Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

  1. Hvilke typer fibre er der I DROPS garner?
  2. Hvad er polyamid?
  3. Hvilken information kan jeg finde på DROPS banderolerne?
  4. Hvad betyder DROPS garngrupper?
  5. Kan jeg bruge andre garner end de som er nævnt I opskriften?
  6. Hvad betyder det at et garn er “Superwash”?
  7. Hvad står “Oeko-Tex® certificeret” for?
  8. Hvor er DROPS garner produceret?
  9. Hvorfor er DROPS garner så billige?
  10. Hvor nøjagtige er farverne på hjemmesiden?

1) Hvilke fibre bruges i DROPS garner?

Garn kan producers af mange naturlige og syntetiske fibre. DROPS fører hovedsagelig garn fra uld, bomuld, alpaca, hør, mohair og silke. Hver fiber type har sine egenskaber og de bliver ofte blandet for at udnytte de bedste egenskaber fra hver og en. Grove garner har den fordel at de er stærkere og mere holdbare og finere fibre bliver bløde og komfortable. Her er lidt om de fibre vi hovedsagelig fører:

Alpaca:
Alpacauld er en naturlig fiber som kommer fra Alpacaen og den har en struktur som ligner fåreuld. Dens blødhed kommer fra den lille diameter af fiberen som ligner merinouldens. Det er en blød, slidstærk, luksuriøs og silkeagtig naturfiber. Garn lavet af Alpaca fibre er ikke let at filte og nopper ikke så let, den kan være let eller tung alt efter hvor hårdt den er spundet. Sammenligner man med fåreuld så er den varmere blødere og indeholder ingen lanolin hvilket gør den hypoallergen. Alpaca findes i 22 naturlige farver med mere end 300 nuancer fra blå-sort til brun-sort, brun, hvid, sølv, og grå.

Mohair:
Mohair kommer fra Angora geder og anses som en luksuriøs fiber. Mohair garn er varm som uld, men meget lettere, den er slidstærk og svær at filte. Mohair fibre har en karakteristisk glans skabt af den måde den reflekterer lyset på. Trods at det fra starten er en grov fiber er mohair normalt spundet til et meget blødt og let garn, hvilket resulterer I luftige og glansfulde modeller.

Uld:
Uldfibrene kommer fra fårene og er relativt grove fibre. To slående egenskaber er uldens modtagelighed overfor varme og dens evne til at filte, som kommer af overfladen af fibrene. Udseendet på ulden varierer afhængig af rase på fåret.
Uld fra Merino fåret anses som den fineste type uld, den er blød og pænt krøllet. Alt Merino uld i DROPS garnsortiment kommer fra Sydamerika og stammer fra får som ikke har været udsat for Mulesing.
Ren ny uld er lavet direkte af dyreuld og er ikke genbrugt fra eksisterende uldtøj. Uld som kan vaskes I vaskemaskine er kemisk behandlet for at reducere krøllerne på det yderste lag af fibrene, og er derfor egnet for maskinvask (Se Superwash).

Silke:
Silke er et fint og sammenhængende fiber lavet af tråde fra kokonen som silkelarven spinder. Mens silkelarven er dyrket, er vild- eller tussah silken hentet fra vildmarken. Silkefiber er et af de stærkeste naturlige fibre og bliver til et flot og rustikt garn. Det er fint at kombinere med andre fibre, specielt uld. Silke holder på varmen, absorberer fugt og er meget stærk og stabil når det er strikket, det hverken krymper eller vokser. Silken bliver meget smuk når den farves med naturlige farvestoffer.

Vegetabilske fibre:
Der findes flere varianter af vegetabilske fibre I cellevæggen på planter og grøntsager. Af alle varianter er der to som er kendt som de store strikke- eller tekstilfibre; bomuld og hør.
Bomuld er et blødt fiber som vokser rundt om frøene på bomuldsplanten og består af næsten ren cellulose. Bomuld er for det meste hvidt, men det findes også i grønne og brune varianter. Bomuldsfibre er ofte spundet i garn eller tråde som bruges til at lave et blødt, luftig tekstil som er godt egnet som sommertøj og tilbehør. Det er svagere end silke og hør, men mere slidstærk end uld.
Merceriseret bomuld er bomuld som har været igennem en merceriseret behandling. Behandlingen giver trådene mere glans og gør fibrene stærkere samtidig som de lettere tager imod farvestof og gør garnet mere slidstærk. Behandlingen gør også at tøjet lettere vil holde formen samtidig som det ikke vil krympe i samme udstrækning som almindelig bomuld kan gøre.
Hør er et fiber fra stilken af hørplanten, som er stærkere end noget andet fiber. Hørfiber er blødt og glansfuldt og bliver pænere med årene. Hør er mere komfortabelt at gå med I varmt vejr end bomuld, det er fordi den absorberer fugt bedre og tørrer hurtigere.

Andre materialer som bruges I vore garner, er syntetiske fibre som acryl, viscose, polyamid (nyon) og polyester.

2) Hvad er polyamid?

Polyamid fibre, bedre kendt som nylon, er meget slidstærk, let at holde (kan vaskes I maskine og tørres I tumbler) og elastisk, som gør den perfekt at blande med andre fibre når man producerer slidstærkt garn som fex sokkegarn.

3) Hvilken type af information kan jeg finde på DROPS banderolerne?

Alle DROPS banderoler indeholder information om fiberindhold (uld, bomuld, osv), vægt I gram ounce, længde I meter og yards, vaskeinstruktioner og symboler ( forklaret her ), farvenummer og partinummer og information om garngruppe.

4) Hvad er DROPS garngrupper?

Alle DROPS garner er delt ind I 6 forskellige grupper baseret på tykkelse og strikkefasthed (A til F). Garn I same gruppe har samme strikkefasthed, og kan derfor bruges til same opskrifter; men længden kan variere, beregn derfor altid hvor mange meter du skal bruge til opskriften før du erstatter garnet.

5) Kan jeg bruge et andet garn end hvad som er angivet I opskriften?

Ja, så længe garnet har same strikkefasthed. Lav en lille strikkeprøve for at tjekke at du får samme antal masker i bredden og højden som angivet i opskriften.

Husk at forskellige garner med forskellige strukturer vil give tøjet forskellige udtryk. Længden kan også variere, mål derfor hvor mange meter der skal bruges til opskriften når du erstatter et garn, da ved du hvor mange nøgler du skal bruge.

Regn garnforbruget ud fra en kvalitet til en anden - Når du vælger et andet garn, vil der bliver brugt nogenlunde lige mange meter. Men da der er forskellige antal meter i forskellige kvaliteter regnes antal nøgler ud således:

I opskriften står der 300g af garnkvalitet X.
GARN X: 50g = 170 m: 300g = 6 nøgler x 170 m = 1020 m af garn X.

Du vil bruge GARN Y: hvor 50g = 150 m. Du tager da antal meter fra X = 1020 m og deler med 150 meter (fra Y) = 6,8 nøgler. Du behøver da 7 nøgler = 350g i Y til at erstatte 300g i X

Du kan også prøve at arbejde med garner fra forskellige Garngrupper Find en opskrift og erstat garnerne således indenfor de forskellige Garngrupper:

  • 2 tråde A = 1 tråd C
  • 3 tråde A = 1 tråd D
  • 4 tråde A = 1 tråd E
  • 8 tråde A = 1 tråd F
  • 2 tråde B = 1 tråd D
  • 2 tråde C = 1 tråd E
  • 4 tråde C = 1 tråd F
  • 2 tråde D = 1 tråd F
  • 2 tråde E = 1 tråd F

6) Hvad betyder det at et garn er ”Superwash” -behandlet?

Superwash uld er et specielt uldprodukt som er blevet behandlet på en made så det kan vaskes I maskine uden at krympe eller blive ødelagt. Mange er bange for at arbejde med uld da det krymper så let (også derfor andre gerne vil filte uld) men med Superwash uld kan man få lov til at arbejde med fine fibre uden at være bange for at det krymper første gang man vasker det. (1)

7) Hvad betyder “Oeko-Tex® certificeret”?

Oeko-Tex® Standard 100 blev introduceret I begyndelsen af 1990-erne som et svar på efterspørgslen af tekstiler uden helbreds-risiko. Oeko-Tex® Standard 100 er en globalt test- og certificerings system for råmateriale, mellemprodukter og slutprodukter i alle produktionsfaser. Testen for skadelige stoffer omfatter stoffer som er forbudt eller reguleret ved lov, kemikalier som er kendt for at være skadelig for helbred og parameter som indgår som et forebyggende tiltag for at bevare helbredet.

For mere information gå til www.oeko-tex.com

8) Hvor er DROPS garner produceret?

Du kan læse mere om hvor alle DROPS garner er produceret på hvert enkelt farvekort og i vores prisliste.

9) Hvorfor er DROPS garner så billige?

Som Nord- Europas største mærke indenfor garn, håndstrik og design, har vi unikke muligheder til at arbejde med de absolut bedste råvarer, samt gøre besparelser som kommer dig til gode. Derfor kan du købe DROPS garn som er 20-30% billigere end lignende produkter!

10) Hvor nøjagtige er farverne I farvekortet på hjemmesiden?

Når vi laver billeder til farvekortet gør vi vort absolut bedste for at opnå højeste farvenøjagtighed. Desværre kan vi ikke garantere hvordan billederne vil se ud på din skærm. Hver enkel skærm viser farver forskelligt, nogle farver kan se mørkere ud end hvad de i virkeligheden er, og nogle farver kan være mere mættede på nogle skærme. Hvis du oplever at mange af garnfarverne ser anderledes ud på skærmen end den faktiske farve på nøglet, kan du justere indstillingen på skærmen.