
|
Twist Again
#twistagainheadband
|

|

|
Strikket pandebånd med snoning i DROPS Alpaca Bouclé.
DROPS 225-2
DROPS Design: Model ab-116
Garngruppe C
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
S – M – L
Passer hovedmål på ca: 54/56 – 56/58 – 58/60 cm.
Højde ca: 11 – 12 – 13 cm.
MATERIALER:
DROPS ALPACA BOUCLÉ fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
50-100-100 g farve 2020, lys beige
Eller brug følgende farver:
DROPS ALPACA BOUCLÉ farve 0602, brun
DROPS ALPACA BOUCLÉ farve 0100, natur
DROPS ALPACA BOUCLÉ farve 5110, lys grå
DROPS ALPACA BOUCLÉ farve 0517, grå
PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da skal man bruge en rundpind på 80 cm.
STRIKKEFASTHED:
19 masker i bredden og 25 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
DIAGRAM:
Se diagram A.1 til A.5. Diagrammerne bruges kun når pandebåndet skal monteres.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
PANDEBÅND - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde som en tube. Enderne bliver derefter syet sammen på en måde som laver en snoning midt foran på pandebåndet.
PANDEBÅND:
Slå 42-46-50 masker op på strømpepinde 4 med DROPS Alpaca Bouclé. Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler ca 49-51-53 cm. Luk af med ret.
MONTERING:
Arbejdet er nu en tube med åbning i hver ende, læg tuben fladt – sørg for at tuben ikke er drejet. Nu skal åbningerne i enderne lukkes med en søm i hver side, sy i yderste led af yderste maske så sømmen ikke bliver tyk – se stiplede linjer i diagram A.1.
Arbejdet et nu blevet en flad rektangel, der bukkes på langs så den ligger dobbelt – se diagram A.2.
Nu skal de lange sider af pandebåndet lægges ind i hinanden lagvis uden at arbejdet drejer skævt – se diagram A.3. Enderne af pandebåndet ligger nu skiftevis indeni og udenpå hinanden, og enderne ligger kant i kant – se diagram A.4.
Nu skal der sys gennem alle lag således:
Sy langs med den stiplede linje i diagram A.5 (dvs over enderne af arbejdet), sy med tætte kastesting med 1 sting i hver maske – det er vigtigt at det sys gennem alle lag så sømmen ikke ses når arbejdet vendes.
Klip og hæft tråden. Vend arbejdet så sømmen er på indersiden af pandebåndet.
|
Diagram forklaring |
|
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #twistagainheadband eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 9 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|
© 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.
|