|
||||||
|
|
||||||
Ret masker
Nu skal der strikkes: Vi begynder med at lære dig ret masker.
Hold garnet i venstre hånd og brug den højre pind til at trække garnet igennem, så der bliver en maske.
Læg garnet rundt om venstre pegefinger og ned igennem hånden. Garnet skal være bagved
arbejdet når man strikker.
Stik højre pind forfra ind igennem den første maske på venstre pind.
Hold højre pind under den venstre og hold garnet bag begge pinde.
Læg så garnet over højre pind.
Træk garnet igennem opslåningsmasken - tag spidsen af pinden til hjælp.
Løft den første maske af venstre pind, lad den nye maske være på højre pind.
Gentag til du har strikket alle masker over fra venstre til højre pind. Da har du strikket den første pind med ret masker. |