Strikkede sokker med flæsekant i DROPS Fabel. Arbejdet strikkes oppefra og ned. Størrelse 35-42.
DROPS 223-46
DROPS Design: Model fa-473
Garngruppe A
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
Skonummer: 35/37 - 38/40 - 40/42
Fodens længde: ca 22-24-27 cm.
MATERIALER:
DROPS FABEL fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-100 g farve 100, natur
STRIKKEFASTHED:
26 masker i bredden og 34 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5 til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 2 til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
MØNSTER:
Diagram A.1. Hele diagrammet strikkes i glatstrik.
HÆLINDTAGNING:
1.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
3.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
4.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 maske mindre tilbage før der tages 1 maske løst af, til der er 14-14-16 masker tilbage på pinden.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
SOKKER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde, oppefra og ned.
SKAFT:
Slå 180-198-216 masker op med 2 tråde Fabel på strømpepinde 2,5. Fjern den ene tråd, videre skal det strikkes med 1 tråd.
Strik næste omgang således: * løft 1 maske over på højre pind uden at strikke den, strik 1 maske ret og løft den løse maske over masken som blev strikket *, strik fra *-* omgangen rundt = 90-99-108 masker.
Strik diagram A.1 (= 10-11-12 rapporter). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når diagrammet er strikket færdig er der 60-66-72 masker på omgangen. Sæt et mærke i arbejdet til at måle fra senere.
Skift til strømpepinde 2, og strik rundt i rib (= 1 ret / 2 vrang) til arbejdet måler ca 4-5-6 cm fra mærket.
Skift til strømpepinde 2,5, og strik 1 omgang glatstrik og tag 6-8-10 masker ind jævnt fordelt = 54-58-62 masker. Strik videre i glatstrik til arbejdet måler 5-6-7 cm fra mærket.
HÆL:
Nu beholdes de første 26-28-30 masker på pindene til hæl, og de sidste 28-30-32 masker sættes på 1 tråd (= midt ovenpå foden). Strik glatstrik frem og tilbage over hæl-maskerne i 5-5½-6 cm. Sæt 1 mærke i arbejdet til at måle længden på sokken fra.
Videre strikkes HÆLINDTAGNING – se forklaring over! Efter hælindtagningen strikkes der 13-14-16 masker op på hver side af hælen, og de 28-30-32 masker fra tråden sættes tilbage på pindene = 68-72-80 masker. Sæt 1 mærke på hver side af de 28-30-32 masker ovenpå foden.
Fortsæt rundt i glatstrik, SAMTIDIG tages der ind i hver side således: Strik de 2 sidste masker før første mærke ovenpå foden drejet ret sammen, og strik de 2 første masker efter sidste mærke ovenpå foden ret sammen.
Gentag indtagningen på hver 2.omgang totalt 8-8-10 gange = 52-56-60 masker.
Strik videre til arbejdet måler 18-19-21 cm fra mærket på hælen (= ca 4-5-6 cm tilbage til færdigt mål). Sæt 1 mærke i hver side, så der bliver 26-28-30 masker både ovenpå og under foden.
FOD:
Fortsæt i glatstrik, SAMTIDIG lukkes der af til tå på hver side af begge mærker således:
Før mærket: 2 ret sammen. Efter mærket: 2 drejet ret sammen.
Gentag indtagningerne i hver side på hver 2.omgang totalt 4-7-9 gange, og derefter på hver omgang 6-3-2 gange = 12-16-16 masker tilbage på pinden.
På næste omgang strikkes alle masker sammen 2 og 2 = 6-8-8 masker.
Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, træk sammen og hæft godt. Strik en sok til på samme måde.
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #soledancersocks eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 22 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|