Hvordan strikker man retmasker

Hvordan strikker man retmasker

Nu skal der strikkes! Således strikker du retmasker:

Fig. 1: Hold pinden med maskerne i din venstre hånd. Læg garnet fra nøglet over venstre pegefinger og hold tråden fast i hånden imellem din ringe- og lillefinger. Garnet skal altid være bagved arbejdet når man strikker retmasker.

Fig. 2: Stik højre pind igennem første maske på venstre pind for at lave en ny retmaske.

Fig. 3: Læg tråden fra pegefingeren over højre pind.

Fig. 4: Træk tråden tilbage igennem masken og brug spidsen af pinden til hjælp.

Fig. 5: Nu har du en ny maske på højre pind, men den gamle maske sidder stadigvæk på venstre pind.

Fig. 6: Slip den strikkede maske af venstre pind og stram tråden omkring den nye maske.

Fig. 7: Fortsæt således til du har strikket alle masker på venstre pind som nu er tom og du har alle nye masker på højre pind.

Se også denne video