Drops Design logo

Winter Smiles Headband

#wintersmilesheadband



Strikket pandebånd med snoning i DROPS Alpaca og DROPD Kid-Silk. Størrelse S - XL.

DROPS 214-68
DROPS Design: Model z-928
Garngruppe A + A eller C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S/M – M/L – L/XL
Passer hovedmål på ca: 54/56 – 56/58 – 58/60 cm.
Højde ca: 10/11 – 11/12 – 12/13 cm.

MATERIALER:
DROPS ALPACA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-50-50 g farve 9025, hasselnød
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
25-25-25 g farve 33, rust

Eller brug følgende farvekombinationer:
DROPS Alpaca 9026, blush og DROPS Kid-Silk 33, rust
DROPS Alpaca 7323, havbrise og DROPS Kid-Silk 34, salvie grøn
DROPS Alpaca 2923, okkergul og DROPS Kid-Silk 30, karry
DROPS Alpaca 2020, lys nougat og DROPS Kid-Silk 20, lys beige

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde) = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------


DIAGRAM:
Se diagram A.1 til A.5. Diagrammerne bruges når pandebåndet skal monteres.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

PANDEBÅND – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde som en tube. Enderne bliver derefter syet sammen på en måde som laver en snoning midt foran på pandebåndet.

PANDEBÅND:
Slå 36-40-44 masker op på strømpepinde 5 med 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk (= 2 tråde). Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler ca 49-51-53 cm. Luk af med ret.

MONTERING:
Arbejdet er nu en tube med åbning i hver ende, læg tuben fladt sammen – sørg for at tuben ikke drejer. Nu skal åbningerne i enderne, lukkes med en søm i hver side, sy i yderste led af yderste maske så sømmen ikke bliver tyk – se stiplede linjer i diagram A.1.
Arbejdet et nu blevet til et fladt rektangel, buk rektanglet på langs så det ligger dobbelt – se diagram A.2.
Nu skal de lange sider af pandebåndet lægges ind i hinanden lagvis uden at arbejdet snos – se diagram A.3. Enderne af pandebåndet ligger nu skiftevis indeni og udenpå hinanden, og enderne ligger kant i kant – se diagram A.4.
Nu skal der sys gennem alle lag således:
Sy langs med den stiplede linje i diagram A.5 (dvs over enderne af arbejdet), sy tætte kastesting med 1 maske i hver maske – det er vigtigt at det sys gennem alle lag så sømmen ikke ses når arbejdet vendes.
Klip og hæft tråden. Vend arbejdet så sømmen er på indersiden af pandebåndet.

Diagram for DROPS 214-68
Diagram for DROPS 214-68
Diagram for DROPS 214-68

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #wintersmilesheadband eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 9 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.