DROPS SS24

Raven

Strikket bluse med raglan i DROPS Big Delight. Arbejdet er strikket i vinkel med retstrik og striber. Størrelse S - XXXL.

DROPS 195-26
DROPS Design: Model db-095
Garngruppe C eller A + A
-----------------------------------------------------------

Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS BIG DELIGHT fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
300-300-400-400-400-500 g farve 13, grå
300-300-400-400-400-500 g farve 03, mintchokolade

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

STRIKKEFASTHED:
13 masker i bredden og 23 pinde i højden med retstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 8: Længde på 80 cm.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

STRIBER:
* Strik 2 pinde ret med grå, strik 2 pinde ret med mintchokolade *, strik fra *-*. Første pind i hver stribe strikkes altid fra retsiden. Trådene trækkes med arbejdet i siden, men sørg for at følgetråden ikke strammer arbejdet.

ÅBEN RETSTRIK:
Strik 2 pinde retstrik (første pind = retsiden) med grå.
Strik 2 pinde glatstrik med mintchokolade. Gentag disse 4 pinde.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Tag 1 maske ind efter 2 masker således: Strik 2 masker ret sammen.
Tag 1 maske ind før 2 masker således: Strik til der er 4 masker tilbage, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, strik 2 masker som før.

UDTAGNINGSTIPS (gælder raglan):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Der tages ud med omslag, omslaget strikkes drejet på næste pind, det skal ikke blive hul.
Tag ud på hver side af mærket således: Strik til der er 1 maske tilbage før mærket, slå om, 2 masker ret (mærket sidder mellem disse masker), slå om.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Forstykket og bagstykket strikkes frem og tilbage på rundpind, nedenfra og op, i retstrik, hver for sig. Der startes i et hjørne og tages ud i bredden og på nederkanten, derefter tages der ind og ud til hals og side.
Venstre ærme strikkes frem og tilbage i åben retstrik ovenfra og ned. Højre ærme strikkes frem og tilbage ovenfra og ned, først i retstrik, derefter i åben retstrik. Ærmerne sys på til sidst.

FORSTYKKE:
Slå 3 masker op på rundpind 8 med Big Delight. Strik 1 pind ret (= fra vrangen). Fortsæt med STRIBER – læs forklaring over og tag ud således:
1.PIND (= retsiden): Strik 1 maske RETSTRIK – læs forklaring over, slå om, 1 maske retstrik, slå om, 1 maske retstrik = 5 masker.
2.PIND (= vrangen): Strik ret, omslagen strikkes ikke drejet, det skal blive hul!
3.PIND (= retsiden): Strik 1 maske retstrik, slå om, strik retstrik til der er 1 maske tilbage, slå om, 1 maske retstrik (= 2 masker taget ud).
4.PIND (= vrangen): Strik ret, omslagen strikkes ikke drejet, det skal blive hul!
Fortsæt at strikke 3. og 4.pind.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Fortsæt således til arbejdet måler 55-59-63-68-74-80 cm målt langs sidste maske fra retsiden (= nederkanten). Arbejdet måler ca 39-42-45-48-52-57 cm, målt fra spidsen (= opslåningskanten) i strikkeretningen. Der er ca 93-99-107-113-123-133 masker på pinden.
Bredden og højden er nu strikket færdig i størrelse XXXL, men der mangler 13-11-9-6-2 cm i højden i de andre størrelser.

STØRRELSE S-M-L-XL-XXL:
Derefter fortsættes der således:
1.PIND (= retsiden): Strik 1 maske retstrik, slå om (= 1 maske taget ud), strik retstrik til der er 3 masker tilbage, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind), 1 maske retstrik
2.PIND (= vrangen): Strik ret, omslaget strikkes ikke drejet, det skal blive hul!
Dvs maskeantallet forbliver det samme (dette gøres for at arbejdet skal blive højere og ikke bredere).
Strik 1. og 2.pind til arbejdet måler 68-70-72-74-76 cm målt langs første maske fra retsiden (= tøjets højde). Arbejdet måler ca 48-50-52-52-54-57 cm fra spidsen (= opslåningskanten) i strikkeretningen.

ALLE STØRRELSER:
= 93-99-107-113-123-133 masker.
Sæt 1 mærke i første maske fra retsiden. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Derefter fortsættes der således:
1.PIND (= retsiden): Strik 1 maske retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, strik retstrik til der er 3 masker tilbage, strik 2 masker ret sammen og slut af med 1 maske retstrik (= 2 masker taget ind).
2.PIND (= vrangen): Strik ret.
Der laves skulder i starten af pinden og højde i siden af tøjet i slutningen af pinden fra retsiden.

Strik 1. og 2.pind til arbejdet måler 17-19-21-24-27-30 cm fra mærket (målt i siden langs den første maske fra retsiden = venstre skulder). Arbejdet måler ca 60-64-67-69-73-78 cm fra spidsen (= opslåningskanten) i strikkeretningen.
Der er ca 65-67-73-73-79-85 masker på pinden.
På næste pind fra retsiden lukkes der af til hals således: Strik 1 maske retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik 3 masker retstrik, sæt dem derefter på 1 tråd (= 5 masker sat på en tråd), luk de næste 16 masker af med ret (= til hals), strik retstrik til der er 3 masker tilbage, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind) og slut af med 1 maske retstrik = ca 42-44-50-50-56-62 masker.
Strik 1 pind ret fra vrangen.
Derefter fortsættes der således:
1.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 3 masker tilbage, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind) og slut af med 1 maske retstrik.
2.PIND (= vrangen): Strik ret.
Strik 1. og 2.pind til arbejdet måler 10-10-11-11-13-14 cm fra hvor der blev lukket af til hals, målt i strikkeretning og ca 70-74-77-79-81-88 cm fra spidsen (= opslåningskanten) i strikkeretningen.
Der er ca 31-33-38-38-41-46 masker på pinden.
Luk maskerne af med ret.
Sæt de 5 masker fra tråden tilbage på rundpind 8. Strik således:
1.PIND (= fra vrangen): Strik ret.
2.PIND (= fra retsiden): Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik 1 maske ret, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind) = 3 masker.
3.PIND (= fra vrangen): Strik ret.
4.PIND: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 masker ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen = 1 maske.
Klip tråden og træk den gennem masken. Hæft tråden.

BAGSTYKKE:
Slå op og strik som forstykket til arbejdet måler 55-59-63-68-74-80 cm målt langs første maske fra retsiden. Arbejdet måler ca 39-42-45-48-52-57 cm målt fra spidsen (= opslåningskanten) i strikkeretningen. Der er ca 93-99-107-113-123-133 masker på pinden.
Bredden og højden er nu strikket færdig i størrelse XXXL, men der mangler 13-11-9-6-2 cm i højden i de andre størrelser.

STØRRELSE S-M-L-XL-XXL:
Derefter fortsættes der således:
1.PIND (= retsiden): Strik 1 maske retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik retstrik til der er 1 maske tilbage, slå om (= 1 maske taget ud), 1 maske retstrik.
2.PIND (= vrangen): Strik ret, omslaget strikkes ikke drejet, det skal blive hul!
Dvs maskeantallet forbliver det samme.
Strik 1. og 2.pind til arbejdet måler 68-70-72-74-76 cm målt langs første maske (= tøjets højde). Arbejdet måler ca 48-50-52-52-54-57 cm fra spidsen (= opslåningskanten) i strikkeretningen.

ALLE STØRRELSER:
= 93-99-107-113-123-133 masker.
Sæt 1 mærke i første maske. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Derefter fortsættes der således:
1.PIND (= retsiden): Strik 1 maske retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, strik retstrik til der er 3 masker tilbage, strik 2 masker ret sammen og slut af med 1 maske retstrik (= 2 masker taget ind).
2.PIND (= vrangen): Strik ret.
Strik 1. og 2.pind til arbejdet måler 17-19-21-24-27-30 cm fra mærket (målt i siden langs den første maske fra retsiden = venstre skulder). Arbejdet måler ca 60-64-67-69-73-78 cm fra spidsen (= opslåningskanten) i strikkeretningen.
Der er ca 65-67-73-73-79-85 masker på pinden. Afpas målet og maskeantallet med forstykket.
Strik 1.pind 1 gang til (= fra retsiden). Derefter sættes der masker på en tråd til hals på næste pind fra vrangen således: Strik ret over de første 5 masker, sæt dem derefter på en tråd, strik ret pinden ud = ca 58-60-66-66-72-78 masker.
Fortsæt med 1. og 2.pind (dvs der tages ind i begge sider af arbejdet) til der er lige mange masker som da der blev lukket af på forstykket (= ca 31-33-38-38-41-46 masker).
Arbejdet måler ca 17-17-18-18-19-20 cm, målt langs den sidste maske fra retsiden, fra der hvor maskerne blev sat på en tråd og ca 70-74-77-79-81-88 cm fra spidsen (= opslåningskanten) i strikkeretningen.
Luk maskerne af med ret.
Sæt de 5 masker fra tråden tilbage på rundpind 8. Strik således:
1.PIND (= fra retsiden): Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik 1 maske ret, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind) = 3 masker.
2.PIND (= fra vrangen): Strik ret.
3.PIND: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 masker ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen = 1 maske.
Klip tråden og træk den gennem masken. Hæft tråden.

VENSTRE ÆRME:
Ærmet strikkes frem og tilbage, ovenfra og ned. Slå 67-72-75-80-85-90 masker op (inklusiv 1 kantmaske i hver side af arbejdet) på rundpind 8 med grå.
Strik ÅBEN RETSTRIK – læs forklaring over, med 1 kantmaske retstrik i hver side af arbejdet.
Når ærmet måler 2-2-2-2-4-4 cm tages der 1 maske ind i hver side af arbejdet – læs INDTAGNINGSTIPS over. Tag ind således på hver 2.-2.-1½.-1½.-1.-1.cm totalt 17-19-20-22-24-26 gange = 33-34-35-36-37-38 masker. Når ærmet måler 41-40-39-38-36-34 cm strikkes der retstrik og striber til færdig mål. Luk af med ret når arbejdet måler totalt 46-45-44-43-41-39 cm.

HØJRE ÆRME (raglan):
Ærmet strikkes ovenfra og ned. Slå 12 masker op med grå (inklusiv 1 kantmaske i hver side af arbejdet). Arbejdet strikkes i striber og retstrik. Strik 4 p retstrik. Sæt 1 mærke 6 masker ind fra retsiden.
På næste pind fra retsiden tages der 1 maske ud indenfor 2 masker retstrik i hver side (= 2 masker taget ud) og 1 maske på hver side af mærket (= 2 masker taget ud) – læs UDTAGNINGSTIPS.
Tag ud indenfor 2 masker retstrik i hver side på hver 2.pind totalt 21-23-25-27-29-32 gange.
Tag 1 maske ud på hver side af mærket på hver 2.pind totalt 6-6-6-7-7-7 gange.
Når alle udtagninger er færdig er der 66-70-74-80-84-90 masker på pinden. På næste pind fra retsiden tages der 1-2-1-0-1-0 maske ud = 67-72-75-80-85-90 masker. Fortsæt med retstrik til arbejdet måler 21-23-24-26-28-30 cm fra opslåningskanten.
Sæt 1 mærke i første maske fra retsiden, HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Derefter strikkes der åben retstrik, med 1 kantmaske retstrik i hver side af arbejdet.
Når ærmet måler 2-2-2-2-4-4 cm lukkes der 1 maske af i hver side af arbejdet. Luk af på hver 2.-2.-1½.-1½.-1.-1.cm totalt 17-19-20-22-24-26 gange = 33-34-35-36-37-38 masker. Når ærmet måler 41-40-39-38-36-34 cm, strikkes der retstrik og striber til færdig mål. Luk af med ret når arbejdet måler totalt 46-45-44-43-41-39 cm.

MONTERING:
Sy det venstre ærme på ryg- og forstykke ca 25-27-28-30-32-34 cm ned fra skulderen med grå. Sy ærmesømmen indenfor 1 kantmaske med grå.
Sy højre ærme i indenfor 1 kantmaske med den farve der blev lukket af med på ryg- og forstykke. Sy ærmesømmen indenfor 1 kantmaske retstrik med grå.
Sy sidesømmene ca 8-8-10-10-12-14 cm ned fra der hvor ærmerne blev syet til ryg- og forstykke, i yderste led af yderste maske med grå (eller evt til ønsket længde) = ca 35-35-34-34-32-32 cm slids.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 12.02.2019
Rettelse: DROPS BIG DELIGHT fra Garnstudio (tilhører garngruppe C) 300-300-400-400-400-500 g farve 13, grå 300-300-400-400-400-500 g farve 03, mintchokolade

Diagram

symbols = strikkeretning
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 195-26

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (13)

country flag Maria Fernanda wrote:

Hola! Mi problema es con los 5 puntos que quedan en suspenso en cada lado del delantero, para que son? Donde los incluyo.leo y leo pero no entiendo. Gracias!!!!

27.03.2024 - 19:50

DROPS Design answered:

Hola Maria Fernanda, los puntos en el gancho auxiliar se usan más adelante. "Hay aprox. 31-33-38-38-41-46 puntos en la aguja. Cerrar flojo de derecho. Deslizar los 5 puntos desde el gancho auxiliar de vuelta a una aguja circular de 8 mm. Trabajar como sigue..."

31.03.2024 - 23:23

country flag Sonja Schmid wrote:

Der rechte Ärmel, beidseitig des Markierers 6 x zunehmen, okay hab ich verstanden. Aber 21 x nach 2 krausmaschen, ist das nur auf der rechten Seite des Markieras ? Oder beidseitig auf der anderen Seite ein Umschlag 2 Krausmaschen, Randmasche? Ich sehe leider kein Diagramm vom rechten Ärmel. Es geht nur um den rechten Ärmel, der links Ärmel ist schon gestrickt. Vielen Dank für Ihre schnelle Antwort im Voraus fdl. Grüße Sonja Schmid

16.03.2022 - 22:39

DROPS Design answered:

Liebe Frau Schmid, beidseitg (= am Anfang + am Ende der Reihe) nehmen Sie 21 Mal (Größe S) zu; und gleichzeitig, nehmen Sie beidseiting von der Markierung 6 Mal in jeder 2. Reihe zu. Dh, bei der ersten 6 Hinreihen werden Sie insgesamt 4 Maschen zunehmen; dann nur 2 Maschen (= beidseitig). Viel Spaß beim stricken!

17.03.2022 - 09:54

country flag Suvi wrote:

Voiko etukappaleen ja takakappaleen sekä hihat aloittaa millä värillä tahansa? Kuvista sitä ei näy, Kuvia voisi olla takaakin sekä hihoista kokonaan.

04.10.2019 - 20:44

DROPS Design answered:

Hei, voit aloittaa kappaleiden neulomisen haluamallasi värillä. Neuleesta tulee kuitenkin kaikkein siistein, kun aloitat etukappaleen ja takakappaleen samalla värisävyllä, ja vastaavasti aloitat molemmat hihat samalla värillä.

13.11.2019 - 18:01

country flag Trine wrote:

Jeg strikker i str XXL og er i tvivl om højre ærme. Der står at på næste pind tages 1 m ud indenfor 2 retmasker i hver side = 2 masker taget ud OG 1 m på hver side af mærket. Det får jeg til 4 m taget ud på hver 2. pind. Men så passer antallet ikke hvis der skal tages ud 29 gange. Iflg. udtagningstips skal omslagets strikkes drejet på næste pind, men hvordan får man så det flotte mønster lige over påsætningen af ærmet, som billedet viser?

03.10.2019 - 03:33

DROPS Design answered:

Hej Trine, jo men du tager kun ud i midten 7 gange, men inden for de 2 masker i hver side tager du ud 29 gange. Selv om du strikker omlagene drejet ret i hver side, så vil der blive nogle små huller. Vil du have dem større, så strikker du bare almindelig ret. God fornøjelse!

03.10.2019 - 11:57

country flag Trine wrote:

De huller, der strikkes i kanten i trøjens venstre side og nederste kant, ser ikke ud til at komme i trøjens højre kant. Er det meningen ellers har jeg overset noget i opskriften?

07.06.2019 - 21:28

DROPS Design answered:

Hej Trine, det stemmer, det blive kun hul i den side du tager ud med et omslag. Hvis du ikke vil have hul, så skal omslaget strikket drejet på næste pind. God fornøjelse!

10.06.2019 - 13:45

country flag Yvonne Porton wrote:

Are the sleeves raglan or not I am finding the pattern very difficult to follow, and have done the sleeves but they seem to be different from the back and front, and what is the measurement to the armhole shaping.

29.05.2019 - 13:52

DROPS Design answered:

Hi Yvonne. The right sleeve is worked with a raglan increase - ie: you increase in each side, every 2. round. Similarly to the body, it's worked with garter stitches to begin with, and then in ridge pattern. The left sleeve is worked with ridge pattern, back and forth, top down. There's no raglan on the left sleeve, since the front and back pieces are worked in an angle / diagonal. The measurements for sleeve opening can be found at the measurement sketch at the bottom of the page. Happy knitting.

29.05.2019 - 14:18

country flag Yvonne Porton wrote:

Are the sleeves both raglan and not one of each, I am finding the pattern very difficult to follow. Could you please explain it to me or correct the errors if there are any.

29.05.2019 - 13:42

DROPS Design answered:

Dear Mrs Porton, only one of the sleeve is raglan (= right sleeve when jumper is worn) - see also on measurement chart. Happy knitting!

29.05.2019 - 14:04

country flag Hanna wrote:

Dzień dobry. Bardzo podoba mi się wzór tego swetra i chętnie bym go zrobiła. Niestety ma tylko cienką Drops Delight. Czy jeśli wezmę podwójną nitkę to wystarczy ? Dodam, ze rozmiar M ze wzoru jest idealny na moje potrzeby.

14.03.2019 - 13:46

DROPS Design answered:

Witaj Haniu! Włóczka BIG Delight jest z grupy C, a Delight z grupy A. 2 nitki z grupy A dają w rezultacie C, tak więc możesz bez przeszkód przerabiać ten sweter 2 nitkami włóczki Delight. Powodzenia!

14.03.2019 - 19:13

country flag Barbara Liebing wrote:

Hallo, kann es sein das in der Anleitung vom Vorderteil ein Fehler ist ? Da steht " ..., die nächsten 16 Maschen rechts stricken (= für den Halsausschnitt ),... Diese 16 Maschen müssten doch abgekettet werden, sonst stimmt die Anzahl der Maschen vorher und nachher nicht .

27.02.2019 - 21:29

DROPS Design answered:

Liebe Frau Liebing, ja genau, diese 16 Maschen sollen Sie abketten - danke für den Hinweis, deutsche Anleitung wird angepasst. Viel Spaß beim stricken!

28.02.2019 - 09:34

country flag Anne Berdal wrote:

På billedet er der flere farver - i opskriften kun 2. Er det meningen, at jeg selv skal finde på flere? Og i så fald, hvor meget garn skal jeg så bruge i hver farve?

24.02.2019 - 12:51

DROPS Design answered:

Hej Anne, DROPS Big Delight är melerade färger se här: DROPS Big Delight :)

28.02.2019 - 14:06