Hæklede hjerter til dekoration i DROPS Snow. Tema: Jul.
DROPS Extra 0-1519
DROPS Design: Model ee-713
Garngruppe E eller C + C
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
Arbejdet måler ca: 7 cm i højden.
MATERIALER:
DROPS SNOW fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
50 g farve 26, stærk rosa
50 g farve 29, æblegrøn
1 hjerte vejer ca 13 g
HÆKLEFASTHED:
14 fastmasker i bredden = 10 x 10 cm.
HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 5.
Nål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
HÆKLEINFORMATION:
I begyndelsen af hver omgang hækles 1 luftmaske, denne kommer i tillæg til maskerne på omgangen. I slutningen af omgangen hækles der 1 kædemaske i første fastmaske i begyndelsen af omgangen.
HÆKLETIPS:
Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram.
1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske er bred.
HÆKL 2 FASTMASKER SAMMEN:
2 fastmasker hækles sammen til 1 fastmaske således: Stik nålen ind i første/næste maske, hent tråden, stik nålen ind i næste maske, hent tråden, lav et omslag og træk tråden gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske taget ind).
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
HJERTER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Hjerterne hækles rundt nedenfra og op. Først hækles den nederste del, derefter deles arbejdet og hver af de 2 dele øverst på hjertet hækles hver for sig.
HJERTE:
Brug hæklenål 5 og Snow. Læs HÆKLETIPS i forklaringen over.
Hækl 2 luftmasker, videre hækles 1.omgang i den første af disse 2 luftmasker således:
1.OMGANG: Hækl 4 fastmasker i 1.luftmaske og afslut omgangen med 1 kædemaske i første fastmaske som blev hæklet.
2.OMGANG: Læs HÆKLEINFO! Hækl 2 fastmasker i hver fastmaske omgangen rundt = 8 fastmasker.
3.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i første fastmaske, * 2 fastmasker i næste maske, 1 fastmaske i næste maske *, hækl fra *-* til der er 1 fastmaske tilbage og hækl 2 fastmasker i sidste fastmaske = 12 fastmasker.
4.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver af de 2 næste fastmasker, * 2 fastmasker i næste maske, 1 fastmaske i hver af de næste 2 masker *, hækl fra *-* til der er 1 fastmaske tilbage og hækl 2 fastmasker i sidste fastmaske = 16 fastmasker.
5.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver af de 3 næste fastmasker, * 2 fastmasker i næste maske, 1 fastmaske i hver af de næste 3 masker *, hækl fra *-* til der er 1 fastmaske tilbage og hækl 2 fastmasker i sidste fastmaske = 20 fastmasker.
6.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver maske = 20 fastmasker.
Nu deles arbejdet, der hækles kun over de første masker af hjertet således:
7.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver af de første 10 fastmasker, buk arbejdet så omgangen kan afsluttes med 1 kædemaske i den første af disse 10 fastmasker.
8.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver maske.
9.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver maske.
10.OMGANG: Læs hækl 2 FASTMASKER SAMMEN i forklaringen over, hækl 2 fastmasker sammen omgangen rundt = 5 fastmasker. Lad tråden være ca 10 cm før den klippes og trækkes gennem sidste løkke. Fyld hjertet med vat.
Nu er den ene del af hjertet færdig, nu skal der hækles i de 10 fastmasker som der ikke blev hæklet i på den 7.omgang.
Start omgangen med 1 kædemaske i den sidste maske på omgangen før arbejdet blev delt (sidste maske på den 6.omgang). OBS! Sørg for at tråden fra starten er ca 10 cm lang, og at den ligger på ydersiden af arbejdet - den skal bruges til at sy med.
7.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt og afslut med 1 kædemaske i den første fastmaske.
8.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver maske.
9.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver maske.
Fyld hjertet med vat.
10.OMGANG: Læs hækl 2 FASTMASKER SAMMEN i forklaringen over, hækl 2 fastmasker sammen omgangen rundt = 5 fastmasker. Lad tråden være ca 10 cm før den klippes og trækkes gennem sidste løkke. Fyld eventuelt med mere vat.
MONTERING:
Brug tråden fra toppen til at sy hullet sammen øverst på hver del. Brug tråden fra starten af den sidste del til at sy åbningen sammen mellem de 2 dele.
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #dropsfluffyhearts eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 7 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|