Hvordan læser man måleskitsen!

Du finder måleskitsen nederst på hver opskrift. Måleskitsen viser målene for hver størrelse som er beskrevet i opskriften.

Hvis du følger opskriften og overholder strikkefastheden, vil dit færdige tøj få samme mål som den størrelse du har fulgt ifølge måleskitsen.

Hvordan vælger jeg størrelse?

For at vælge størrelse er det vigtigt at forstå - måleskitsen viser målene på det færdige tøj, og altså ikke kroppens mål.

Målene vises i måleskitsen i rækkefølge, hvert nummer modsvarer en specifik størrelse i opskriften.

For eksempel, opskriften til måleskitsen nederst, findes i størrelserne XS-S-M-L-XL-XXL-XXXL, så rækkefølgen for brystmålet, 46-50-54-58-63-69-75 cm, stemmer med størrelserne i samme rækkefølge. XS = 46, S = 50, M = 54, L =58, XL = 63, XXL = 69, XXXL = 75.

Måleskitsen til DROPS 262-30, Hazelnut Harmony Sweater

Nu er der 2 måder at vælge sin størrelse på.

Metode 1: Du kan måle en bluse fladt

Hvis du er usikker på hvilken størrelse du skal vælge, så kan det være en god ide at måle en bluse som du synes om at have på. Nu kan du bruge måleskitsen for at finde den størrelse som passer disse mål.

  • Læg blusen fladt og mål bredden over brystet, arme, hofter og længde.
  • Sammenlign disse tal med målene i måleskitsen for at finde den størrelse som kommer nærmest.
  • For eksempel, hvis din bluse måler 57 cm over brystet i bredden, så vil nærmeste størrelse være 58. Dette er den 4.størrelse i rækkefølgen, som modsvarer størrelse size L.
  • Nu kan du sammenligne øvrige mål ifølge størrelse L (armlængde, bredde, halsåbning, etc.) for at se om de stemmer med målene fra din bluse, eller om du foretrækker at strikke en anden størrelse.
  • Længden kan altid justeres efter ønske.

Metode 2: Tag målene på din krop

Hvis du foretrækker at måle din egen krop, så husk at måleskitsen viser målene på det færdige tøj liggende fladt og altså ikke dine kropsmål.

De betyder at du skal vælge hvor meget ease (ekstra vidde) du vil have på din bluse. Alt efter om du foretrækker om tøjet sidder til eller om du vil have det lidt større, så det også kan bruges som et ekstra lag.

Når du har taget den beslutning:

  • Mål omkredsen på din krop (brystmål, hoftemål, armlængde, etc.).
  • Hvis dit brystmål er 115 cm, vil den bedste størrelse i denne måleskitse være den på 58 cm, da 58 × 2 = 116 cm.
  • Gør det samme over dine hofter og andre mål: del målet med 2 for at kunne sammenligne med målene i måleskitsen.
  • Vælg den størrelse som passer din krop bedst/eller den som passer bedst med den yndlingsbluse du vil have.
  • Længden kan du altid justere så den passer dig bedst.