (= 2 ret / 3 vrang). Når ribben måler 4 cm, tages alle 3 vrang ind til 2 vrang = 108-112-116-120-124-132 masker. Fortsæt ribben til halskanten måler 13 cm. Senere skal halskanten bukkes dobbelt og monteres så der bliver en halskant på ca 6 cm. Når ribben er færdig, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 24-28-24-36-40-56 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 132-140-140-156-164-188 masker. Strik 1 omgang ret.
BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4. Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen (= midt bagpå), bærestykket skal måles fra dette mærke!
Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet (uden at maskerne strikkes) således: Spring over de første 23-25-25-29-31-37 masker, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem bagstykket og ærmet), spring over de næste 20 masker, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem ærmet og forstykket), spring over de næste 46-50-50-58-62-74 masker, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem forstykket og ærmet), spring over de næste 20 masker, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem ærmet og bagstykket), det er 23-25-25-29-31-37 masker tilbage på omgangen efter sidste mærketråd. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Strik rundt i glatstrik. SAMTIDIG på første omgang starter udtagningen til RAGLAN – læs forklaring over. Tag ud således på hver 2.omgang totalt 23-26-30-30-33-35 gange = 316-348-380-396-428-468 masker.
Når alle udtagningerne er færdige, fortsættes der i glatstrik til arbejdet måler 19-21-23-25-27-29 cm fra mærket efter halskanten.
Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Næste omgang strikkes således:
Strik de første 46-51-55-59-64-72 masker (= halve bagstykket), sæt de næste 66-72-80-80-86-90 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-8-10-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 92-102-110-118-128-144 masker (= forstykket), sæt de næste 66-72-80-80-86-90 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-8-10-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 46-51-55-59-64-72 masker (= halve bagstykket).
Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE.
RYG & FORSTYKKE:
= 200-220-236-256-276-308 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de nye masker som blev slået op i hver side (= 4-4-4-5-5-5 nye masker på hver side af mærketråden).
Lad mærketrådene følge med i arbejdet, de skal bruges lidt senere når det skal tages ind i siderne.
Fortsæt rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 5 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af hver mærketråd – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 9.cm totalt 4 gange i alle størrelser = 184-204-220-240-260-292 masker. Strik videre til arbejdet måler 33 cm fra delingen. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde (der er nu ca 5 cm tilbage til færdigt mål).
Strik 1 omgang ret hvor der tages 16-16-20-24-24-24 masker ud jævnt fordelt = 200-220-240-264-284-316 masker.
Skift til rundpind 3. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Blusen måler ca 62-64-66-68-70-72 cm fra skulderen og ned.
ÆRMER:
Sæt de 66-72-80-80-86-90 masker fra tråden i den ene side på lille rundpind/strømpepinde 4, og strik 1 maske i hver af de 8-8-8-10-10-10 nye masker som blev slået op i siden under ærmet = 74-80-88-90-96-100 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de nye masker (= 4-4-4-5-5-5 nye masker på hver side af mærketråden).
Lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges lidt senere når der skal tages ind midt under ærmet.
Fortsæt rundt i glatstrik. Når ærmet måler 5 cm, tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden – husk INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 3½.-3.-2.-2.-2.-1½.cm totalt 10-12-15-15-16-17 gange = 54-56-58-60-64-66 masker. Strik videre til ærmet måler 44-42-41-39-38-36 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-8-6-8-8-6 masker ud jævnt fordelt = 60-64-64-68-72-72 masker. Skift til strømpepinde 3. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler ca 49-47-46-44-43-41 cm fra delingen.
Strik det andet ærme på samme måde.
MONTERING:
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.
|