Hvordan strikker man vrangmasker

Hvordan strikker man vrangmasker

Modsatsen til retmasker er vrangmasker. Hvis du skiftevis strikker en pind ret og en pind vrang kaldes det glatstrik.

Således strikker du vrangmasker:

Fig. 1: Hold pinden med maskerne i din venstre hånd. Læg garnet fra nøglet forfra og bagover pinden og venstre pegefinger og hold tråden fast i hånden imellem din ringe- og lillefinger. Garnet skal ligge foran pinden når man strikker vrangmasker.

Fig. 2: Stik højre pind bagved tråden og bagfra ind igennem første maske på venstre pind for at lave en ny vrangmaske.

Fig. 3: Læg tråden fra pegefingeren over højre pind.

Fig. 4: Træk tråden tilbage igennem masken og brug spidsen af pinden til hjælp.

Fig. 5: Nu har du en ny maske på højre pind, men den gamle maske sidder stadigvæk på venstre pind.

Fig. 6: Slip den strikkede maske af venstre pind og stram tråden omkring den nye maske.

Fig. 7: Fortsæt således til du har strikket alle masker på venstre pind som nu er tom og du har alle nye masker på højre pind.

Nu er første pind med vrangmasker strikket. Vend arbejdet og flyt pinden med arbejdet over i venstre hånd igen og gentag med den tomme pind.

See this video for extra help