Tid for puslespil!

Vi nærmer os det færdige resultat! Har du selv en idé, om hvordan du vil kombinere ruderne, når du sætter tæppet sammen? Vi vil vise dig hvordan vi har sat vores tæppe sammen, men du kan naturligvis gøre det som du selv vil – det er kun fantasien som sætter grænser!

Hvis du ønsker at lave tæppet større eller bare anderledes, så finder du en pdf med alle ruderne her, den kan du printe og så klippe hver rude ud og prøve dig frem!

Rigtig god fornøjelse!

Farver

Vi monterer tæppet med 01 hvid.

Her ser du hvordan vi har sat ruderne sammen. (Klik på billedet for at se det større).

Så går vi i gang!

Vi begynder med at hækle de 6 store ruder sammen.

Start med de to ruder øverst til venstre – en fra ledetråd #5 og en fra ledetråd #9.

Hækl de 2 ruter (#5 og #9) sammen således: Læg dem sammen vrang mod vrang og start med 1 fastmaske gennem begge hjørner (luftmaskebuerne), hækl gennem begge lag med 1 fastmaske i hver fastmaske rækken ud. Afslut med 1 fastmaske gennem begge hjørner (luftmaskebuerne) = 42 fastmasker, klip tråden.

Nu skal vi sætte tredje rude sammen, med de to vi lige har hæklet sammen, under ruden fra ledetråd #9, som vist på billedet under.

Fortsæt at hækle de tre andre store ruder sammen, ledetråd #9, #2 og #2, på samme måde som du ser her.

Nu skal vi sætte alle de seks store ruder sammen således:

Læg remserne vrang mod vrang og start med 1 fastmaske gennem begge hjørner, hækl gennem begge lag med 1 fastmaske i hver fastmaske og 1 fastmaske gennem begge hjørner rækken ud. Afslut med 1 fastmaske gennem begge hjørner. Klip og hæft alle trådene.

Nu hækles de små ruder sammen til en «ramme» som hækles sammen med de store ruder til sidst. Hækl de små ruder sammen 2 og 2 som vist i diagrammet under. Læg dem vrang mod vrang og start med 1 fastmaske gennem begge hjørner, hækl gennem begge lag med 1 fastmaske i hver fastmaske og 1 fastmaske gennem begge hjørner over begge ruder = 28 fastmasker (12 fastmasker + 2 hjørner = 14 masker på hver rude). Klip tråden.

Hækl de 4 sidste ruder i hvert sit hjørne på samme måde som ruderne over, men hækl 2 fastmasker i samme hjørne på den yderste rude (#3) når man vender arbejdet (= 28 fastmasker). Klip tråden og hæft alle tråde.

Nu hækles de yderste ruder sammen med de inderste ruder således: Begynd ved stjernen i skitsen, læg dem vrang mod vrang og hækl gennem begge lag, start i hjørnet på den inderste rude (#7) og hjørnet på den yderste rude (#8) med 1 fastmaske. Derefter hækles der gennem begge lag med 1 fastmaske i hver fastmaske og 1 fastmaske gennem alle hjørner, fortsæt således omgangen rundt. Klip tråden.

Hækl de store og små ruder sammen som forklaret tidligere med 14 fastmasker i hver af de små ruder (dvs 1 fastmaske i hver af de 12 fastmasker og 1 fastmaske i hver af de 2 hjørner). Klip og hæft alle tråde.

Færdig!

Når alle ruder er monteret måler tæppet ca 105 x 80 cm.

Du er nu klar til at begynde på kanten rundt om tæppet, det starter vi med i næste ledetråd!