Drops Design logo

Seaside Shade

#seasideshadehat



Hæklet sommerhat i DROPS Belle. Arbejdet hækles oppefra og ned med stangmasker og fastmasker. Størrelse S-L.

DROPS 221-41
DROPS Design: Model vs-069
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L
Passer hovedmål: ca 54/56 – 56/58 – 58/60 cm

MATERIALER:
DROPS BELLE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100-150-150 g farve 03, lys beige

HÆKLEFASTHED:
22 stangmasker i bredden og 11 rækker i højden med stangmasker = 10 x 10 cm.

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 3.
Nål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

HÆKLEINFORMATION:
Hver omgang med stangmasker starter med 3 luftmasker som erstatter første stangmaske. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i den tredje luftmaske fra begyndelsen af omgangen.
Hver omgang med fastmasker starter med 1 luftmaske som erstatter første fastmaske. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i første luftmaske fra begyndelsen af omgangen.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

HAT - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet hækles rundt, oppefra og ned.

HAT:
Hækl 4 luftmasker på nål 3 med Belle, og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske.
1.OMGANG: Hækl 8 fastmasker om ringen – læs HÆKLEINFORMATION!
2.OMGANG: Hækl 2 stangmasker i hver maske = 16 stangmasker.
3.OMGANG: Hækl * 2 fastmasker i første/næste maske, 1 fastmaske i næste maske *, hækl fra *-* omgangen rundt = 24 fastmasker.
4.OMGANG: Hækl * 2 stangmasker i første/næste maske, 1 stangmaske i hver af de næste 2 masker *, hækl fra *-* omgangen rundt = 32 stangmasker. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
5.OMGANG: Hækl * 2 fastmasker i første/næste maske, 1 fastmaske i hver af de næste 3 masker *, hækl fra *-* omgangen rundt = 40 fastmasker.
6.OMGANG: Hækl * 2 stangmasker i første/næste maske, 1 stangmaske i hver af de næste 4 masker *, hækl fra *-* omgangen rundt = 48 stangmasker.
7.OMGANG: Hækl * 2 fastmasker i første/næste stangmaske, 1 fastmaske i hver af de næste 5 masker *, hækl fra *-* omgangen rundt = 56 fastmasker.

Fortsæt med at hækle hver 2. omgang med stangmasker og fastmasker, og tag ud på samme måde - der hækles 1 maske mere mellem hver udtagning for hver omgang.
Hækl til der er totalt 104-112-120 masker på omgangen. Nu er udtagningen færdig, og der hækles videre med skiftevis stangmasker og fastmasker som før. Fortsæt til arbejdet måler 16-18-18 cm fra toppen og ned, nu hækles skygge som forklaret under.

SKYGGE:
Fortsæt med skiftevis stangmasker og fastmasker som før, Samtidig med at der tages ud således: Hækl * 2 masker i første/næste maske, 1 maske i hver af de næste 12-13 masker *, hækl fra *-* omgangen rundt = 112-120-128 masker.
Fortsæt med at tage ud på hver omgang, der hækles 1 maske mere mellem hver udtagning for hver omgang. Hækl ca 10-11-12 omgange med udtagning – sørg for at sidste omgang er en omgang med fastmasker. Klip og hæft tråden.

SNOR:
Klip 2 tråde Belle à 3 meter. Sno dem sammen til de gør modstand, læg snoren dobbelt og lad den tvinde sig sammen. Bind en knude i hver ende. Træk snoren 2 gange rundt om hatten og bind en knude. Hvis det ønskes, kan snoren trækkes ind og ud mellem maskerne et par steder så den holder sig på plads.

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #seasideshadehat eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 11 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.